} Vædderens • Sæson {

[ Solen i transit: 20. marts kl. 03.54 — 19. april kl. 15.46 ]
• Vi har et anderledes, besynderligt skifte ind i det nye astrologiske år i år, med mange nye & fremadrettede energier. Og overgangen har da også kunnet mærkes de seneste par dage — (hvis ikke uger) med først Merkurs skifte ind i Vædderen, hvor vi måske er blevet klar til at vågne op fra vores vinterhi, som lyset, vejret & Solen kalder os op fra.
• Følte vi os dybt forbundet med den kollektive bevidsthed under Fiskens sæson (forstærket af alle de planeter i tegnet: Venus, Saturn, Neptun, Solen & Merkur) & alle de følelser af både optimistisk tillid eller angst & sorgfuldhed, der spirallerede rundt i Akasha (det fælles ubevidste), så bringer Vædderens sæson et helt andet & nyt fokus; glæden, livet, foråret & kroppen!
• Vædderens energi er helt, helt anderledes end Fiskens. Hvis Fisken er livets sidste bastion før vi transgresserer hinsides til de højere sfærer & efterlader vores jordiske legeme, er Vædderen dér hvor vi med et højt smæld inkarnerer på ny! Vædderen er det første (ild)tegn i Dyrekredsen & er tilmed et kardinalt (dvs. anførende, toneangivende & handlekraftigt) tegn.
• Dette medfører en utrolig livsenergi, retning & et massivt ønske om at undersøge, udforske, opleve & være. Vædderens livstilgang er: “Jeg er!” & kender man en Vædder, er man da heller ikke i tvivl; de sprudler af livsenergi & handlekraftighed & er altid igang med et eller andet forehavende. Denne konstante aktivitet kan dog også udmønte sig i vovehalseri & en grundlæggende utålmodighed & rastløshed. Skal de træffe beslutninger kunne deres tilgang snildt være: “Nu hellere hurtigt & forkert.” (sagt med et glimt i øjet).
• Vædderen kaster sig hovedkuls ud i livet som det nyfødte barn & skal prøve & opleve alting; Nu kan vi ophøre med at drømme om fremtiden (sammen med Fisken) & endelig begynde at SKABE fremtiden sammen med Vædderen. Vædderens primære tilgang til livet er at være i nuet & at være der NU! De har en naturlig, næsten ubevidst autenticitet; hvor de bare ER dem selv — til trods for om folk kan lide dem — &/eller det de gør — eller ej.

