} Venus • Retrograd • pt. I {
[ 2020’s Venus retrograd & hvad hun betyder for os kollektivt henover sommeren ] • Venus stationerede retrograd i 21° i lufttegnet Tvillingens bevægelige dynamik d. 13. maj. Denne dato indgår i år i en numerologisk talportal & er tredje dag med en særlig kraftig energi (se forrige opslag). Venus har været i Tvillingen siden 3. april & bliver der altså helt til d. 7. august & er dermed 12 uger i Tvillingens dualistiske, kognitive & flygtige tegn. Det er en stor kontrast til hendes almindelige ca. 25 dage i hvert tegn.• Ligesom Merkur (& alle de andre planeter) har Venus to skyggefaser — en før & en efter hendes retrogradperiode. Disse skyggefaser er altså den vej hun rejser ind i et tegn, som hun senere vil genbesøge — først baglæns under selve retrograden — & derefter for tredje gang, når hun igen går forlæns.• Denne transit har været noget tid undervejs, hvorfor nogen måske allerede har kunnet mærke et øget behov for egenomsorg eller lidt svære følelser omkring parforhold, at være single eller værdighed. Faktisk har Venus været i sin skyggeperiode (pre-skyggen) de sidste 5 uger (siden 9.april), hvor hun krydsede henover Tvillingens 5. grad, som nu er den destination hun vil bevæge sig imod frem til 25. juni. Igennem denne periode har vi måske kunnet mærke, at der var nogle ting, tanke- & handlemønstre vi snart var nødt til at grave frem af bevidstheden & få kigget lidt på — det er så det vi gør nu, de […]