} Valborgsaften // Majfest {
• Majdag // Valborgsaften // Voldermisse // Walpurgisnacht // Beltane 1.032 ord, ca. 5 minutters læsetid. • Der er sket meget den sidste halvanden måned; der bliver rykket så meget rundt på alt muligt inde i os, og det vælder frem med nye begyndelser med Saturn & Neptun i Vædderen, der lige for tiden også har selskab af de to planeter for fart; handlingen & tænkningens planeter, Mars & Merkur. Foråret — forsommeren, fristes jeg næsten til at skrive, selvom vi kun lige har forladt april — står uden for døren badet i højt solskin, fuglesang & et flor af blomster – & med Venus & Uranus i Tvillingernes dualistiske sommertegn, kan tempoet være meget højt sammen med følelserne disse dage! Og dette års Valborgsaften er jo i år ikke blot en tærskel til sommeren & majfest, men er også optakt til en potent Fuldmåne i Skorpionen samt store bededag (1. maj) – Så der er mange ting, vi kan fejre under denne overgang & danse sommeren ind på. Men vigtigst; lige nu befinder vi os midt mellem forårsjævndøgn & Sommersolhverv. • Denne højtid fejrer, at vi nu bevæger os henover tærsklen til sommeren — vi er nu halvvejs til Midsommer. De lyse nætter begynder for alvor her nordpå & naturen står snart grøn & i blomst. Frodighed så langt øjet rækker & Bøgen springer ud med sine saftige lysegrønne blade. Nu drives kvæget atter ud på sommergræsning & bliver her hele sommeren, så de kan spise sig kornfede. • […]