Astrologiske sessioner — oversigt
Astrologisk Samtale
— Den Nysgerrige
FOR NYBEGYNDEREN
· Denne type session er en introduktion til dit fødselshoroskop & de energier, du har med dig.
· Denne læsning er for dig, der er helt grøn mht astrologien, som:
~ har en nyligt opstået interesse for astrologi
~ ikke rigtig ved noget om dit horoskop
~ ikke ved, hvor dine planeter er placeret
~ ikke har været til astrolog før
~ aldrig har set dit fødselshoroskop
· Samtalen går i sin essens ud på at stille skarpt på dine primære placeringer: Sol, Måne & Ascendant, treenigheden, der udgør din persons primære udtryksmåde.
· Kan vi nå det, gennemgår vi alle planeterne & deres placeringer i dit horoskop & taler om, hvordan de farver din person & dit liv.
· Vælger du Nybegynderen kræves der ingen forudsætninger. Jeg skal nok forklare dig det hele & du er selvfølgelig meget velkommen til at stille spørgsmål undervejs.
❦
FOR DEN LETTERE ØVEDE
· Sessionen er for dig, der har været hos astrolog før, kender dit fødselshoroskop til husbehov eller ved noget om astrologi i forvejen.
· Denne type session stiller skarpt på et valgfrit tema, du vælger; kærlighed, karriere, retning i livet, etc.
· Vælger du denne session, skal du fremsende en halv sides tekst om, hvor du står i dit liv pt, hvad der rør sig i dig & hvilke udfordringer eller temaer du bokser/arbejder med – samt hvad du søger konkret hjælp eller vejledning til at undersøge/løse.
· Du kan vedhæfte teksten i betalingsformularen herunder eller eftersende den via mail – husk at notere dit ordrenummer som emne.
· Som udgangspunkt tager denne session kun afsæt i dit fødselshoroskop, dvs ikke transitter, returns eller progressioner.
1 times varighed — Online: Tilbyes pt ikke
Astrologisk Samtale
— Den dybdegående
· Denne type session er for dig, der allerede har fået tydet dit horoskop før, ved en del om astrologi allerede eller måske har haft en kort læsning hos mig før.
· Dette er en terapeutisk session, hvor vi går i dybden med livstemaer & for alvor folder astrologien ud. Her stiller vi sammen skarpt på et emne/livsområde/problematik, du gerne vil have guidance eller forslag til, hvordan du bedst rummer, håndterer eller undersøger.
· Her betaler man for ca 4 timers forberedelsestid, hvor jeg fx analyserer dine mønstre &/eller kigger på dine nuværende transitter.
· Køber du denne session, skal du fremsende en halv sides tekst om, hvor du står i dit liv pt, hvad der rør sig i dig & hvilke udfordringer eller temaer du bokser/arbejder med – samt hvad du søger konkret hjælp eller vejledning til at undersøge/løse.
1,5 times varighed — Online: 2595 DKK Fysisk fremmøde: 3195 DKK
Forælder ❦ barn læsning
· Dette er en lille læsning til forælderen, der har et barn i alderen 0-5 år.* Læsningen er en guide til den voksne for bedre at kunne forstå sig selv i samspillet med sit barn.
· Er du usikker på dig selv som ny forælder & oplever du ikke at kunne ‘afkode’ dit barns behov? Eller har du konfliktende følelser omkring din ‘nye’ identitet som mor eller far? Vores horoskoper indeholder nøgler til at slutte fred med modstridende roller eller vores følelser herom. Min tanke med denne læsning er at holde et kærligt rum, hvor du kan lære dig selv bedre at kende i din nye rolle.
· Under læsningen kigger vi på dine & barnets primære behov (omsorgs- & tilknytningsstil, temperament, ønsker, mm) jf. astrologien & hvordan I fungerer sammen; hvor der er styrker & hvor der er udfordringer i jeres relation. Samt hvor du som voksen kan opleve at dine triggere bliver aktiveret af barnet & hvad kan du gøre for ikke at komme til at reagere uhensigtsmæssigt på dem.
· Bemærk at dette IKKE er en læsning af dit barns horoskop, men en læsning af jeres samspil med fokus på dig & hjælp til at du bedre kan forstå dit barn (& dig selv måske endda).
