[ Har man selv — eller dater / kender man én med — Venus i Vægten ] • Når Venus er hjemme i sit eget dagstegn, Vægten, har man en ubevidst, men oftest uimodståelig charme. Ja, faktisk er det personens egen uvidenhed herom, der gør dem særligt søde & indtagende. VægtVenus er kendt for med mildhed & dybe smilehuller at charme alle & enhver uden selv at opdage det eller forstå det. Faktisk er man som regel slet ikke selv klar over at man flirter. Det kan skabe en række misforståelser i datinglivet. Folk kan let fejltolke VægtVenus som interesseret, fordi hun er så lattermild, sød & måske endda nuttet. Men det behøver hun altså ikke være… hun er bare høflig. Og hvis man ikke forstår hendes subtile afvisning(er), kan hun til sidst godt blive en kende strid. • At Venus hersker her, gør hende mere fyldig & indflydelsesrig, hvorfor mennesker med denne placering oftest udstråler en kraftig Venusenergi — gælder alle køn. Det er ønsket om overgivelsen samt stræben efter den højeste skønhed eller perfektion, der giver Venus i Vægten sin sødme. & i modsætning til hendes andet herskertegn: Tyren & dens fyldige sanselighed, der skaber en solid, fortættet, fysisk pol for nydelse & materiel velstand, er Venus i Vægten en næsten fejlfri, ideallignende skønhed & harmoniske æstetik, som både kan komme til udtryk igennem eksemplarisk opførsel, men også virkelig smuk, blød hud eller andre bedårende fysiske karakteristika. (Man kan selvfølgelig ikke sige noget fuldstændig konkret om folks udseende […]