} Venus ● Neptun Rx ● Pluto Rx {

[ Venus 29°♋ trigon Neptun Rx 29°♓ kl. 16.31
Venus skifter tegn 0°♌ kl. 18.18
Venus 1°♌ opposition Pluto Rx 1°♒ kl. 16.11 ]
• Venus har farvet de sidste fem dage en hel del & det passer da også i fin tråd med at det forvandlingsarbejde, vi har bevæget os igennem de seneste uger, handler om at implementere mere Yin-energi eller øge vores evner til at modtage, en af Venus’ store forcer. En stor del af vores fællesmenneskelige karma eller “oprydningsarbejde” er, at bevæge os imod en mere modtagende, rummelig, inkluderende & indholdsrig kultur/tilgang til livet.
• Vi har længe været i den aktive, udtryksfulde, målrettede Yang-energi & Nu er det på tide vi balancerer de to poler. Først inde i os selv & dernæst ude i verden ved at handle autentisk i fht os selv — & dernæst igennem at inspirere andre til at søge en lignende vej. (Altså ingen prædiken, beskylden, formaneri eller bebrejdelse — kun kærlighed igennem et aktivt, men inkluderende forbillede).
• Vi kan nemlig ikke leve et balanceret liv på Jorden (eller noget andet sted i universet for den sags skyld) uden de to ur-energier. I Østen kaldes de yin & yang, i Vesten det feminine & det maskuline, noget jeg indenfor astrologien ynder at kalde det modtagende & det givende princip. Jeg har skrevet en del om det før, men der findes ingen menneskeeksistens, der kun indeholder en af disse to poler. Vi behøver alle hvile i ny & næ, ligesom vi alle har brug for at bevæge os tilsvarende. Ingen indånding uden udånding. Intet liv uden død & så fremdeles. Der sker meget på himlen pt & mange mærker nok allerede Mars kommende konjunktion med Uranus, det er på den led meget passende, at vi har lidt ekstra fokus på Venus-energien denne uge med to stærke aspekter & et tegnskifte for hende.
• Det ekstra fokus på Venus kommer af to eksakte forbindelser imellem hende & de ydre kollektive planeter Neptun & Pluto. Det er to store Venus-transitter: Venus i trigon til sin højere oktav Neptun finder sted to-tre gange gang om året — mens Venus i opposition til Pluto kun har én årlig forbindelse. Det betyder at transitterne er langsomme & at det er Venus eget tempo, der bestemmer, hvor hurtigt de afvikles da både Neptun & Pluto næsten står stille på himlen. Månen mødes også i sekstil med Venus & i trigon til Pluto & skaber en åbning med fokus på emotionel sensitivitet omkring de erfaringer & opdagelser vi gør os nu med Neptun & Pluto.
• I går lige inden sit tegnskifte ind i Løven, stod hun i eksakt trigon til Neptun i 29°, sin højere oktav blandt de ydre planeter, & skabte en blid, ekstremt kreativ, næsten drømmende virkelighed, hvor vi kunne føle os i forbindelse med selve livets urkærlighed eller bare det at elske ALT (som Neptun & fisken så ihærdigt forsøger at lære os alle). Denne kontakt kan skabe en magisk forbindelse imellem dig & dem du elsker; en dyb tillid, sårbarhed & kærlighed både til dig selv og dine omgivelser.
