· Astrologien er et redskab, der er blevet brugt siden oldtidsbyen Babylon rejste sig. Den har været mange snørklede veje & forvandlinger undervejs & findes i dag i et utal af former verden over. Jeg beskæftiger mig udelukkende med den Vesterlandske Astrologi & laver primært psykologiske læsninger med udgangspunkt i selvudvikling, følelsesmæssig & intuitiv vejledning. For mig er et horoskop et stillbillede af et menneskes muligheder, talenter, udfordringer, levemåder, indre liv & hvordan alt dette *kan* komme til udtryk. Kan er et nøgleord her, for i min optik har du altid mulighed for at transformere dine planetariske påvirkninger! Astrologien er nemlig ikke fast, men noget vi kan smidiggøre igennem bevidsthed; hvordan vi *anvender* vores horoskop vil variere alt efter modenhed, kønsidentitet, nationalitet, civilstatus, psykiske tilstand, kulturelle &/eller religiøse baggrunde.

· Min tilgang til astrologi er, at man får mest ud af sit horoskop & dets placeringer ved at undersøge, hvordan man udtrykker sine planeters talenter & energier — man kan nemlig anvende det samme horoskop på forskellige måder.
· Derfor foretrækker jeg også at tale med dig, så vi sammen kan afdække, hvordan du får mest muligt ud af dine personlige placeringer.
· Vores horoskoper kan give et indblik i de skjulte sider af vores væsener & skabe dybere forståelse af helt konkrete handlingsmønstre eller mentale indstillinger, der fx forhindrer os i at kaste os ud i det, vi ønsker & drømmer om.
· Vores horoskoper kan også sige noget om de overordnede linjer & muligheder i vores liv, samt hvilke temaer, der vil følge os — med mindre vi aktivt arbejder for at forvandle dem.

· Så hvordan anvender du dit horoskop?
Får du det fulde udbytte af dig selv & dine talenter?
Lad os undersøge det sammen!

· ASTROLOGISKE SAMTALER ·

· Et fødselshoroskop er en slags kort over alle tænkelige potentialer i et menneskeliv. Kunsten at tyde et horoskop er, at kunne afdække & fortolke disse potentialer. Så hvordan bruger du dine medfødte talenter & udfordringer på bedste vis i dette liv? Det er en af de ting, jeg gerne vil assistere dig i at undersøge. Min foretrukne måde at tyde et horoskop på er igennem samtale med dig. På den måde, får vi sat ord & form på, hvordan de forskellige planeters energier virker i lige netop dit horoskop. Dette gør min viden & erfaring meget mere anvendelig, & jeg kan dermed komme med helt konkrete forslag til, hvordan du møder de grundlæggende temaer i dit liv.

· Denne type session kalder jeg: Astrologisk Samtale & er en måde, hvorpå vi sammen verbaliserer dine udfordringer & temaer, samt hvordan du kan balancere, forvandle eller opløse disse. Almindeligvis ynder jeg at fokusere på et specifikt emne, der for tiden fylder meget i dig, for supplerende at tale om dine generelle astrologiske livstematikker. Er du nysgerrig på et specifikt område, der har drillet dig i en rum tid? Står du overfor nye & store udfordringer, men mangler mod & retning til at gribe dine drømme? Eller er du blot nysgerrig på dit overordnede kosmiske sjælsaftryk, så kunne en Astrologisk Samtale være noget for dig.

·ALT DET TEKNISKE, DER ER VÆRD AT VIDE ·

~ Alle sessioner foregår online (med mindre du tilkøber fysisk fremmøde på Østerbro) & er af mellem 1-1,5 times varighed, så vi har god tid til dig & dit væsen.

~ Du booker en tid ved at bestille det ønskede produkt i webshoppen her på siden, hvor du kan vælge en af de forskellige læsningstyper jeg pt udbyder:
· Den Nysgerrige: session for nybegynderen eller den lettere øvede. Du vil gerne vide mere om dig selv, dit horoskop & dets placeringer, 1 times varighed.
· Den Dybdegående: Du har været til astrolog før eller vil gerne stille skarpt på nogle specifikke emner/temaer & komme rigtigt ind i dit horoskop, 1,5 times varighed.
· Opfølgende session: Du har haft en læsning hos mig før & vi nu gerne høre om transitter eller uddybe et emne, 1,5 times varighed.
· Parsession: For alle, der har en tæt relation; venner, familie, partnere, ca. 3 timer.
· Forælder❦barn-læsning: En samlæsning af jeres horoskoper med fokus på dig, 1,5 times varighed.
(Læs mere uddybende om hver i beskrivelserne).

~ Betalingen sker via webshoppen her på siden. Bemærk at alle priser er inklusiv 25% moms.

~ Der foreligger mellem 4-8 timers forberedelse forud for læsningen af ethvert fødselshoroskop – alt efter hvilken læsning, du vælger. Jeg undersøger dine placeringer nøje, før vi taler sammen.

