} Venus • Retrograd • pt. III {

[ Hvordan vi bedst muligt arbejder med hende under denne transit mht traumer, selvaccept & selvkærlighed ]
• Udover at Venus Retrograd er sjælden er den ikke så anderledes end andre retrograder; Ligesom hos Merkur Retrograd er det en tid til introspektion & reevalutering, hvor vi i løbet af de 6 kommende uger går baglæns ad den sti, vi allerede har gået de foregående 5 uger — her handler det dog ikke om vores opfattelser af verden, vores viden, forståelse eller kommunikation, men om vores følelser, selvværd & kærlighedsmønstre.
• For at komme os selv nærmere, vil jeg gerne anbefale alle at skrive Venus-dagbog for at få mest ud af denne transit. Du kan begynde perioden med at notere lidt omkring, hvilke humøre du har været i den seneste måned & om det adskiller sig fra din gængse opfattelse af dig selv. Den sidste måneds tid har vi nemlig været i Venus’ første skyggefase & den periode vil sandsynligvis give dig et hint om, hvilke områder det er, du personligt skal stille skarpt på de næste 40 dage.
• Ligesom Merkur (& alle de andre planeter) har Venus to skyggefaser — en før & en efter hendes retrogradperiode. Disse skyggefaser er altså den vej hun rejser ind i et tegn, som hun senere vil genbesøge — først baglæns under selve retrograden — & derefter for tredje gang, når hun igen går forlæns. Vi bliver introduceret til vores temaer under pre-skyggen, dernæst genoplever, sanser, re-erfarer vi vores sorg, smerte, usikkerhed, triggere, temaer mm omkring selvværd, værdighed & kærlighed under selve retrograden & sidst integrerer, tilgiver, frisætter, slipper & transformerer vi vores oplevelser & erfaringer under post-skyggen.
• Den bedste måde man kan møde denne periode på, er ved at observere sig selv & sin adfærd uden at dømme den. Se det som, at alle de følelser, tanker, temaer mm, der kommer op, er små tegn fra det ubevidste om steder i din person, hvor du kan elske dig selv lidt mere. Steder, hvor du er nødt til at give dig selv lidt mere opmærksomhed, møde dine behov eller drage mere selvomsorg & på den måde læge dine indre sår. Jo mere bevidste vi kan blive om disse psykologiske processer, desto lettere vil vi have ved at rumme os selv & de svære følelser, så vi ikke behøver afreagere ved at handle udadreagerende & fx bebrejde eller beskylde andre mennesker for ting (hvilket bestemt vil være at foretrækker, når denne periode er ovre).
• Derfor er det en god idé at træne sin reflektionsevne. Man kan fx praktisere friskrivning, hvor man hver dag sætter sig 10 min & bare skriver ud i en køre, lige hvad der falder en ind. Hvis det er svært at finde et startsted kan du begynde med en følelse, du har haft den pågældende dag, som enten generede eller irriterede dig — eller en som gjorde ondt, var svær eller en som du ikke forstod. Så har du et anker at begynde ved.
• Det er også væsentligt at holde sig for øje, at disse retrogradperioder handler om ting vi allerede har erfaret eller oplevet. Dette betyder imidlertid ikke, at det vil være en genafspilning. Det er den tricky del; det er en gentagelse af et mønster eller en oplevelse du har haft, men ikke en genvisning, af den samme film. Dvs du kan godt gentage en oplevelse fra fortiden med en ny person i en nye omgivelser, selvom erfaringen er den samme, som én du allerede har haft. Her vil det atter gavne, hvis man øver sig i at træde et skridt tilbage & se sig selv & sin situation udefra. Hvad ville man sige til sig selv, hvis man var en ven, der stod & kiggede med? Ville man råde til noget andet end det, man umiddelbart selv har tænkt sig at gøre? & hvis ja, hvorfor?
• Nogle gange kan vi have dysfunktionelle mønstre omkring vores kærlighedsrelationer, som vi egentlig godt kan få øje på (en gang imellem i hvert fald) men som kan være så tilsyneladende umulige at ændre. Det handler typisk om nogle mønstre, vi har lært meget tidligt i vores liv, første gang vi skulle knytte os — nemlig i tilknytningen til vores mor & far (uafhængigt af hvor meget de elsker os & ønsker os det bedste). Som regel søger vi en genetablering af den tabte kærlighed, vi på et tidspunkt oplevede i vores barndom (denne oplevelse er uundgåelig, for barnet vil uundgåeligt opdage, at det er separeret fra moderen, & at hun er et menneske med en fri vilje, uafhængigt af barnets ønsker & behov). Denne oplevelse bringer imidlertid en sorg (en oplevelse, der er nødvendig for at vi kan løsrive os & blive selvstændige individer). Det er dog vigtigt at vide her, at før vi har ryddet op i vores mønstre fra barndommen, kan vi ikke knytte os på ny (nu til vores voksenpartner) uden engang imellem at genopleve følelserne omkring den tabte kærlighed i fortiden igangsat af vores indre, sårede barn, der bliver aktiveret. Vi er med andre ord triggede.
