} Vandbærerens • Sæson {
[ Solen i Vandbæreren 20 januar kl. 14.55 — 19. februar kl. 05.00 ]
• Her til eftermiddag slipper Solen endelig den lange & seje Stenbukkesæson, den bekymrede, dybt velovervejede erfarne jordenergi — & bevæger sig ind i de mere utilregnelige luftlag, der udgør Vandbærerens faste domicil. Her hersker en mental energi, der sætter fokus på vores socialiseringsevner, det nøgterne overblik & de brede perspektiver i det sidste, faste lufttegns elektriske & pludseligt skiftende energi. Dette terræn bringer lidt lettere forbindelse til de geniale idéer & måske også lidt kærkommen emotionel distance til alle de temaer, der måske har gået os en kende på de sidste 3 måneder i de mere følelsesbetonede tegn.
• Når det så er sagt, er det ikke sikkert, at det vil føles lettere på nogensomhelst måde, da Solen står i konjunktion med Pluto denne uge, som netop følger Solen ind i Vandbærerens faste & geniale energi. Syntes vi Pluto i Stenbukken har trukket tænder ud på det sidste, ja, så bliver vi nok overraskede. For troede vi, at hans monumentære skaberkræfter var anstrenge i den handlekraftige & kardinale Stenbuk, ja, så bliver vi måske anderledes slået ud af hans nu, hypermentale (og potentielt ængstelige) faste luftenergi, hvor vi kan have svært med at bevæge os, handle på vores indsigter — eller måske endda bare få luft. Dette er selvfølgelig en lidt brutal introduktion til en transit der varer 20 år, men lad mig være ærlig; vi kommer til at skulle stå distancen de kommende år. Men før du bliver rigtig bekymret & ængstelig, så læs lige med:
• Den forvandlingsproces vi kollektivt har været igennem siden december 2019 vil udfolde sig foran os nu for alvor. Mange nybrud & spændende initiativer vil opstå; folket vil føle sig stærkere & stærkere, samt mere forenede i takt med, at vi ser den gamle verden smuldrer. Men det betyder ikke, at overgangen bliver let. Det er dog vigtigt at huske, mens vi står her midt i orkanens øje, at selv dette heller ikke er nyt. Der er altid revolutionære, progressive kræfter, der trækker os fremad — ligesom der også altid er konservative, reaktionære kræfter, der trækker os ind i nostalgien & *tilbage* mod det allerede levede. Disse to modsatrettede bevægelser vil selvfølgelig ikke blive mindre blot fordi vi ser et æraskifte. Nok snarere tværtimod. Men læs med her i det følgende opslag.
• Heldigvis vil energien ikke være helt så udfordrende alle 20 år, som den har forekommet os de seneste & nok også vil være frem til 2029. Ligesom med Stenbukkens hårde, kontante men også meget ambitiøse energi, der dog let kan virke lidt deprimerende & begrænsende — som vi har arbejdet os taktfast & stålsat igennem siden 2008 — så vil vi også vænne os til Vandbærerens faste, gal/geniale fremtidsorienterede energi i løbet af de kommende år & den vil heldigvis blive lettere for os, når vi lige er kommet os over de første år.
• Selvom Vandbærerens energi ikke er den letteste for alle, vil mange opleve dette skifte (om ikke andet på sigt) som positivt & opløftende, som om vores blik hæver sig & vores horisont udvider sig; vi begynder at kigge ind i fremtiden & mærker forårets nærvær. Det er her ikke endnu, men vi kan ligesom føle det kommende energiskifte an, som lå vi nede i jordens muld & kunne mærke, at nu skal der til at ske noget nyt; om lidt skal vi spire & vokse mod lyset. Vandbæreren er nemlig også kendt for at få ejendommelige glimt af indsigt, hvor geniale idéer fra fremtiden materialiserer sig i vores sind, som en ny, fantastisk idé, vi må virkeliggøre — også selvom vi er de eneste, der rigtig kan se eller forstå denne idés potentiale. Det skal dog nævnes, at oplever man det IKKE sådan, er der altså ikke noget galt med én; Pluto er ikke en særlig festlig energi; han er mørk, forvandlende, eroderende & formuldende & han roder op i alt det fordækte, rådne & fortrængte. Så oplever man Vandbærerens sæson som ligeså besværlig & forkrampet, som den seneste uge har været, ja, så er det altså ikke jer, den er gal med, men blot fordi I er sensitive overfor Plutos dybe, lidt tunge, måske dystre Skorpionagtige energi.
