[ Solen i Vandbæreren 20 januar kl. 14.55 — 19. februar kl. 05.00 — Fortsat opslag ] • Jeg var meget forsigtig med at skrive om de potentielle kollektive forandringer, da jeg i 2019 skrev om den sjældne & dybt transformerende Pluto-Saturn konjunktion, der ikke kun var en almindelig konjunktion mellem Pluto & Saturn, men et stellium med også Solen, Ceres & Merkur. Pluto & Saturn mødes almindeligvis hvert 38. år, så det i sig selv er ikke så sjældent — men det var altså over 500 år siden at de sidst havde mødtes i Stenbukken strukturelle, forankrende & materialiserende jordenergi. Tilbage i 1518 så vi et nybrud mht folks rettigheder & bevidsthed (husk at Stenbukken både er tegn for Jordiske vindinger & præstationer, men også erkendelsen af, at jordisk rigdom intet er værd uden åndeligt indhold & en mening med livet), hvilket ledte til reformationen & det lutherske brud med den overdådigt udsmykkede katolske kirke. • Vejen hen imod den mere beskedne (& frie) protestantiske kirke var dog umådeligt begrænsende & mange brud med magtinstanser & forestillinger omkring grundlæggende strukturer i Europa på den tid. Selvom det var en meget anderledes konjunktion vi så i 2020, så var nogle af temaerne de samme; en dyb begrænsende & omstrukturerende bevægelse, der ændrede mange menneskers psykologisk, følelsesmæssige oplevelser af, hvad & hvordan vores kollektive statsstrukturer er. Den eksklusionstematik, der også gjorde sig gældende i 1518 omkring tro så vi altså også i 2020, men i stedet for en patriarkalsk magtstruktur, der […]