• Når vi er triggede registrerer vi ikke begivenhederne i nutiden, som de reelt er. Vi oplever dem igennem et filter, der farver vores vurdering af dette nu. Dette filter er vores tidligere oplevelse, der af den ene eller anden grund var traumatiserende & i dette nu er blevet aktiveret, fordi noget eller nogen mindede os (oftest ubevidst) om dette traume (det er heller ikke sikkert at vi har en bevidst erindring om traumet). Når noget bliver lagret i vores sind som et traume, vil vi, hver gang traumet bliver aktivt, opleve det, som om det sker igen lige her i nuet. Det gør det imidlertid ikke. Det er som sagt et minde, vi genoplever igennem den situation, der foregår just nu. Dette er årsagen til, at triggere kan være så voldsomt ubehagelige & vi kan føle (til trods for mange års selvudvikling, modning eller arbejde med vores psyke) at vi sidder fast i den samme rille eller at vores forsøg på at hele reelt set ikke har båret frugt — dette er imidlertid heller ikke sandt.
• Traumebearbejdning er nemlig ikke en lineær proces. Det er snarere en spiralform, hvor vi langsomt graver lidt mere skidt ud, hver gang vi kommer forbi netop dette tema. Manglende viden herom kan dog godt frustrere os, da vi er vant til at alle tidslinjer er mere eller mindre lineære. Men psyken følger altså sin egen logik & vi vil derfor komme forbi vores traumegrav i vores underbevidsthed igen & igen indtil den er helt udtømt.
• Så hvornår er et traume healet? Det kan man ikke sige med sikkerhed. Det tager den tid det tager — & pludselig en dag vil man stoppe op & tænke; “Gud, jeg er slet ikke påvirket/ked af det her længere. Det var da herligt!” Der er imidlertid en hage & det er, at det ikke kommer af sig selv… Mundheldet “Tiden læger alle sår” er kun sandt, hvis vi tør kigge & rense & læge disse sår. I Vesten er der lidt en tendens til at ignorere, undertrykke eller fortrænge ubehagelige eller ydmygende oplevelser. Gør vi det, får vi IKKE gavn af planetariske transitter som denne Venus Retrograd (eller vores dyrt købte timer hos en psykolog). Selvom det kan være frygtelig smertefuldt at genopleve et traume, er det den eneste måde at hele det på & det sker kun, hvis vi tillader os selv at føle smerten & genopleve oplevelsen. (Jeg ved godt, at dette kan være triggende for nogle at læse, men hæng på, der er en forklaring).
• Et traume opstår KUN når vi har en ubehagelig oplevelse, vi ikke har mulighed for at adressere, handle på eller føle i det øjeblik den sker. Vi kan opleve de mest ubehagelige ting uden at få mén, hvis vi har mulighed for at bearbejde oplevelsen bagefter eller udtrykke vores følelser omkring den i selve situationen — men har vi ikke det, dannes der et traume. Dette traume er en opgave vores sind har brug for at processe, & hvis du ikke vil det nu (eller ikke kan pga den givne situation), så “udskyder” sindet denne oplevelse til en anden gang. Problemet opstår altså der, hvor vi aldrig vender tilbage for at “rydde op” i, sortere, arrangere & integrere vores oplevelse. Man kan se det lidt som en computer, der kun har en hvis mængde ram. Er der for mange processer, der bliver udskudt, men som stadig ligger & fylder i baggrunden, kan computeren til sidste ikke køre nogen programmer ordenligt, før vi begynder at lukke nogle af dem, der skjult står & tager processerkraft. Det samme gælder sindet. Håndterer vi aldrig vores traumer, bygger de sig blot op inde i os & vil med sigt gøre vores emotionelle & psykiske liv mere & mere besværligt, begrænset & hæmmet — indtil vi endelig tager os tid til at rydde op i disse processer & lukke dem, en efter en.