• Når det er sagt, så er Vandbærerens sæson en invitation til at overgive os til vores egne excentriske sider; en åbning mod at gå vores egne veje, forfølge vores gale/geniale impulser, turde være unikke, vække opsigt & gøre alting på vores egen besynderlige måde. Kollektivt bliver vi sat fri under denne energi & inviteret til at prøve alternative tilgange, systemer & tankemåder af — måske ikke i praksis endnu, men i allefald i teoerien. Og vi bliver i den grad inviteret til at tænke over tingene. Vi befinder os (her på den nordlige halvkugle i alle fald) i en dyb, introspektion; en slags dvaletid, hvor sneen ligger lys, tindrende & tyst ude i vintermørket & lyser vores inderst op. Det giver os tid til at reflektere & gennemtænke vores ståsteder, visioner, fremtid, drømme & missioner. Vi bliver bedt om at tænke i de største kollektive perspektiver, men uden at være selvopofrende. Med denne frisættende & frisindede energi, kan vi øve os i at være mere os selv, turde gå mod strømmen, træde frem & leve vores egne ejendommelige ideologier & højere principper ud fremadrettet — ja, generelt bare stå mere ved, hvem (& hvor særegne) vi i grunden egentlig er.
• Denne periode beder os glæde os over vores egen underfundighed, ligesom det er en oplagt tid at prøve kræfter med noget nyt; et perspektivskifte, som vi måske længe gerne har villet, men ikke helt turdet eller haft mod på at kaste os ud i. Her kan vi møde nye venner, vi kan snakke med Gud & hver mand, opleve vilkårlige, men sælsomme menneskemøder, der kan bringe noget helt nyt & øjenåbnende ind i vores liv.
• Dette er også en herlig måned at udfolde/forfølge sine særlige interesser; melde sig ind i en ny forening, opsøge ligesindede eller indgå/udfolde et idéfællesskab — fx et ideologisk eller politisk, da Vandbærerens tegn handler om skift, revolutioner, idealer, retfærdighed, frihed, fremtiden, teknologi, biotech, robotteknologi, opfindelser, idéer, rumrejser, fællesskaber, venner, sociale cirkler & andre menneskers børn.
• Eksperimentet fylder også en del, så prøv dig frem, undersøg verden på ny & lad være med at købe andres “sådan er det bare” eller ready made svar eller opfattelser af virkeligheden, normer, etc. Vandbæreren kan lide at stille spørgsmål ved, *hvorfor* ting er, som de er — og ja, hvorfor er de i grunden det? Hvorfor har vi alle accepteret et kapitalistisk præmis? Hvorfor skal vi arbejde 5 dage om ugen i træk? Hvorfor har vi kun 5 ugers ferie på et år? Hvorfor skal vi socialiseres, gå i skole & adskilles fra vores søskende & forældre? Hvorfor skal vi leve i kernefamilier med far, mor & børn. Hvorfor skal vi uddanne os, stifte familie, opbygge gæld i første del af livet & så bruge anden del på at afvikle det hele eller rage en formue til os? Der er mange ting, forestillinger eller måske nærmere *fortællinger*, vi almindeligvis tager for givet, som man med fordel kan undres over & undersøge, om det egentlig kunne være på andre måder? Oftest er verden kun som den er, fordi vi ikke har fået taget stilling til, om den kunne være på andre måder. Og det gælder alle normer & magtstrukturer minder Vandbæreren os om; og det er selvfølgelig også lidt uhyggeligt, for der ligger en tryghed i at *gøre* som alle andre — eller gøre som samfundet nu engang er opbygget.
• Det vil dog ikke blive ved, mange ting vil forandre sig disse år; Fremtiden banker for alvor på — vi står på tærsklen til Vandbærerens tidsalder — eller rettere, vi befinder os midt i overgangen ind i den — og det vil bringe helt nye virkeligheder, realiteter & måske endda verdener (både virtuelle & måske liv fra/på andre planeter). I sådan en ny & anderledes virkelighed er Verden er nødt til at udvikle sig & *blive* på nye måder — for klimaet & Jorden vi bor på forandrer sig, og så må vi følge med. Der er ingen vej uden om. Enten må vi tilpasse os de nye (klimamæssige/sociale) omstændigheder eller rejse ud i verdensrummet. Måske begge dele.
