} Venus ● Nordknuden ● Saturn {

[ Venus, (Lilith) & Nordknuden 10° Tvillingen, 17.maj kl. 22.40 + Venus i trigon til Saturn i Vandbæreren 13°, 20.maj kl. 04.07]

• Disse dage står Venus sammen med Månens Nordlige knudepunkt i konjunktion i Tvillingen. Det er en aktivering, der hænder årligt, hvor vi kommer i kontakt med om vores værdier & selvfølelse stemmer overens med den vej vi går her i livet.

• Det der varierer år til år er knudens placering. Måneknuderne (de er to, der altid står eksakt overfor hinanden – skifter nemlig tegn(akse) hver 18. måned, hvilket betyder at det ikke altid hænder, at Venus møder Nordknuden 2 år i træk i samme tegn. Pt. Befinder vi os på læringsaksen med Nordknuden i Tvillingen & Sydknuden i Skytten. Det bemærkelsesværdige ved dette møde er dog, at det er anden gang Venus møder Nordknuden i konjunktion i Tvillingen i denne Måneknudecyklus, hvilket skyldes hendes retrograd i Tvillingen sidste forår).

• Dette møde mimer den konjunktion Merkur havde med Nordknuden for 9 dage siden (10.maj) & reaktiverer den gennemgribende transformation vi gennemgår her i 2021.

• Sidste år mødtes Nordknuden & Venus i 28° i kvadrat til Neptun & inkonjunktion til Saturn. Det var affortryllelsens sommer, hvor vi i Vesten ikke længere kunne undgå at få øje på vores kollektive ansvar for de strukturer & systemer vores forfædre har været med til at bygge. Det var barskt & ulykkeligt og mange gammeldags, uvidende & skadelige overbevisninger så dagens lys kollektivt. Den eksakte inkonjunktion til Saturn insinuerede at det var på tide at vågne op & tage ansvar; formåede vi det, lovede Saturn os en fredelig overfart – gjorde vi ikke, ja, så ville han skrue bissen på & udbasunere konsekvenserne. Det hele hændte også i den besværlige vibration 28/1, kaldet Lammet & Løven. En vibration, der kan bringe rigdom & succes, men som også kan handle om konflikt, krig & retssager eller at man ikke er helt ærlig med sig selv, sine intentioner eller egentlig kan stå inde for de ting man gør. Overordnet set passer det ret godt på den kollektive stemning samt forsøget på at underminere & underkende alle de drab, der blev begyndelsen på BlackLivesMatter.

• Til sammenligning mødes Nordknuden & Venus i år i 10° (Skæbnens kraftfulde vibration) med en trigon til Saturn, der står eksakt i morgen tidlig. Vi ER altså blevet klogere, mere ansvarlige & mere modne end sidste år. Til gengæld er vores egne skygger også mere synlige med Lilith, der står i konjunktion med både Nordknuden & Venus. En befrielse af vores undertrykte & afviste sider, som har brug for at blive integreret for at vi kan blive bevidste, hele mennesker, men også en mulighed for at blive bevidst om vores underbevidste, selviske overlevelsesmekanismer & frigøre os fra at blive styret (ubevidst) af dem.

• Når Lilith kontakter Nordknuden vil vi også opleve at blive konfronteret med dyriske & bestialske sider af den menneskelige natur – samt mismod & en manglende tro på at vi kan trives eller hele fra disse oplevelser, som resultat deraf. Vi kan også opleve at være komplet uforstående overfor, hvordan vi (eller måske især andre) kan være så hjerteløse & brutale & handle koldblodigt udelukkende med egen vinding eller overlevelse for øje. Dette er en påmindelse om, at vi altid vil være underlagt vores natur medmindre vi VÆLGER at løsrive os fra den. At handle med indlevelse, empati & medmenneskelighed kræver at vi sætter os i andres sted, at vi tør tilgive, men også at vi tør stå op, sige fra & sætte grænser. At vi vælger at se andre som vores lige & som vores egne. At vi ser lighederne fremfor forskellene. Det kræver at vi vælger med vores værdier, tillid & overgivelse, fremfor med mistro, skepsis, mangelmentalitet eller frygt.

• De begivenheder der finder sted nu er karmiske – både på verdensplan, men også det, der sker i vores individuelle liv, hver især (det betyder dog hverken, at det, der hænder, er retfærdigt eller noget vi bare stiltiende skal acceptere). Disse begivenheder finder sted, for at vi kan få øje på vores egne skygger & det vil blive synligt, hvor vores hidtidige måde(r) at leve, gøre eller handle på ikke stemmer overens med vores værdier & idealer. Der vil være fokus på der, hvor vi ikke er bedre end vores forfædre & dér, hvor vi gentager historier, mønstre & overbevisninger ukritisk. Alt sammen for at vi kan gøre det bedre denne — & næste gang! Men det kræver mod & frygtløshed; Det kræver at vi tør trodse forskrifterne, reglerne, mønstrene & traditionerne. Og heldigvis vil vi have godt held med at gøre det, men det kræver bevidsthed af os (Tvillingerne) & fremtidsvision (Vandbæreren).

• Alt nu handler altså om vores mentale tilgange & hvordan vi socialiserer & omgås med andre, da både Venus, Nordknuden, Lilith & Saturn befinder sig i lufttegn. Hvordan vi opfatter, forholder os & tænker om os selv & fællesskabet.
~ Så hvordan disciplinerer (Saturn) vi os ind i fred, skønhed & harmoni (Venus)?
~ Hvordan vender vi frygt & utilstrækkelighed (Saturn) til tillid, tiltro & overgivelse (Venus)?
~ Hvordan ser vi muligheder & fællesskaber fremfor begrænsninger ?
~ & hvordan rummer, tilgiver & lytter vi?
Vi kan have lyst til at opfinde nye måder at tilgå disse problemstillinger på, & vi vil måske kunne se mange forskellige muligheder, vi kan vælge imellem – så mange at det kan være svært eller virke uoverskueligt.

• Venus & Saturn mødes eksakt i morgen tidlig i 13°. En mystisk, transformerende Venus grad, der giver mulighed for en Skorpionenlignende forvandling med overraskelsesmomenter alla Uranus elektriske chok (13 reduceres til Uranus’ tal 4). Så overraskende udfald, omvæltninger & uforudsigelighed vil kendetegne gennembrud de kommende dage. Ligesom at læse, skrive & dele information er meget favoriseret – især den med lidt tungere & alvorligere miner, da både Merkur & Venus i Tvillingen står i trigon til Saturn.
..
..
Billedet er af samtidskunstner Sliman Mansour & hedder “Woman with a pigeon”, 2013 & det er vidst ret tydeligt, hvad det billede handler om #freepalestine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *