Intuitiv Vejledning — Oversigt
Intuitiv Vejledning — Telefonsamtale
· Under en Intuitiv Vejledning taler vi om et tvivlsspørgsmål, en overvejelse, et tema eller en udfordringer du står overfor. Har du brug for en anden vinkel, et kærligt skub eller en forstående sjæl, kan den intuitive vejledning være for dig.
· Under denne session ønsker jeg at støtte dig i at mærke din egen intuition eller mavefornemmelse, så du kan træffe velovervejede & kærlige valg i dit liv — også på områder, der er komplekse eller hvor du er i tvivl.
· Som udgangspunkt vil jeg aldrig råde dig til at gøre en bestemt ting (med sjældne undtagelser, naturligvis), men derimod tale ind i, at du har overblikket, evnerne & den fornødne visdom & ansvarsbevidsthed til at træffe din egne beslutninger — beslutninger som du også på sigt vil være glad for & tilfreds med.
· Jeg er her til at hjælpe dig med at høre din egen indre hvisken klarere & bedre kunne navigere i, hvad du er motiveret af. Er det frygt, triggere, skygger, sorger eller rationalet, der står i vejen for, at du kan vælge det, der er sandt for dig & dit hjerte?
· Denne type session kan også vælges, hvis du har brug for at lufte dine tanker, sparre omkring en overvejelse eller et valg. Men egentlig også, hvis du gerne vil have forklaringer på ting omkring astrologi, drømmetydning, reinkarnation eller andre ting, jeg ved en hel del om & som måske ikke er så relevant under en tarot eller astrologi-session.
30 minutter — 725 DKK
60 minutter — 1450 DKK
Drømmetydning
· At tyde sin drømme kan være et kraftfuldt værktøj til selvbevidsthed & selvudvikling.
· Drømmetydning kan anvendes som værktøj til at undersøge sit sind, sine skjulte sider, skygger eller fortrængninger & til at skabe en bevidst integration.
· Natlige drømme kommer til os i mange former & afskygninger, men jf. Freud & især Jungs idéer om det ubevidste & de fællesmenneskelige arketyper, samt de forskellige lag, vores psyke fungerer under, kan man bruge dem til aktivt at skabe bevidsthed omkring præcis hvor vores sind & psyke befinder sig & hvilke temaer, der underbevidst rumsterer inde i os.
· Jeg arbejder med drømme på to planer. Som led til en større selvforståelse & som værktøj til aktivt at gå ind & forme vores idéer om os selv, vores liv, evner & hvad vi kan & skal.
· Alt efter hvad dit ønske er, kan vi anvende dine drømme terapeutisk. Enten kan vi stille skarpt på én specifik betydningsfuld drøm, der fx. gentager sig eller fremstår særlig klart for dig. Ellers kan vi lidt mere overfladisk berøre en række drømme, fx dem fra de 24 hellige nætter, der beretter om vores personlige & sjælelige udvikling det kommende år & forekommer hvert år mellem d. 12.december & 5.januar.
1 times varighed — 1450 DKK
Stil mig et spørgsmål
mellem himmel & jord
· Har du et enkelt spørgsmål, du brænder inde med, som du bare må have svar på? Enten fordi det stresser dig eller du har brug for at få bevidsthed om det, for at komme videre. Noget, der ikke kræver en hel session, men kan klares ved at trække et enkelt tarotkort eller konsultere min astrologiske eller numerologiske baggrundsviden?
· Jeg oplever at få en masse ganske specifikke spørgsmål vedr gode & mindre gode datoer — bekymrende transitter eller placeringer i fødselshoroskopet — eller bare generelt noget, nogen er nysgerrig på & som ikke umiddelbart står nogen steder — hverken her hos mig eller via en enkelt googlesøgning.
· En gang imellem holder jeg spørgerunde på instagram, hvor man frit kan stille alle sine spørgsmål, men i mellemperioderne — eller hvis dit spørgsmål er personligt eller meget specifik — er der altså mulighed for at stille mig spørgsmål her, som jeg bliver tidsmæssigt kompenseret for.
Skriftligt svar. Tillad to dages svartid — 350 DKK