} Venus ● Neptun {
[ Venus i 26° i Tvillingen i kvadrat til Neptun i 26° i Fisken, 4. maj kl. 19.39 ] • I morgen aften står Venus & Neptun eksakt i det hårde kvadrat-aspekt, vi måske alle har kunnet mærke snige sig ind på os den sidste uge. Det er selvfølgelig et aspekt, der handler om tårnhøje (& urealistiske) romantiske idealer & de skuffelser der (uundgåeligt) følger, & kræver derfor et stort fokus på selvkærlighed fra vores side af, så vi kommer godt igennem det! En kærlighed, accept & anerkendelse vi skal give os selv, men som vi let kommer til at lede efter ovre i andre mennesker. • Dette er et aspekt vi almindeligvis ser to gange om året (når Venus nærmer sig Neptun & når hun fjerner sig igen) & denne gang fjerner Venus sig. • Og selvom de seneste dage har været præget af to Venus-aspekter (et opbyggende fra Jupiter & et opløsende fra Neptun), der begge har forstærket hendes effekt i vores liv denne uge, så er det Neptun, der befinder sig i eget tegn, der dominerer. Det betyder at vi kan bygge idealerne op til himmelsvimlende højder (Fisken) & skuffes fælt på vores opfattelser af livet (Tvillingen). Men også, at vi kan være alt for iværksættende (Jupiter i Vædderen), og forestille os rigtig mange visionære scenarier (Venus i Tvillingen), som måske kan gøre, at vi mister jordforbindelsen en smule.• Venus & Neptun danser altså atter deres dans & står i disse dage i kvadratets hårde energi, hvilket […]