• Derfor er vi nødt til at turde tage fat i disse traumer, hvis vi vil løsrive os fra dem & de adfærdsmønstre, de har været med til at skabe. Det er dog også væsentligt at vide, at selvom selv de mindste begivenheder kan skabe et traume: nogen råber uforvarende af os, uden vi forstår hvorfor — så er der også dybere, langt mere komplekse traumer, der måske er blevet etableret over en årrække. Slås du med sådan et traume, er det vigtigt at du søger hjælp til at komme igennem det. Nogle temaer kan vi ikke udrede på egen hånd, da det simpelthen er for voldsomt & utrygt. Dette gælder fx omsorgssvigt, overgreb eller PTSD, for blot at nævne nogle.
• Har du et mindre traume, som blot er smertefuldt, ubehageligt, pinligt eller ydmygende kan du imidlertid godt selv undersøge det. Det kan især være en hjælp at tale med et andet menneske om det (især nu da Venus & Merkur står i Tvillingen), men det er vigtigt at det er en, du føler dig elsket af, som du stoler på & hvis fordømmelse, du ikke frygter. (Vores frygt for andres domme over os, er oftest en af de ting, der forhindrer os i at undersøge vores temaer, fordi vi er bange for at se, hvem vi egentlig er). Har du ikke et sådan menneske i dit liv, vil jeg opfordre dig til at undersøge hvorfor. Skyldes det, at du ikke stoler på folk? At du ikke tør åbne dig eller at du ikke oplever, at nogen interesserer sig for dig? Sandheden er nok, at der findes mennesker i dit liv, der gerne vil dig, men at du er nødt til at træne jeres fortrolighed, & det gør man bedst ved selv at tage det første skridt. I det tilfælde er Venus Retrograd også et helt oplagt tidspunkt til at initiere sårbarhed på, men en hvis portion situationsfornemmelse selvfølgelig (man skal ikke betro sig til folk, hvis de ikke ønsker det, eller de ikke kan rumme det på det givne tidspunkt, men man kan jo spørge om de kunne have lyst til at tale med én om noget, man synes er svært).

Følgende teknikker kan med fordel anvendes under denne transit:

BEVIDSTHEDSØVELSE:
~ Friskrivning, som nævnt. Prøv at undersøge specifikt hvilke temaer/traumer du har vedr alle Venusrelaterede emner; penge, skønhed, selvværd, omsorg, værdighed, kærlighed, parforhold, romantik, overflod, rigdom, nydelse, accept & din evne til at modtage; alt fra gaver til accept. Jo mere vi kan blive bevidst om, hvad det er der ligger & forstyrrer os i vores underbevidsthed, desto lettere vil det være at erkende, acceptere, tilgive, forsone & frigive.

sSKAB KOMMUNIKATION:
• Føler vi os udenfor, ensomme, forkerte eller hæmmede socialt skyldes det ofte vores evne til at kommunikere eller forbinde os med andre mennesker. Den hyppigste blokering her er vores egne domme over os selv, usikkerhed, angst & afvisning af os selv. Der er imidlertid ingen mennesker, der fødes fordomsfulde, kærlighedsløse eller selvfordømmende. Det er alt sammen noget vi “lærer” under vores opvækst. Programmer, der bliver installeret i vores sind ubevidst, kunne man sige. Det er ikke nogens skyld at det er sket, men det er vores eget ansvar hver især at rydde op i dem. Disse programmer kan hæmme os utrolig meget i vores evne til at åbne os, møde & opsøge samvær, nærhed & kærlighed — & derfor er det også vigtigt at vi bliver bevidste om dem, så vi kan afinstallere eller omprogrammere dem. Så har du temaer omkring selvaccept eller frygt for at åbne dig overfor en partner? Så kan en løsning være, at du træner det med andre mennesker, du IKKE har en romantisk relation til, fx venner eller familie. Du kan prøve følgende øvelse:
~ At initiere en sårbar samtale med et menneske du føler dig rummet af. Hvor du forsøger at dele en sårbar, svær, pinlig eller personlig oplevelse eller følelse, som du måske er bange for at blive dømt for.
• Øvelsen går ud på at konfrontere den frygt, der ligger omkring at blotte sig & turde stå ved, hvem man er, hvad man føler eller mener. Som regel vil man opleve at blive rummet & det vil skabe mere tillid til, at andre, der ikke kender en ligeså godt, også kan rumme en. Oplever man imidlertid at blive afvist er det en fantastisk mulighed for at undersøge, hvilke følelser denne afvisning skaber & hvad de mon har rod i; skriv det ned & reflekter over hvorfor det er sårbart for dig, hvor disse følelser kommer fra & hvad du måske har brug for, for at forsone dig med disse sider/følelser.