• Meget nyt vil ske de næste 12 måneder! Blandt andet vil Pluto lukke sit besøg i Stenbukken endegyldigt til efteråret her 2024, når han for sidste gang bevæger sig fra ind i Vandbæreren 19. november (efter en kort retrograd tilbage i Stenbukken fra 2. september-19. november).
• Så selvom energien er ny, har vi allerede modtaget en smagsprøve på den, da Pluto 23. marts sidste år skiftede tegn for første gang i 15 år & aktiverede sin version af Vandbærerenergien, der ikke har været aktiveret i 248 år. Sidste gang Pluto var i Vandbæreren var under den industrielle revolution & dengang fløj forandringerne så hurtigt afsted, at ingen rigtig kunne følge med udviklingen; teknologi, industri, kapitalisme, psykologi, ja, faktisk grænserne for, hvad menneskeheden troede på, at den selv kunne. Det samme vil ske denne gang, vi så jo allerede under foråret sidste år, at ChatGPT blev allemandseje & pludselig gjorde en lang række opgaver (der udføres på computer) mange gange lettere. Dette er intet fortilfælde, alt fra militært udstyr til hverdagens små himstregimser vil få en opgradering & udvikle sig med rivende hast; talende huse, flyvende skateboards, batterier bygget på sand eller atomkraft (forhåbentlig fusion), der ikke skal oplades, mm, er verden af i morgen.
• Jeg skriver meget mere om dette (er allerede i gang), men en ting vil jeg sige: Techverdenen vil forvandle ALT vi kender; hvem der har magten, hvem der kan influere hvem, hvordan ting hænger sammen, hvad der er muligt & ikke mindst (& måske vigtigst af alt) *hvordan* vi opfatter verden; for SoMe er unægtelig med til at skabe vores opfattelser af virkeligheden — eller måske rettere vores virkelighedstuneller & hvordan de med algoritmens hjælp bliver mere og mere snævre & tunnelsyns-agtige. Derfor vil jeg sige; at kunne programmere vil blive det nye internationale sprog. At kunne kode bliver det nye “at kunne læse”, som vi oplevede i middelalderen, hvor kun ganske få kunne skiftens kunst. Har jeg et forslag til en ny ting, du skal give dig i kast med denne måned eller måske dette år, så er det at snuse til at lære at kode. Man kan meget let starte — uden forkundskaber — på www.codecademy.com — så vil du være med til at have indflydelse på fremtiden & hvordan verden hænger sammen, så er dette vejen (og jeg tænker det er essentielt, da store dele at techverdenen i dag primært er bygget af hvide, heteroseksuelle, vestlige cismænd. Der er brug for andre perspektiver, andre måder at opleve, føle, se & tænke verden på. Men ja, det var en lille side bemærkning.
• Hvis man ser Dyrekredsen som en udviklingstrappe — eller som et billede på et menneskeliv, der begynder med fødslen ind i Vædderens nysgerrige individ-drevne ildhu & slutter med Fiskens følende indlevelse i det kollektive eller fællesmenneskelige sjælshav, hvorfra vi atter stiger op i det hinsides — så er Stenbukken det sidste tegn, der bærer symbolet for jordisk/kropslig vitalitet. Vandbæreren eksisterer “kun” i tanken & Fisken kun i ånden; det sidste, der slipper, når vi en dag forlader vores jordiske legeme. Vandbæreren er altså på en måde afskåret fra både jord & ånd & kan nogle gange opleve sig selv & verden, som en form for matrix, de midlertidigt befinder sig i; hvilket er et fint billede på, hvordan Vandbærerenergien egentlig identificerer sig som ren materialiseret tænkning.
• Vandbæreren *er* ikke en krop, som mange af de andre tegn — den ser det som, at den *har* en avatar, som den i dette liv bruger som fartøj til at skabe i verden. Vandbæreren ved, at vi alle er fælles & samtidig også separeret fra hinanden, og er derfor anderledes optaget af *mennesket* som skabelon eller *menneskeheden* som koncept, end andre tegn kan være. Vandbærerens motto er i øvrigt “Jeg ved”, hvis nogen skulle være i tvivl — eller “Vi elsker” (som modsvaret til dens hjertevarme modstående tegn, Løven, der hersker over den unikke oplevelse af *selvet* vi alle har igennem vores Solenergi). Løvens motto er “Jeg vil” eller undertiden “Jeg elsker”, da vilje; at have en retning imod noget, også er en kærlighedshandling, i det, at viljen til noget er en erklæring om fokus, dedikation, værdsættelse & accept; i grunden kærlighed). Vandbæreren elsker altså ikke individet eller dens egen individualisme (som Løven), men værdsætter derimod det levede liv, mennesket som grundskabelon for en intelligent eksistensform & de kollektive, sociale verdener & fællesskaber af mening, erkendelse, udfoldelse & udvikling, som vi i samhørighed skaber sammen allesammen.