• Det er også en flydende & direkte forbindelse imellem vores højere idealer omkring livet, kunsten & kærligheden & vores fysiske/åndelige værdier, selvværd & måden hvorpå vi modtager nydelse. Med andre ord har det potentielt set været nogle meget harmoniske & kærlige dage, du kan have haft med din partner, hvis du er i forhold. Hvis du i k k e er, er der altid højnede muligheder for at møde et menneske under denne transit, der kan røre os særlig dybt & selvom aspektet er aftagende er det stadig aktivt til & med i morgen, så hvem ved? Måske møder du mennesket på den hvide hest disse dage, hvis du ikke allerede har mødt dem? & for at det ikke skal være lyv så er Månen just gået hen over Juno, hvor hun belyste, hvad det er vi i sandhed søger i en fast partner…
• I dag er det så Venus tur til at stå i eksakt opposition til Pluto begge i 1°. Denne forbindelse skruer op for intensiteten af vores i forvejen højnede kærlighedsfølelser. Vi kan have følt os særligt taknemmelige i dag over vores livssituation, partner, os selv etc. Alt der er forbundet med at øge vores selvværd, opbygge os (eller andre) & tage ejerskab over vores værdier & kærlighed har været i fokus med den dobbelte forbindelse til både Neptun & Pluto — men, fordi Venus forbindelse til Pluto er konfronterende & at oppositioner oftest bærer præg af projektioner, kan vi også opleve det stik modsatte; at vores drømme om krælighed (Neptun-trigonen) netop kun er drømme, og at de aldrig kan realiseres i virkelighedens levede liv fordi vi er for angst, lukkede, låste, forpligtede, kontrollerende, besværlige, mm (oppositionen til Pluto).

• Når den elskende Venus møder den intense Pluto, en af Solsystemets to store katalysatorer; der forstærker alt han berør, intensiveres vores oplevelse af vores eget selvværd, selvfølelse & tilfredshed, der måske er lidt udfordret? Så hvor gode er vi egentlig til at ære os selv? Hvor gode er vi til at respektere vores grænser? Står vi op for vores værdier & det vi tror på? Er vi i stand til at overgive os? Er vi i stand til at nyde — sådan rigtig; bare være i ét med den sanseoplevelse, der møder os?
• Selvom at ovenstående to planetmøder kan være ganske gunstige, så kan disse dage også være lidt hårde for mentale velbefindende & helbred — har man i forvejen nogle temaer, man bokser med, kan disse to aspekter godt forstærke disse udfordringer, hvorfor frygt, angst & triggere kan have meldt sig på banen de seneste dage. Denne påvirkning kan også være svær for mere pragmatiske eller sociale mennesker. Neptuns tryllebindende drømmeunivers, hvor det kan være svært at skelne, hvad der er virkeligt, & hvad der ikke er, farver os kraftigt kollektivt for tiden; så føles livet meningsløst, ubarmhjertigt eller surrealistisk, så er det hans indflydelse, du mærker.
• Idémennesker eller mere kreative sjæle har nok lidt lettere ved denne drømmetåge-energi & kan opleve højnet kreativitet, inspiration, visioner eller lign. Med Fisken kommer både fortvivlelse & optimisme. Det er en slags kombination af det delte herskerskab imellem Jupiter (held/optimisme) & Neptun (drømmetåge/opløsning) & disse to planter har da også stadig en forbindelse vi kan mærke.
• Venus●Pluto er et lidt mere besværligt aspekt — det er alle forbindelser mellem Venus & Pluto, for de handler om magt, kontrol, overgivelse & nydelse — og de ting går oftest ikke så godt hånd i hånd med mindre man finder den helt perfekte balance. Venus er selvværd, nydelse, værdsættelse, modtagelighed, værdier & værdighed. Pluto er ekstremer i alle henseender samt ekstrem urkraft, hamskifte & magt. De blidere toner fra den lille, hurtige, varme planet, kan let overdøves af den iskolde, langsomme dværgplanets momentum.
• Formår man at forvandle sig, krænge sin gamle fjerham af & træde ud af den kollektive fortvivlelse & smerte, er der dog en enorm sejrsvilje & gåpåmod at hente. Pluto giver intensitet & med Venus som en del af ligningen, kan det give stor passion der både kan udtrykkes i vores kærlighedsrelationer, hvor vi kan få lyst til at knuge vores elskede for evigt også selvom alt styrter i grus om ørerne på os — eller vi kan blive blodigt stålsatte i at lykkedes med et projekt; at launche den forretning, lære det nye sprog eller at jonglere hjemme/arbejds/familielivet på en givende & meningsfuld måde.

• Neptun afslører vores dybeste ønsker, drømme & idealer, mens Pluto øger intensiteten samt vores dybde & modtagelighed. Den kærlighed vi søger nu er intim, intens, forbundet på dybere planer, men også derfor kan kontrasten eller skuffelsen være ditto stor. Vi længes efter at dele nydelsesfuld elskov; vi vil dele intentioner, drømme om fremtiden & visioner for hvordan kærlighed skal skabes fremover — også i de store linjer! Vi har mere lyst til at røre (& berøre) andre mennesker & vi er ikke så bange for at blive hvirvlet ind i nogens inderste, indre liv eller forbinde os på måder, der måske normalt ville skræmme os, men som nu virker helt ok, fordi vi er mere modige & nysgerrige.
• Skyggesiden kunne være en affære eller andre hemmelige forhold, der kunne blomstre op med Neptuns overromantiseren af en potentiel partner (der allerede er afsat) eller andre mere tabubelagte forbindelser — eller at tidligere sidespring netop bliver afsløret (Pluto har en tendens til at rive sandhedens slør fra vores øjne). Højnede seksuelle eller spirituelle forbindelser er også ganske sandsynlige & der er samtidig øgede muligheder for at afdække hemmeligheder i relationer eller se ting, forhold eller realiteter for, hvad de virkelig er — især det mindre rosenrøde.
• Vi kan også føle os dybere forbundet med hinanden eller vores egen dybe sjælelighed disse dage — & mystiske eller okkulte oplevelser kommer lettere til os, tør vi fordybe os & undersøge vores egne indre landskaber. Venus●Pluto minder os om, at der inde i os alle ligger en ukuelig, guddommelig viljestyrke, som vi kan tappe ind i, hvis vi tør. Det er vores reneste forbindelse til kilden, kunne man sige; menneskets rå livsdrift /ypperligste skaberkraft! Og Venus●Neptun viser os, at vi alle er gjort af mere end kød & blod & at vidundernes tid endnu ikke er forbi. Det sker selvfølgelig ikke på kommando.
• Om vi oplever energierne fra deres opbyggende sider eller de nedrivende kræfter afhænger af, hvor vi står i vores liv & m vi tør/formår (nogle gange er vi bare ikke et sted, hvor vi er i stand til at dirigere energierne & det er helt ok. Ingen grund til at slå sig selv i hovedet med at man gentager gamle mønstre, oplever frygt, utryghed, mismod, tilbagefald eller lign. Vi er alle på rejse & vi rejser os fra vores fortiden den dag vi har fået nok eller er helt parate til at give slip. Og det kan ingen andre sige, hvornår er; det er kun os selv, der kan mærke det. Alting til sin tid. Pluto, Neptun & Venus minder os også om, at nogle gange er vores ønsker & idealer tilsyneladende uforlignelige & så må man slå halv skade & indgå det umulige kompromis).
• Sluttelig er der bare meget Kærligheds (Venus) Power (Pluto) disse dage! Nyd det! Elsk det! Få det bedste ud af det! & husk at grænsesætning også er kærlighed. Et nej er både en måde at respektere dig selv & den anden part på. Du respekterer dig selv ved ikke at gøre noget, du ikke har lyst til & du respekterer den anden ved at vise, at du har tillid, tiltro & respekt nok for dem til at dele dine inderste følelser, som se selvfølgelig ærer.
• Husk at planterne ikke vil bestemme, hvordan vi skal erfare, erkende eller reagere på en given energi, men nogle gange vil de presse os til en opgradering, hvis det er noget vi trænger til. Livet er trods alt en udviklingsrejse, hvor vi vokser, bliver ældre & heldigvis også klogere. Men om vi vil være i flow & flyde med de strømme, der er — eller om vi gør modstand — er helt op til os: så derfor er det vores tilgang, der afgør, hvordan vi oplever energierne på himlen. Forvandling er i sig selv ikke udfordrende, hvis vi har rum, mod & overskud til at overgive os til den, men det kan være lettere sagt end gjort. Hav tålmodighed med & tilgiv dig selv disse dage. Det er Fiskenes nøgle til alt her i livet & med Neptun i Fiskene i sekstil til Pluto, er der god grobund for også at dyrke den næste & selvkærlige side.
..
..
Alle billederne er af Venus fødsel.