} Venus • i • Løven • pt. I {
[ I transit: 25. august kl. 18.16 — 5. august kl. 04.12 ] 994 ord, ca. 5 minutters læsetid. • De sidste 2 måneder har været enormt potente & præget af transformation, indsigt & en masse fokus på vores måder at tænke, opleve, føle & handle på. Med en hale af Venus & Jupiter i Krebsen har der været et særligt dybtfølt element denne sommer; nogle vil have oplevet det som modstridende og melankolsk, måske endda sorgfuldt, selvom det også har give dybere, indlevende penselstrøg til livets smukke bagtæppe. Det store spørgsmål har måske været: Hvor er vores værdier emotionelt forankret & hvor skyldtes de tidligere mønstre, erfaringer eller oplevelser, som ikke længere er gyldige eller meningsfulde? Kan vores etiske grundlag kun være bygget op omkring lovgivning & kapitalinteresser, eller skal der et omsorgselement til? Denne øgede bevidsthed om vores fælles ansvar vil farve os året ud, da Jupiter står ca 13 måneder i et tegn, men Venus skifter her til aften ind i Løvens buldrende ild & slipper dermed noget af det særligt følsomme. • Når Venus går ind i Løven, cementerer hun et fokus på vores selvværd & selvrespekt. Venus i Løven giver os den blide side af Løvens faste, buldrende ildenergi, som bare oser af sommer, romantik, leg, glæde, værdighed & højt selvværd. Her bringer hun afslapning, livsglæde, tillid & passion & da hun er et stykke vej foran Solen i år, oplever vi denne kraftfulde værdighed som en cementering af Løvesæsonens ellers potente energi — Men […]