} Venus • i • Skytten • pt. I {
[ I transit: 30. november, kl. 21.04 — 24. december, kl. 17.15 ] 708 ord, ca. 4 minutters læsetid. • Når Venus her til aften slipper de karmiske læringer & lænker i Skorpionens dybdepsykologiske vande, træder hun ind i Skyttens dynamiske, idealistiske & optimistiske tegn. Noget af den tunge, intensitet der har holdt os til ilden de sidste 3 uger, slipper & giver os et stort frisindet momentum, da vi nu både har Venus, Solen, Mars, (kortvarigt Månen i Vædderen) & Pluto i de sociale, maskuline dagstegn (Solen, Venus & Mars i Skytten + Pluto i Vandbæreren) Merkur afsluttede just sin retrograd i går & slutter sig snart til Skytten også. For de fleste vil skiftet bringe en lidt lysere sindsstemning & måske en kreativ, boblende optimisme. En ukuelighed & en følelse af udødelighed kan også være et nøgleord de næste 24 dage! (Selvom husk; nok kan træerne måske vokse ind i himlen, og vi kan være uovertruffent, urimeligt heldige – men til trods er der stadig igen, der er udødelige). • Vi nåede knapt at blinke før Venus smed de forføreriske, hemmelighedsfulde & sensuelle heksegevandter hos Skorpionen, for at trække i de lyse flagrende lokker over læderjakken & de lårkorte denimshorts i det frihedselskende & progressive tegn, Skytten. Hvor hun, i den frie seksualitets navn & med nysgerrighedens rygmærke, efterlader Skorpionsæsonens passionerede elsker & drøner ud over ukendte veje på frisindets motorcykel. • Hendes placering i Dyrekredsens sidste ildtegn varsler et kollektivt fokus; vi kan ikke tage hensyn til […]