*NB: Lav ikke denne øvelse, hvis du ikke føler dig parat til at modtage en afvisning. Det er ikke meningen at vi skal skabe et nyt traume.*

ACCEPT/TILGIVELSE:
~ At skrive en lang liste over alle de ting, du IKKE kan lide ved dig selv. Det er vigtigt at du er helt ærlig. Jo mere uddybende den er, desto bedre. Formålet er, at du kigger din egen fordømmelse i øjnene & undersøger, hvad du (måske ubevidst) går rundt & tænker om dig selv. (Øvelsen kan også laver om en partner). Når du ikke kan finde på mere, læser du listen og mærker hvilke følelser, du får. Hvad bliver du mest ramt af, & hvad vil du mindst være? Herfra er der to muligheder:
1) du undersøger hvorfor det egentlig er “så forfærdeligt”, at være for tyk, grim, kikset, for højråbende, for meget, for stille, gammel, for tynd — hvad der nu står på den liste. Hvor kommer disse domme fra? Mener du helt oprigtigt selv, at man ikke fortjener kærlighed, hvis man er tyk? Eller hvis man fylder for meget? Eller hvis man er genert? Mange af vores domme er oftest baseret på værdier, vi enten tror folk omkring os eller “Samfundet” har, eller ting vi opfatter som socialt uacceptable. Sagen er, at de fleste af os er mange af disse ting, & at vi bruger enormt meget energi på at undertrykke disse sider i stedet for at acceptere os selv & vores menneskelighed. For det er menneskeligt at have fejl, & det er helt ok. Der er ingen ydre eller adfærdsmæssige faktorer, der gør os uelskelige.
• Måske er der sider, vi ønsker at ændre, men det har vi langt lettere ved, hvis vi holder op med at dømme os selv (& andre) for disse ting. Derfor skal du nu læse din liste højt for dig selv & sige: “Jeg elsker mig selv fordi jeg er … (hvad end der står)” & det skal du gøre med alle dine udsagn. Det vil være svært i starten & du skal gentage det, indtil der breder sig en slags accept i din krop — eller du kan sige det & lyde som om, du mener det. (Måske når du ikke alle dine kritikpunkter på en gang, men det er helt ok at tage listen over nogle dage; det vigtige er, at du laver øvelsen med tålmodighed & bliver ved indtil din dom omkring dig selv slipper).
2) Du tager din forkert-liste & så læser du alle dine kritikpunkter højt med ordene: “Det er forkert, at jeg (eller din partners navn) … (hvad der nu står på din liste)”. Det er vigtigt at læse det højt, fordi vi i højere grad konfronterer vores følelser, når vi ytrer dem. Med dette udsagn dømmer vi os selv (eller vores partner). Vi peger ud i verden & siger: dette er forkert & ikke acceptabelt. Ved ikke at acceptere os selv eller den anden, skaber vi en modstand & afstand, der i bund & grund gør mest ondt på os selv. Vi gør os til ofre for vores udseende, opvækst, forkerte personlighed — eller hvad det nu kan være, vi ikke kan lide. Herfra har vi to muligheder. Vi kan blive i offerrollen eller vi kan tage ejerskab over disse domme:
• Nu læser du hele listen højt igen, men du erstatter fortegnene med: “Jeg kan ikke acceptere at jeg …” — hvordan føles det? Føles det anderledes at læse det højt nu? Ved at ændre udsagnet, tager vi ejerskab over dommen & trækker handlekraften tilbage i os selv. Det bliver synligt for os, at vores dom ikke er én, der kommer udefra verden, men noget vi selv synes & fordømmer, & måske bliver det synligt for os, at vores dom er unødig hård? Hvorfor er det egentlig, at vi dømmer os selv, gavner det os på nogen måde? Nej, vel… Når vi tager handlekraften hjem, tildeler vi samtidig os selv et valg: fra nu af kan vi vælge at acceptere vores forkerthed, eller vi kan vælge ikke at acceptere den. Med accepten nærmer vi os selv, mens vi fjerner os med uaccepten. Det er helt op til os, hvad vi vælger (der er ikke noget rigtigt & forkert), men husk, at acceptere noget, betyder ikke, at man ikke kan sætte grænser eller ændre på omstændighederne. Det betyder blot, at man vælger at se på det med kærlighed & forståelse — hvilket oftest er det, der skal til, ønsker vi at lave en permanent ændring.
