} Venus • i • Krebsen • pt. II {

[ Har man selv — eller dater / kender man én med — Venus i Krebsen ]
• Når skønhedens, nydelsens, kærligheden, selvværdet & værdiernes planet Venus står i det Urmoderlige, kardinale vandtegn Krebsen, er der lagt op til et omsorgsfuldt, emotionelt lederskab.

• Selvom Venus’ energi altid er passiv, siger hendes tilstedeværelse i tegn noget om, hvordan vi ønsker at blive set, rummet, elsket, anerkendt, forstået, holdt, draget omsorg for — & hvad vi er på udkig efter i vores nære relationer. Men hun siger også noget om, hvordan vi bedst tager imod & forbinder os med en egen indre tilfredshed; det vi også kunne kalde selvværd. Dette må dog ikke blive set som selvglæde, optimisme eller overflod (som er Jupiters domæne) eller selvtillid, handleevne, ærgerrighed eller fremtidsdrømme (som er hendes modpart, Mars’ områder).

• Har man Venus i Krebsen i sit fødselshoroskop, ønsker man at leve i//med nære, stærke, emotionelle bånd. Trygge & givende familieforhold betyder oftest meget for én & man kan længes (med hele sit vemodige krebsehjerte) efter en partner, der bare SER én for den man inderst inde er. Typisk er man romantiker om en hals — & selvom det måske ikke kommer til udtryk på samme bombastiske, rosenrøde måde som hos Tyre- eller LøveVenus — så trives KrebseVenus bedst med et forudsigeligt, hengivent, intimt, fortroligt — næsten smertefuldt nært — fast forhold.

• At være en smule gammeldags i sine romantiske tilgange — eller måske lidt sentimental er også muligt (her kan KrebseVenus minde en del om FiskeVenus, der kan drømme om prinsen på den hvide hest, der er langt mere virkelig for hende i hendes lille fantasiverden — end den fysiske bejler, der i kød & blod står lige foran hende, & ønsker sig at vinde hendes hjerte). Ulempen ved disse vandplaceringer er (som man måske kan tænke sig til), at fantasien, fortiden, de romantiske fortællinger man har set/hørt om/læst (tiltider, men især hos den mere umodne Venus) virker mere tiltalende & virkelige end de faktisk menneskerelationer, man kan have i den fysiske, nærværende hverdag. Har man tålmodighed med denne blåøjethed kan KrebseVenus dog give nogle af de mest sikre, komfortable, omsorgsfulde & nærende relationer.

• At være en smule hængt op på mere traditionelle eller heteronormative relationer med mere gammeldags kønsroller er oftest også tilfældet med denne Venusplacering, der på en måde ønsker at blive vundet over eller taget med storm — selvom andre faktorer i horoskopet selvfølgelig kan dominere, overskrive eller overdøve denne tendens. Dette betyder dog, at der også kan være umådelig stor skuffelse forbundet med kærlighed — især i den unge alder, hvor idealer & forestillinger kan opbygges til svimlende højder.

• Med Venus i Krebsens hulebyggende, hjemmeelskende & familiebetonede tegn er der oftest en stor kærlighed til smukt design, antikke møbler, skatte, tingfinderi eller bare generelt ting (fx tøj, møbler & genstande — herunder især nips), der minder én om barndommen, fortiden, rejser, oplevelser eller mennesker, der stod/står en meget nær. I værste fald kan dette hjem lidt ligne et mausoleum eller en antikvitetshandel — især for mindre nostalgiske øjne (dette er i øvrigt også en tendens, der kan findes blandt KrebseMåner, mennesker med Månen i 4.hus eller med IC i Krebsen). Denne romantiske tilgang til skønhed kommer tit også til udtryk i påklædning, hvor mere gammeldags æstetik (tænk fx 50’er pin-up) eller kønnet tøj kan komme til udtryk (her spiller ens husplacering selvfølgelig også en rolle & dette er på ingen måde skåret i sten, men et udtryk for en arketype).

• For KrebseVenus skal et hjem helst være trygt, hyggeligt & æstetisk — præcis som ens relationer! Ligesom Krebsen kan have en tendens til at klynge sig til oplevelser, bekymringer, sorger & genstande, kan KrebseVenus føle sig dybt afhæng af andres (især udkårne personers) kærlighed, anerkendelse, omsorg & opmærksomhed. Det kan være næsten børneagtigt smerteligt for dem at blive afvist på deres følelsesliv, & de ønsker brændende at ingen hemmeligheder, begrænsninger eller tanker skal skille dem fra deres elskede. Dette kan selvsagt opleves omklamrende & needy, har man en partner, der værdsætter frihed, omskiftelighed & forandringer højere end tomsomhedens symbiose.