• Vandbærerens optagethed af koncepter & *viden* (bemærk hvordan det ikke blot er bevidstheden, som er åben, men en fortættet, sammenfattet, defineret *Fast* størrelse). Dette giver os et billede af Vandbærerens fasthed (som det eneste faste lufttegn); det lidt modstridende ved tegnet: Den indbyggede konflikt i tegnets natur; fikseret luft. Dynamiske, visionære, foranderlige i idéen, men faste i deres mønstre, rytmer & tænkemåder. Denne interne konflikt kan gøre den umodne Vandbærer ubarmhjertig i sin søgen efter * S a n d h e d e n * & nådesløs, når de italesætter den, hvorfor de let misforstås af andre tegn, fordi det man måske ville kalde pli eller høflighed er en overflødig gestus, der i det store billede er spild af tid, jf. Vandbæreren selv. Vi er jo blot en besynderlig abeart, der har udviklet en eller anden opblæst idé om, at vi er særlige, adskilte fra naturen. I bund & grund er vi jo stadig primitive primater, der bare har udviklet utroligt avancerede parringsritualer, kunne Vandbæreren lidt hårdt sige. Med denne nuance på energien får vi altså en forståelse af, hvorfor Saturn (Stenbukkens hersker) også herskede over Vandbæreren i den gamle kaldæiske astrologi & på den måde (også) var repræsentant for rodchakraet, trods sin intellektuelle & abstrakte himmelflugt. Bemærk også her, hvordan Stenbukken & Vandbærerens energier i numerologien er repræsenteret ved de to mest materialiserede tal 8 & 4 (der egentlig ikke kommer særlig godt ud af det med hinanden). 8, Saturn & Stenbukken er repræsentant for systemer, strukturer, tradition, erfaring & begrænsninger, mens 4, Uranus & Vandbæreren, der er ligeså materialiserende, blot mht at ruske op i det etablerede, skabe nybrud, revolution, skift & foranderlighed. Som en stormflod, der eroderer et helt landområde.
• Disse lidt modstriden & modsatrettede strømninger og oplevelser vil altså materialisere sig for os kollektivt de kommende 2100 år med Vandbærerens Tidsalder. Men det er også et lige lovligt stort perspektiv. Så lad os nøjes med at tænke det som, at vi de kommende 4 uger med Vandbærerens sæson bliver bedt om at reflektere over, hvad det er for en verden vi ønsker os af i morgen. Hvilke ting, strukturer, opfattelser, forestillinger, mm kan vi IKKE længere leve med & hvad kan vi aktivt, politisk, aktivistisk gøre for at møde dem — & hvilke ting skatter vi meget højt, som vi synes er værd at præservere fra den gamle verden & bringe med ind i nutiden & fremtiden. Hele den gamle verden er ikke noget bras — ligesom alt hvad udviklingen bringer, ikke vil være Guld. Pluto initierer en alkymistisk proces i os alle, der begynder i morgen med hans tegnskifte & hjælper os dermed med at få øje på, hvad der i sandhed er vigtig for os. Så hvad skal pakke med i tasken, der bærer os ind i fremtiden & hvad skal helt sikkert efterlades, brydes med eller forvandles inden vi siger ind i teleporteren? Det kan vi bruge de kommende 4 unger til at undersøge.
De kærligste hilsner fra Vandbæreren med mange placeringer i tegnet.
..
..
Billedet er af Adolphe Alexandre Lesrel & hedder “The Lily is Dead (Le lis est mort)”, 1873.
P.s. Bemærk i øvrigt billedet; Vandbærerens esoterisk motto er: Jeg udgyder livets vand for de tørstende sjæle, der handler om, at vi giver liv, mening & perspektiv til andre mennesker, der måske står i en åndelig tørke. Liljen i tarotten repræsenterer altid intellektet/forståelsen & på dette billede er den visnet. Her giver den unge kvinde den vand, fordi hun håber på, at den vil rejse sig igen.
