} Venus ● Uranus {
[ Venus i 14° i Løven i kvadrat til Uranus i 14° i Tyren, 8. juli 03.39 ] • Når selvværdet, værdierne & nydelsens planet, Venus, møder himmelens foranderlige gud, Uranus, der initierer skift, forandringer, fremtiden & frihed — som følge af store omvæltninger, brud & kollaps. • Uranus er en omskiftelig, pludselig energi, der som et lynnedslag skaber transformation på et øjeblik. Han er den kraft i Verden, der omstyrter, knuser & eroderer — sammen med Pluto. Hvis Pluto er forrådnelsesprocessen, sygdom, død & magtforhold, der tipper — er Uranus den pludselige død, tabet af kronen, kongedømmet & heldet; jordskælvet der destruerer byer, lynet, der kløver træet i to & vulkanudbruddet (kombineret med Mars), der skaber ny grobund for nyt liv. • Disse dage er der et stort ønske om at bryde fri. Det kan føles hårdt for vores værdier & det kan være svært at blive tilfreds, fordi omskifteligheden er stor & idealerne tårnhøje. Vil man anvende denne energi positivt, skal man kigge efter friheden til at være sig. Frihed til at udtrykke sit eget sårbare indre; autentisk, uden omsvøb, masker, skjold & facader. Det kan føles vildt & sønderrivende, men med Nymånen i Krebsen i nat har vi styrken & kærligheden til at heale selv fra det. • Gårsdagens tema med Uranus i eksakt kvadrat til Venus i hhv 14° (kommunikationens Merkur vibration 14/5) handler dog om selvværd. • Venus, kærlighedens, rigdommens & skønhedens planet hersker over den sensible & nydende Tyr, hvor Uranus, revolutionerne, fremskridtets, teknologiens […]