• Tilsvarende tændes KrebseVenus kun af intellektuelle udskejelser, hvis der også er plads til at flette fingre eller mærke en følelsesmæssig forbindelse & hinandens nærvær. Bliver man distanceret, kølig eller hårdhændet i sit sprog trækker de sig oftest ind i deres skal (præcis som en krabbe eller eremitkrebs) & det kan blive ganske udfordrende at lokke dem ud igen.

• Vid at KrebseVenus aldrig kommer til at glemme din udåd & at den umodne udgave kan bære nag i årevis. Her kan man risikere virkelig at skulle bevise sin kærlighed (måske endda på urimelige måder overfor en Krabbe, der giver en the silent treatment), men angrer man oprigtigt & er i stand til dybtfølt & autentisk at udtrykke dette, kan tilgivelsen komme ligeså hurtigt som Solen, der smelter rimfrosten om foråret.

• Og det her kan være en smule paradoksalt ved denne placering: De glemmer aldrig(!!!!) hvad du gjorde (& bedrager eller sårer du dem gentagne gange vil alle disse svigt blive sparet op & hevet frem fra glemmekassen), men mener samtidig at alle fortjener en chance til, & at vi jo blot er mennesker, der begår fejl. De elsker dybt, betingelsesløst & nogle gange lidt for selvopofrende — især hvis de selv længes efter denne dybe accept & kærlighed fra dig. Oftest ligger der en dyb skræk for at blive forladt, efterladt eller udstødt til grund for denne offervillighed, der kan skyldes tidlige oplevelser af svigt eller afvisning i barndommen.

• Alt dette kan selvfølgelig være ret overvældende tilhører man selv en mere nøgtern eller hurtig type. Men er man én der selv savner/elsker den dybe, familiære tilknytning & tryghed (fx andre vandtegn & Tyren) kan dette personlighedstræk for alvor stråle & byde ind med rigtig meget styrke, ubetinget kærlighed, forbundethed & måske endda symbiose — en forbindelse man måske bedst kender fra den uadskillelige samhørighed (de fleste) som børn har oplevet med deres mor.

• Derfor er det også væsentligt at vide, at dater man en KrebseVenus (eller -Måne for den sags skyld), der virker en smule kølig, skødesløs eller uimponeret, så skyldes det oftest (ikke altid, men i langt de fleste tilfælde) at de stadig ser dig an & ikke helt tør invitere dig ind bag deres hårde skjold. Som Krebs i en moderne verden får man nemlig oftest skudt i skoende, at ens bløde, smattede indre er for emotionelt, følelsesladet, overvældende eller voldsomt til at andre kan rumme disse storladne følelser — eller følelsesudbrud. Derfor er nærhed, fortrolighed & rummelighed alle nøgler, skal man komme rigtigt ind på livet af disse følende vandvæsner.

• Sikkerhed & bekræftelse kan fylde meget & får KrebseVenus ikke det, kan hun finde på at udtænke måder, hvorpå hun kan blive be- eller afkræftet i sine bange anelser om din trofasthed, loyalitet & kærlighed. Der kan dog også være den tendens, at en fortidig relation har fyldt så meget i dette menneske, at de kan have umådeligt svært ved at vende blikket fremad eller møde andre romantiske relationer uden at sammenligne eller være emotionelt utilgængelig, fordi de stadig længes eller drømmer om den hedengangne partner.

• Derfor er det vigtigt at huske, at man ikke skal invitere til intimitet med en Krebseplacering (Sol, Måne, Venus eller Mars), hvis man faktisk ikke er oprigtigt interesseret i dem eller kan rumme deres til tider rørstrømske eller overstrømmende følelser. Da det, at turde udtrykke sig autentisk & ærligt, er dyrebart & sjældent i disse tider, bør man undgå at danne relation med en markant Krebseplacering, hvis man er bange for følelser, intimitet eller tilknytning. Især fordi at disse individer kan blive så sårede & pansre sig så voldsomt, at de ikke tør at åbne sig for andre igen & derfor hellere vil drømme om fortiden & forlist kærlighed.

• Initierer man derfor relationer med disse mennesker, må man forstå at de åbner deres hjerte for én & tage denne hengivenhed meget alvorligt. Drømmer man netop om en sådan relation er der til gengæld fantastisk grobund for en gensidigt nærende, støttende & livslang forbindelse, hvor din bedre halvdel vil elske, ære & bakke dig op resten af livet. Krebsekærlighed kan være intens & overvældende, men til gengæld finder du næppe en mere emotionelt kompetent, trofast & modig partner end din Krebseven — hvad end det så er en KrebseSol, -Måne, -Venus eller -Mars.

