} Venus • Saturn {
[ Venus i 6° i Skytten i sekstil til Saturn i 6° i Vandbæreren, 13. oktober kl. 21.26 ] • Når kærligheden, værdiernes & selvværdets planet, Venus, mødes med ansvaret, de fysiske begrænsninger & erfaringens modenheds planet, Saturn, i det samarbejdende, gensidigt udvekslende, karmiske sekstil-aspekt er der gode muligheder for at transformere vores værdier imod nogle højere, åndelige & kærlige idealer — der selvfølgelig stadig har et fast forankret fodfæste i mulden på vores Jord. • Selv når de mødes fra den vidtløftige Skytte, der måske har en tendens til at flyve væk på nysgerrighedens galej, hvis ikke vi holder mindst ét ben på jorden, & Vandbæreren, hvis tårnhøje luftkasteller kan lade os forsvinde i perspektiverne omkring de fjerne horisonter. Selv her er Saturn den modvægt vi har brug for; Her giver han Venus’ visionære drømme & fantasier i Skytten fuld mulighed for fysisk at materialisere sig med den rette portion arbejde, tålmodighed & flid — og lader dem vokse i & forbinde sig med fremtiden. • Under denne transit kan vi ønske at træde ind i mere modne roller & opgive nogle af vores romantiske drømme om enten fjerne egne, visioner eller romantik. Saturn stiver Venus af & hjælper hende med ikke at flyve væk over Skyttens glitrende ørken banker. • Men han kan dog også godt være strid og minde os om livets hårde realiteter, & vi kan blive bekymrede, ikke føle os modne, gode eller dygtige nok — eller parate til at kaste os ud i det […]