· Det kan være en fordel at have fået en læsning hos mig forud for denne session, men man behøver ikke. Jeg tænker dog, at det er en forudsætning, du har kendskab til dit eget horoskop & dets temaer. Hvis du ikke har fået lagt dit horoskop før, kan du fx bestille Den Nysgerrige her, så er du klædt på til at lære mere om dit barn også.
❦
*I nogle tilfælde kan et ældre barn godtages, men som udgangspunkt tænker jeg, at i det øjeblik man kan have bevidste samtaler med sit barn, har man allerede andre værktøjer til at forstå dem.
· Bemærk at samtykke er meget vigtigt for mig, hvorfor jeg ikke tilbyder horoskoplæsninger af mennesker under 18 år. Det skyldes, at jeg synes det er vigtigt, at man forstår, at vi alle sammen er plastiske i vores energier & at barnet derfor kan nå at udvikle sine horoskop-temaer i mange forskellige retninger før det 18. år (& selvfølgelig også efter).
· Det denne læsning tilbyder, er, at kigge på dit barns temaer & forsøge på bedste vis at præsentere dem for dig, så det åbner din forståelse af barnet — fremfor at lukke den. Jeg anser det for at være min fornemmeste opgave, at vise kompleksiteten af vores væsner & dertil bruger jeg astrologien som værktøj.
· Det er jo aldrig givet, at vi forstår vores børn, eller det de ønsker sig eller vil. Heller ikke selvom vi får hjælp af astrologien, kan vi være sikre på at forstå andre. Men vi kan komme vores forskelle nærmere & se dem udefra. Her er astrologien et herligt værktøj til at forstå & beskrive væsensforskelle — så selvom vi måske ikke kan relatere til de anderledes måder at føle/tænke/have det på, så kan vi godt sætte os ind i, at man kan have det anderledes end os selv. Og den form for anderledes kan astrologien hjælpe os med at få et sprog omkring.
1,5 times varighed — Online: 2595 DKK Fysisk fremmøde: 3195 DKK
Astro·numerologisk miniforløb
— Din sjæls treklang
· Denne type session er for dig, der måske haft en session hos mig før, men nu ønsker at kigge på alle dine mønstre — set igennem astrologien & numerologiens øjne — eller dig der er parat til at investere i et lille forløb, hvor vi undersøger & udfolder dit væsen ved at dykke ned i, hvad disse gamle systemer kan sige om dig & dit liv.
· Under dette forløb (3 timer fordelt på 2 sessioner af 1,5 time eller 3 sessioner af 1 times varighed) bruger vi alle mine evner & undersøger dig, dit horoskop, dit navn & din numerologi i dybden. Denne læsnings sigte er din personlige udvikling, dine livstemaer & sjælsformål (som i øvrigt ikke behøver være noget ophøjet eller storslået, men som på sigt vil give dig tilfredshed & glæde).
· Bemærk, at det er det tekniske/tematiske vi fokuserer på her. Vil man slippe gamle traumer, vil et længere forløb være anbefalelsesværdigt, da det kræver en del følelsesmæssigt arbejde & 3 timer i den kontekst sjældent er tilstrækkeligt.
· Vi lægger ud med at tale lidt om, hvor du pt står i dit liv, hvilke overvejelser, du har gjort dig & hvad du søger. Så taler vi lidt om dit verdensbillede, før vi går igang med at udfolde astrologien & numerologiens bud på, hvem du er kommet for at være her på Jorden af denne omgang.
· Under hele forløbet er du meget velkommen til at stille spørgsmål til alt mellem himmel & jord. Jeg er her for at holde rum for dig & dit væsen & give dig mest mulig indsigt omkring, hvem du er, hvad du kan & hvilke blokeringer eller udfordringer, du har med dig i dette liv.
· Almindeligvis begynder vi med Horoskopet, taler om karmiske forbindelser & de knudepunkter, du er her for at binde op. Derefter taler vi om dit numeroskop med undervibrationer & sjælsformål.
*NB: Bemærk, at jeg ikke arbejder som en numerolog. Jeg tilbyder ikke navneskift eller årsrækker. Vi bruger numerologien til at skabe en ekstra dimension i dit horoskop & de essenser, du er kommet med denne gang.*
3 timers varighed — 6650 DKK for hele forløbet. Tilbydes pt ikke.