..
..
Billede 1) er af Wilhelm Nicolai Marstrand & hed “Portrait of Otto Marstrands two Daughters and Their Nanny”, 1857, men burde i dag blot hedde “Portræt af Justina”. Billedet menes i nyere tid at være et portræt af “barnepigen” Justina, der med værdig sørgmodighed kigger direkte på beskueren, mens døtrene formentlig er afbildet i portrættet for at legitimere forevigelsen. Billedet er kommet i stand, da den dansk-vestindiske konsul besøgte København med familie & to tjenerinder & ved den lejlighed fik sin bror til at male billedet. Det er malet i de skønne omgivelser af Frederiksberg Have & man studser over måden motivet er opstillet på; ingen af de to døtre Emily Ottilie & Annie Lætitia virker nærværende eller kigger ind i billedet. Samtidig ser de næsten også en smule fordrejede ud, hvorimod Justina som det centrale element virker som den mest menneskelige & levende figur. Bemærk i øvrigt, hvordan hun er iklædt en hvid kjole & et rødt sjal i europæsik stil (måske en allegori over Danmark/Dannebrog) mens hun stadig bær en traditionel Afro-Caribisk hovedtørklæde i grøn & orange, som om hun både er kultiveret af det vestlige liv, men samtidig ærer & bærer sin egen kulturarv med stolthed. I baggrunden ses Otto selv, hans kone Annie & deres søn Osvald. Man må antage at Otto var meget glad for Justina, da det både er et meget usædvanligt at portrættere sine tjenestefolk eller slavegjorte mennesker & en meget bekostelig affærde. Maleriet er opført 9 år efter ophævelsen af slaveriet i Danmark & så vidt jeg husker, var der kontrovers omkring Marstrands tjenerinder, da de ankom til Danmark. De rejste ind i Danmark som slavegjorte, men blev fritstillet pga den danske lovgivning & tilbudt “jobs” som “tjenerinder/barnepiger”. Dette billede er et unikt indblik i Danmarks rolle som kolonimagt & slavenation, og vi skal huske at mange af de smukke bygninger i nyklassicistisk stil på fx Frederiksberg allé stort set alle er bygget af penge, der stammer fra slavehandel. De dansk vestindiske øer var trods alt engang danske, fra 1672 til vi solgte dem til USA i 1917 for $25.000.000 til trods for at de tre øer (St. Thomas, St. Croix & St. John) alle stemte imod at blive solgt ved den demokratiske afstemning Danmark (trods alt) afholdte. Men Danmark var ligeglad & solgt blev de… Ude af øje, ude af sind, så har vi ikke det ansvar at bære længere…

Billede 2) er af N.P. Holbech & hedder i dag “Lille Marie på Nekys arm”, 1838 – Nationalmuseets Samlinger. Apropos dansk kolonihistorie, som vi taler alt for lidt om… Oprindelig beskrivelse: “Maleri af Marie Holbech som lille siddende på negerbarnepigen Nekys arm.” Maleriet viser den lille Marie siddende en face mod venstre med en sølvrangle i venstre hånd og barnepigen stående mod højre med Marie på venstre arm og støttende hende med højre hånd. Marie Holbech var ældste datter af N.P. Holbech (1804-1889). Neky var fra Dansk Vestindien og tjente i huset hos admiral Hans Birch Dahlerup, der havde været på Skt. Croix. Maleriet er gået i arv i malerens familie.

Billede 3) er af Worthington Whittredge & hedder “A Window, House on Hudson River”, 1863. Bemærk hvordan hverken den afroamerikanske nurse eller den hvide baby nævnes. Det virker som om at fokus ligger på vinduet & de smukke, frie landskaber (Hudsom River) uden for vinduet, fremfor den rigdom (& formentlig den undertrykkelse) som det elegante & velmøblerede rum afslører. Alligevel er den sorte kvinde i fokus & det underspilles ikke, at hun & barnet har forskellig hudfarve. Det fremstår som et intimt portræt, selvom det dog også pga afstanden forbliver upersonligt. Man får følelsen af, at maleren har luret på disse to, selvom han egentlig var kommet for at male noget andet. En detalje jeg studser over er, hvordan kvindens varme overfor barnet skinner så kraftigt igennem selvom man ikke kan se deres ansigter. Kan ikke lade være med at tænke på, at maleren bevidst har afbildet dette. Denne kærlighed imod alle odds er smertefuld & noget jeg forbinder med Krebsens ubetingede evne til at elske. Selv det umulige, problematiske & det umenneskelige. For Krebsen mener at alle & enhver fortjener en chance her i livet. Selv det barn, der måske senere hen kommer til at eje & undertrykke hende 💔
Eller rr det propaganda fra malerens side? Er det en måde at holde andre “tjenerinder” i snor eller er det et hemmeligt opgør; en lille lem af menneskelighed, der strømmer fra kvinden, der til trods for hendes position formår oprigtigt at holde af dette barn? Vi ved det ikke. Men vi ved at mange arbejde under umenneskelige forhold & at det må have krævet et Krebse eller Løvehjerte at kunne navigere i deres situationer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *