} Venus ● Jupiter {

[ Venus i 7° i Tvillingenen i sekstil til Jupiter 7° i Vædderen, 29. juni, kl. 05.51⁠ ]

• Dette aspekt er et af de allermest positive møder i astrologien & en forbindelse — der sammen med Jupiters kvadrat til Solen (& dermed også morgenens Nymåne i Krebsen), har farvet netop tematikken omkring Nymånen.

• Når Venus●Jupiter mødes i et hvilket som helst aspekt, giver de os oftest optimisme, kærlighed til livet & en øget tro på, at det bedste kan ske. De skaber overflod på de kanaler, vi tør at investere i, & giver en udbygget & øget følelse af kærlighed & værdighed. Vi bliver i sandhed vist, hvad der betyder noget for os nu!

• Med Jupiter i gåpåmodets, selvstændige pioner, det kardinale ildtegn, Vædderen, i sekstil til Venus i nysgerrige, legende & dualistiske bevægelige luft i Tvillingen, ser vi nu os selv, vores livsfilosofier & tilgange i et nyt lys. Måske bliver det synligt for os, at vores manglende kompromisvillighed & øgede fokus på selvstændighed & uafhængighed, på nogle områder er vores største forhindring. Og med Nymånen i dyrekredsens første vantegn Krebsen, bliver det måske yderligere synligt, at langt de fleste problemer vi har (især i Vesten) i grunden er emotionelle problemer. I modsætning til deres sidste sekstil i efteråret, der aktiveredes fra Vandbærerens fremtidsoptimisme (Jupiter) & Skyttens videbegærlige, visionære sandhedssøgen (Venus), ser vi nu et anderledes fokus på det nære, nuet & det lokale. Det store innovative & frihedselskende perspektiv er med andre ord udskiftet med fokus på alt, hvad vi har kært & hvad der skal til for at få livet, vejen & hverdagen til at fungere.

• Jupiter forstørrer alt han kommer i kontakt med & når det er Venus, kan vi opleve en fantastisk optimistisk kærlighed, tillid, accept, ro & især når hun står i Tvillingens flirtende & ukomplicerede tegn kan en øget lyst, tiltro & selvtillid driste sig frem. Men nogle vil også netop med dette møde & Jupiters tilsvarende kvadrat til Nymånen i Krebsens tegn for de nære, kærlige & familiære relationer opleve at savne & længes efter lige netop denne opløftende, ubetingede & befriende kærlighed. Nogle gange kan den store lykke virkelig skære os i hjertet, fordi den virker uopnåelig som en fjern ønskedrøm. Det er imidlertid ikke sandheden, men oftest kommer den ikke så let som Jupiter kan komme til at love.

• Nogle kan netop også opleve at energien er SÅ optimistisk, intim, højstemt & forårskåd, at det kommer til at stå i kæmpestor kontrast til, hvor vi selv befinder os, hvordan vores liv ser ud pt eller hvad vi føler. Det skal vi imidlertid ikke lade os slå ud af. Her bliver vores lidelse en vejviser, der viser os, at vi er længere væk fra vores væsen end vi kan lide at være –- & at glæde, tillid, tiltro & tilfredshed bliver vores guides imod at komme tilbage til os selv. Så hvad kunne gøre dig i lidt bedre humør lige nu? Hvad har du brug for & hvad længes du efter? Hvordan kan du give dit nervesystem den tryghed & ro, du længes efter? & hvor kan du nære moderomsorg overfor dig selv i disse dage. Det er et godt sted at starte.

..
..

Billedet er af Frederick Carl Frieseke & hedder “Estate”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Shopping cart
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0