Synastri — Parlæsning
· Du & din partner ønsker jer en astrologisk gennemgang af jeres individuelle temperamenter, samt en forståelse af, hvordan I som individer fungerer i jeres relation, hver især & i dynamik.
· Når to mennesker er meget sammen (& det gælder ikke bare vores partner, men også venner, børn, kollegaer eller samboer) oplever vi det som om, at hele den anden persons fødselshoroskop transitter igennem vores eget — konstant.
· Det betyder, at hvis vi er meget sammen med en person, hvis Sol fx står i vores arbejdshus, karrierehus eller kærlighedshus, så vil det føles som om Solen (på himmelen) stod det samme sted i vores horoskop & skinnede hele året rundt! Dette er en af årsagerne til, at man nogle gange lader op af at være i bestemte personers nærvær & bliver drænede af andre. Det siger dog sig selv, at ligegyldig hvor perfekt vores partner er, så kan der være sammenfald i vores horoskoper, der ikke er helt optimale. & sådan vil det være med alle mennesker, da vores horoskoper er en kompleks kombination af bevægelser, hvor alt ikke nødvendigvis kan harmonere (heller ikke i vores egne individuelle horoskoper) — & i samspil er der jo også 2 af enhver planet, der begge mener at deres ønsker & behov skal opfyldes først.
· Alt dette kan gøre det kompliceret at danse den dans, vi kalder parforhold, med vores udkårne — være venner med vores ven, mor, søster, etc. Stjernerne kan imidlertid hjælpe os med at sætte ord på nogle af de ubevidste, skjulte (eller latente) dynamikker i vores relationer, give os værktøjer til at træde et skridt tilbage, når vi oplever konflikt samt give os løsninger på, hvordan vi balancerer to konfliktende behov eller placeringer.
· Sessionen forløber således, at vi gennemgår hver parts fødselshoroskop med de overordnede karaktertræk & behov — & til sidst sammenlæser vi jeres dynamikker; fordele, styrker & udfordringer.
· Sessionen tager mellem 2 — 2,5 time. Hvis det ønskes kan den deles op i 2 sessioner; Den første gennemgår vi begge jeres horoskoper (1,5 time ca.) & den sidste gang læser vi jeres dynamik sammen (ca. 1 time). *NB: Bemærk at forberedelsestiden nødvendigvis er mindst dobbelt så lang, da 2 hele horoskoper skal forbered
2,5 times varighed — 6650 DKK Online eller Fysisk fremmøde.
Opfølgende session
· Du har haft Den Dybdegående læsning hos mig før, men ønsker nu at kigge nærmere på dine nuværende transitter, et nyt emne eller arbejde videre med nogle af de emner, vi allerede har talt om.
· Denne læsnings-type giver mening, hvis du gerne vil have en dybere forståelse af dine nuværende himmeltransitter; hvordan de udfolder sig de kommende år, samt hvordan de påvirker dit liv fremadrettet.
· Da det at arbejde med transitter kræver en forhåndsforståelse af ens fødselshoroskop, vil en Dybdegående Samtale oftest være nødvendig som forudsætning for denne sessions-type.
· Oplagt omkring 3-6 måneder efter din seneste session.
1,5 times varighed — Online: 2595 DKK Fysisk fremmøde: 3195 DKK
Skriftlig 3-døgns prognose
· Er du en tilbagevendende klient & har du fået flere astrologiske services hos mig før i tiden, kan en personlig astrologisk prognose bestilles til 3 døgn. Enten 3 sammenhængende døgn — 3 forskellige specifikke døgn (dage du vælger) — eller 3 særligt gunstige døgn til fx en begivenhed, bryllup, fødselsdag, etc (dage som jeg finder til dig).
· Forudsætningen for 3-døgns prognosen er, at jeg allerede har analyseret dit horoskop i dybden før.
· Har du spørgsmål om servicen er du velkommen til at sende mig en mail. Jeg tilbyder dog kun et vist antal af disse beskrivelser om måneden.
· Tillad 1,5 uges leveringstid, da alle beskrivelser jo er unikke & stilet specifikt til dig — så bestil gerne i god tid.
Skriftlig service: 1-1,5 sides tekst — 725 DKK tilbydes ikke pt.