} Venus • i • Skytten • pt. I {

[ I transit: 29. december, kl. 21.13, 2023 — 23. januar, kl. 09.39, 2024 ]
• Når Venus her til eftermiddag slipper de karmiske læringer & lænker i Skorpionens dybdepsykologiske vande, træder hun ind i Skyttens dynamiske, idealistiske & optimistiske tegn. Noget af den tunge, intensitet der har holdt os til ilden de sidste 3 uger, slipper & giver os et stort kreativt momentum, lige disse dage står nemlig både Venus, Mars & Merkur i Skyttens visionære, idealistiske & ekspansive tegn. For de fleste vil Venus’ skifte ind i det sociale, maskuline dagstegn, bringe en lidt lysere sindsstemning & måske en kreativ, boblende optimisme. Ukuelighed kan også være et nøgleord de næste 25 dage!
• Vi nåede knapt at blinke før Venus smed de forføreriske, hemmelighedsfulde & sensuelle heksegevandter hos Skorpionen, for at trække i de lyse flagrende lokker over læderjakken & de lårkorte denimshorts i det frihedselskende & progressive tegn, Skytten. Hvor hun, i den frie seksualitets navn & med nysgerrighedens rygmærke, efterlader Skorpionsæsonens passionerede elsker & drøner ud over ukendte veje på frisindets motorcykel; gerne til fjerne egne for at studere filosofi, religion, historie & andre kulturer.
• Hendes placering i Dyrekredsens sidste ildtegn varsler et kollektivt fokus; vi kan ikke tage hensyn til de små behov & snævre horisonter længere, for nu er det de store linjer, der betyder noget. Det abstrakte! Det visionære! Det ekspansive & eksperimenterende! Her skal visdommen hentes, nysgerrigheden stilles & sandhedEN afdækkes!
• Når Venus bevæger sig ind i Skytten udvider vi vores horisont; atter retter vi blikket fra Skorpionens intime dyb imod den vide verdens vidundere & anderledes levemåder. Vi vil undersøge & kaste os ud i at møde den sprudlende verdens mennesker, liv, fantasier & ballade. For livsfilosofier skal også afprøves i praksis! ☀️ Hvor SkorpionVenus’ intense fokus er på hendes partner & deres intime forbindelse, en tosomheds-dans, der let kan opsluge alt andet, kræver SkytteVenus frihed, åbne grænser & vide horisonter samt en stor omgangskreds med mange forskellige mennesker & nye tanker.
• Når Venus er på transit igennem Skyttens vide bjerglandskab med de evige, høje himle, vil vi opleve et stigende ønske om aktivitet, oplevelser & vækst i vores relationer & liv generelt; det kan være enhver form for vokseværk; indre, ydre, sjælelig, økonomisk, etc. Der kan være en tendens til let at kede sig, hvis omgivelserne ikke ønsker at udvikle sig eller udvide deres horisonter, nuancere deres holdninger eller stræbe efter visioner! (Det kan også komme til udtryk som et øget ønske om spontanitet & frihed i hverdagen).
• Idealer & principper højnes typisk under denne transit, & vi kan have en øget frihedstrang, lyst til at eksperimentere eller generelt bare være mere nysgerrige især, hvad angår kærlighedsrelationer & nydelse.
• Da Venus repræsenterer vores evne til at nyde, modtage & vores generelle æstetiske sans, smag, kreative udtryk & selvværd, kan vi under denne transit finde på at smide noget af bonertheden & Skorpionens generelle reservation. Ikke at Skorpionen er en snerpe — på i n g e n måde! — men dens mere private & hemmelighedsfulde facon erstattes af Skyttens lattermilde, bramfri, frembrydende & måske endda lidt for snakkesalige facon. Her kunne man komme til at dele detaljer, der var lige en tand for meget for de ældre generationer eller ens kollegaer, måske. Men det kan SkytteVenus ikke tage sig af, & det er her hvor dens ellers så milde & charmerende facon kan blive en smule hård & hensynsløs for blødere tegn.
• Alt i alt er det dog en lettere & mere festlig energi, vi har taget på os nu, så husk at nyde & fejre livet; del dine idéer, kærlighed, selvtillid & kreativitet med alle dem, du har lyst til! & et godt råd kan være at stræbe efter at få de vidtløftige & storslåede planer & idealer til at manifestere sig fysisk & fungere i praksis — vi har dog mulighed for at arbejde med det med hele 4 placeringer i Jordtegn: Solen, Pluto, Jupiter & Uranus. Og når nu Uranus’ egen innovative, fremsynede & revolutionære tidsalder står for døren (disse år er en slags dørtrin ind i den nye tid), så kan det være svært at forestille sig, at han egenlig vil være særlig god til at holde benene på jorden… vi må med andre ord, væbne os med tålmodighed & besinde os, selvom vi nok også skal indstille os på, at lige netop de to ting vil blive pokkers svært, den næste rum tid. Men må I overgive jer, flyde med & nyde på bedste vis — & ellers lade Skyttens visionære & optimistiske energi farve alle jeres projekter, visioner, idéer & selvværd.
..
..
Billedet er af