~ Dagen før eller nogle gange på dagen for din session (hvis du har valgt online session) fremsender jeg dit personlige hjulhoroskop (.pdf) på mail, så vi begge kan kigge på det under vores samtale.

~ Samtalen optages & du får lydfilen (.m4a) tilsendt via WeTransfer efter endt session, så du kan få det fulde udbytte af vores samtale & genhøre det hele — igen & igen, hvis du skulle have lyst.

·HVAD SKAL JEG BRUGE FRA DIG·


Dine informationer:
~ For at få lagt dit horoskop skal du kende fødselsdag, -tid, -sted & -år.

[ Kender du fx ikke dit eksakte fødselstidspunkt, kan jeg ikke garantere samme høje kvalitet af din læsning. Ønsker du alligevel at få lagt dit horoskop på et skøn, tilbyder jeg gerne det, selvom du må være indforstået med at produktet er et andet, selvom prisen for en læsning er den samme.
~ Er du født indenfor de sidste 40 år, er der stor sandsynlighed for at din fødselsattest kan fremskaffes via borger.dk
~ Ellers kan jeg (i særlige tilfælde) tilbyde en korrektion af fødselstidspunktet, men det koster ekstra & kræver at du:
1) Er sikker på din fødselsdato.
2) Har dato & helst tidspunkt for 3 meget markante livsbegivenheder i dit liv, fx. fødsel af dit barn, fødsel af en yngre søskende, dit bryllup, et nært dødsfald, skilsmisse enten egen eller forældres, etc.
~ Send mig gerne en mail på kontakt@detkosmiskeselskab.com, hvis du har spørgsmål herom. ]

Lidt om din situation:
(Gælder kun, hvis du vælger læsningerne: Den Dybdegående eller Astro·Numerologisk forløb).
~ Selvom der kan siges utrolig meget ud fra et enkelt fødselshoroskop, holder jeg af at stille helt skarpt på de tematikker, der rør sig i dig netop nu. Derfor anbefaler jeg, at du skriver lidt ord om den problematik du ønsker inspiration til at løse // undersøge // forholde dig til eller hvor du står henne i dit liv pt. Det vil give et skærpet fokus i læsningen.

·HVORDAN FORLØBER EN SESSION?·

· Vi mødes som udgangspunkt online, med mindre du har bestilt en af de længere & mere komplekse sessionstyper, så vil fysisk fremmøde være en mulighed i nogle henseender.

· Jeg tilbyder i grunden to forskellige tilgange til det astrologiske — indføringen, der fungerer som en introduktion til dig & hvad dit horoskop kan men en overordnet tydning — og den dybdegående analyse, der tager udgangspunkt i denne inkarnations temaer, hvor vi sammen undersøger dit horoskop terapeutisk.

· Har du valgt Den Nysgerrige tager jeg dig i hånden & fortæller dig alt det grundlæggende om dit horoskop & dets muligheder — og vi kan snakke lidt om, hvordan du hidtil har oplevet dine energier i dit liv & hvor du ønsker at forvandle sider eller situationer, samt hvad du kan gøre.

· Har du valgt Den Dybdegående (eller et af mine længere forløb) tilgår vi dig & dit horoskop terapeutisk, fordi jeg mener, at du på den måde får mest ud af din session. Her kan vi gå i dybden med dine livstemaer & for alvor folde potentialer & muligheder ud. Sammen stiller vi skarpt på et emne/livsområde/problematik, du gerne vil have guidance eller forslag til, hvordan du bedst rummer, håndterer, løser eller undersøger. Vi lægger ud med at tale lidt om de spørgsmål eller overvejelser, du har sendt mig — hvad dine personlige tanker om situationerne er, hvad du leder efter støtte til, og hvad du konkret ønsker dig. Så taler vi lidt om din egen tilgang til problematikken, før jeg laver et kort signalement af dit fødselshoroskop (hvis du ikke allerede har været hos mig før).

· Når det er på plads & eventuelle spørgsmål fra din side er besvaret, kaster vi os ud i en mere konkret nærlæsning af de planeter, tegn, huse & aspekter, som kunne være årsagen til din nuværende situation eller tvivlsspørgsmål.

· Når vi har været rundt i alle hjørner af det tema (som måske inddrager andre områder, du ikke havde tænkt på), vil jeg komme med nogle forslag til, hvad du kan gøre for at afspænde & balancere (det er typisk det, der skal til) de konfliktende aspekter eller positioner i dit fødselshoroskop, der er med til at forårsage ubalancen i dit liv.

· Helt konkret arbejder jeg med, hvad dit næste skridt kan være, hvilke vaner det vil give mening at implementere eller hvilke tendenser, adfærds- eller tankemønstre, der forhindrer dig i at være der, hvor du gerne vil være.

· Under hele sessionen er du meget velkommen til at stille alle de spørgsmål, du vil eller, hvis der er andre ting, der popper op, så sig endelig til. Jeg kan kun garantere dybdegående analyser af det, jeg har forberedt, men min erfaring er, at vi sagtens kan snakke om andre elementer af horoskopet (hvis der er tid), så du spørger bare.

Shopping cart0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0