• Sidst læser du listen højt en tredje gang, men du erstatter første delen af sætningen med: “Jeg accepterer & tilgiver at jeg …” & så mærker du, hvordan du byder disse før forkerte & uelskelige sider velkommen. Ved at acceptere at vi smasker, ikke er så gode til at få rengjort vores badeværelse, har for tyndt hår, er for svage, for tykke, for tankeløse, taler for meget, etc fjerner vi vores egen indre modstand på disse sider, hvilket vil gøre det lettere for os enten at tage dem med som en del af vores person — eller beslutte os for, at vi ønsker at ændre dem. Når vi er holdt op med at dømme os selv for at være for tykke, er det lettere enten at acceptere at man er mere kurvet end idealet eller elske sig selv, mens man stødt & roligt begynder at spise lidt anderledes & motionere lidt mere. Modstand avler modstand & desto mere blide & inkluderende vi kan være, desto lettere er det at få tingene gennemført. Dette er en af Venus store læringer til os alle sammen denne sommer — især under hendes retrogradperiode.

SELVKÆRLIGHED:
• I Danmark har der i mange år eksisteret et koncept, der hedder Jantelov. Det betyder at man helst ikke skal tro for meget på sig selv eller have alt for høje tanker om sig selv. Dette er imidlertid oftest skyld i, at folk lever meget af deres liv uden at udfolde deres fulde potentiale, & det er en kæmpe skam! Tænk på alt det, du kunne give til dig selv, andre & verden, hvis du aldrig følte dig mangelfuld, ikke god nok, forkert, dårlig, usikker, etc? Der findes mange måder at praktisere selvkærlighed på & alle måder vil ikke virke for alle. Her kommer nogle af mine bud:
~ At skabe sig et selvkærligt forkælelsesritual man gentager ugentligt (eller oftere), hvor du gør noget, du oplever som sublim luksus. Er det et fodbad? En varm oliemassage af dine ben eller din krop? Et karbad? En ansigtsbehandling? At gå i sauna? Bade i havet? Det skal helst være noget du selv kan give dig selv, hvor du ikke er afhængig af andre mennesker, deres humør, velvilje eller tid. Det skal også helst være noget, man har relativt fri adgang til & som ikke er decideret relateret til penge (det er nemlig vigtigt, at penge (eller mangel derpå) ikke bliver en undskyldning for ikke at udføre dette ritual). Her er det vigtigt at man tager sig tid & virkelig bare ER med sig selv i det øjeblik, man selvforkæler sig. At sige højt eller inde i sig selv: “Jeg elsker dig & er så glad for alt, hvad du kan & giver mig; alle de ting jeg kan opleve & sanse igennem dig” til sin krop gentagne gange er meget effektfuldt. Generelt; del dine glæder & din kærlighed med din krop. Tal til den, som om den var et andet individ, du samarbejdede med & mærk, hvor glad du bliver over at værdsætte & rose din krop (aka dig selv). Man kan også kysse sig selv på armene & benene/alle de steder man kan nå; det lyder måske lidt fjollet, men personligt kan jeg ikke lade være med at føle dyb kærlighed & omsorg imod min krop, når jeg gør det.
~ At meditere, hvor ens fokus er at gå ind i en dyb vejrtrækning, hvor tillid, tilgivelse & accept er det man fokuserer på.
~ Taknemmelighedsdagbog: Hver aften inden man lægger sig til at sove, skriver man tre ting, der er sket denne dag, ned, som man er taknemmelig for samt årsagen dertil.
• Alternativt kan man også, når man skal til at sove sige tak for alle de gaver, privilegier, muligheder man fx har. Alt det helt basale: tak for at jeg har min egen seng, hvor jeg kan sove uforstyrret, tak for min hovedpude, min dyne, at jeg har varme i mit hjem, at jeg har et hjem, at her er rindende, rent vand, toiletforhold, et køleskab, mad, overflod, kaffe, mit yndlings sæt tøj, etc. bare rems op indtil du falder i søvn, men husk at mærke taknemmeligheden i dit hjerte for hver ting, du tænker på. Det giver en fantastisk følelse & ro. Håber du kommer til at sove rigtig dejligt.
..
..
Billede 1) er af John Singer Sargent & hedder “Fumée d’Ambre Gris” (Smoke of Ambergris), 1880.
Billede 2) er af Auguste Toulmouche (1829-1890), “Vanity”, 1870.
Billede 3) af nulevende kunstner Vladimir Kush: Birth of Love.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *