} Venusrosen {
[ Venus Retrograd & hendes cyklus ]• Venus har altid været omgæret med megen mystik & symbolik. Solens højre hånd, ledestjernen over Betlehem, samt Morgen- & Aftenstjernen; det klareste objekt på himlen med undtagelse af vores to himmellys, Solen & Månen.• Hendes strålen har igennem flere tusind år været kædet sammen med håb, optimisme & klarhed. Bebuder af samarbejde, sammenhold & enhed — også kendt som kærlighed. Hendes retrogradperioder er dog særligt interessante, fordi det er her, vi ser hende skifte fra Aftenstjerne til Morgenstjerne efter en periode, hvor hun ikke (for os) er synlig på himlen. Transformationen hun gennemgår, mens hun er usynlig (da hun bevæger sig henover Solen) skifter hendes energetiske udtryk. Passagen henover Solskiven kaldes for Venus’ genfødsel & markerer både retrogradens midtpunkt samt et kraftigt skifte, der minder om det vi oplever, når Månen passerer forbi Solen, & vi ser den som Ny her fra Jorden.• I astronomisk fagsprog kaldes dette for Venuspassagen, som en uhyre sjælden gang imellem kan observeres fra Jorden (senest for 8 år siden, da Venus begyndte den cyklus hun i går afsluttede, i Juni 2012 — dvs sidste gang hun var retrograd i Tvillingen). Dengang bevægede hun sig nemlig eksakt henover Solskiven, som en Solformørkelse i meget lille skala, hvor vi fra Jorden kunne se hende som en lille sort prik — dette fænomen vil først være synligt igen om 100 år. • Merkur & Venus er de to planeter i vores Solsystem, der står Solen nærmest (& de eneste to […]