• Vædderen er målrettet, selvsikker & tager aktiv styring i eget liv, som var det det mest naturlige i verden. Identitet, initiativ, passion, pionerånd, lederskab, mod, handlelyst, påståelighed, utålmodighed, rastløshed, aktivitet, snarrådighed, viljestyrke, berettigelse samt et sundt selvfokus er alle kvaliteter, vi forbinder med den arketypiske Vædder — og er altså kvaliteter vi allesammen kan undersøge, dyrke & kultivere under denne sæson.
• Når nu vi kollektivt bliver gennemsyret af denne energi, kan der derfor være et stort tema vedrørende individets ønske om at forbinde sig dybere med sin egen rå, inderste kerne; være mere upoleret & ærlig, tro imod os selv, samt stå op for & ved, hvem vi i bund & grund er, & hvad vi egentlig mener, føler & tænker. Ligesom at vi kan opleve et fornyet fokus på vores videre færd: Hvilken vej skal vi? Hvad har vi lyst & hvordan kommer vi hurtigst igang med det? Hvad skal til, før vi kan gøre det, vi har lyst til & brænder for? (Og kan man ikke mærke, hvad man brænder for, handler det oftest om, at der på et tidspunkt er blevet slukket for ens lyst (formentlig pga pligt) & den lyst skal så inviteres frem i lyset igen & kæles for.
• Vædderens sæson er i år en lidt køligere en af slagsen, da vi har mange planeter i Jord & Vandtegn: snart Mars, Saturn, Venus & Neptun i Fisken, Jupiter & Uranus i Tyren. Godt nok er Pluto skiftet fra Stenbukken til Vandbæreren, men hvornår denne luftige, abstrakte understrøm virkelig vil materialisere sig, så vi mærker denne energi kollektivt kan være svær præcis at forudse, da Pluto er langsom. Solen står på skansen & følger efter Merkur. Med de tunge jord & vandenergi omkring både Mars, Venus & Saturn, kan vi føle os lidt ekstra melankolske & udsvævende. Derfor kræver det måske lidt ekstra af os med aktivt at grave vores livsglæde, begejstring & livslyst frem på ny, især med Saturns alvorsbetonede & realistiske besøg i Fiskene). Dette vil selvfølgelig variere fra person til person.
• Vædderens skygger er uhæmmet vrede, frustration, aggression, egoisme, selvoptagethed samt manglende tålmodighed med andre. Opgaven for os er at implementere & transformere kaosset, angsten & frygten (fra Fiskens Sæson) til handlekraftig produktivitet (i stedet for paralyse) & anvende vores uvished & utryghed til at vokse ud af vores hidtidige komfortzone. Vædderen er et ideelt tegn at tage ejerskab, for egen rejse, under. Her kan vores svagheder forvandles til sand, indre styrke, fordi vi med Vædderens nysgerrighed & ukuelighed tør se os selv & andre i øjnene (eller skulle vi snarere sige direkte ind i sjælen).
• Dette års Fiskesæson har været en sej, emotionel én, som kan have været ganske overvældende & sorgfuld for mange, men især ildvæsner har nok lidt mere end de fleste med al denne opløsende, følelsesladede energi. Noget af denne sorg, ensomhed & smerte har vi også kunnet mærke de seneste dage, mens vi med Fiskens sidste grader har renset ud i det kollektive, får nu mulighed for for alvor at blive frigivet, så vi aktivt kan tage handling på den. Ikke som voldsom overaktiv bevægelse, men snarere som en blomst, der er parat til at åbne sig. & med Vædderens sæson ser vi da også verden åbne sig — omend lidt forsigtigt. Vædderens naturlige virketrang & vitalitet har brug for at bruge alle disse energireserver, hvorfor stillesiddende arbejde slet ikke er i højsædet nu. Derfor vil det kræve mesterlig disciplin at handle rationelt (& ikke impulsivt som Vædderen).

• Den forestående formørkelsessæson vil have fokus på at forløse & frigive usikkerheder, skam, mindreværd & tendenser til at bøje af & holde sig tilbage. Alle disse sår omkring selvstændighed, uafhængighed, lederskab, selvtilstrækkelighed eller skråsikkerhed, vi hver især kan have pådraget os i løbet af livet, kan komme op nu & vi kan på ny & med ægte Vædder-selvtilfredshed tage ejerskab over disse egenskaber. Vores tidligere sår & usikkerheder kan på den måde blive en indre vejviser, der som vores usynlige lanterne skinner med autenticitet på vores vej fremadrettet.
• Når alt det er sagt, er der én væsentlig ting at have i mente, & det er at denne tid vil være ideel til at handle for nogle, mens andre vil have brug for at internalisere den aktive energi & trække strenge til vores inderste kerne & Jeg. Så om vi skal handle på trods eller i kraft af omstændighederne vil variere. At ære egne behov; hvad end de driver os imod nye begyndelser & aktivitet — eller indre ro & fordybelse, er en nøgle! Det er vigtigt at vi hver især følger vores impuls & lyst — den bedste måde at ære Vædderenergien på!
• Vædderens hersker, handlekraftighedens aktive planet, Mars, står pt i den visionære, oprørske & rebelsk Vandbærer, men bevæger sig ind i Fisken d. 22 marts & vil stå her helt ind i Tyrens sæson. I løbet af Vædderens sæson møder han også Saturn i konjunktion.
• Det vil give os et fokus og med Saturns langsigtede, arbejdsomme & seje bevægelse, der giver fodfæste & helt klare rammer for, hvad der er muligt & virkeligt, vil Mars blive potenseret — nogle kan opleve det som et nej eller en begrænsning, der kan komme op indefra som en følelsesmæssig blokering eller begrænsning. Men det betyder ikke, at vi skal give op, blot at vi skal blive grundigere med at få vores visioner for fremtiden til at lykkes. Realistisk planlægning & dedikeret handling er en nøgle her — & at have os selv & vores følelser med i det vi gør & dem vi er. Anvender vi energien mellem Mars & Saturn positivt vil vi se en forædling af Mars energi, hvor hans iltre, opfarende & lidt hidsige facon bliver forvandlet & kommer frem som en moden, ansvarsfuld & tilregnelig virketrang.
• Selvom der er meget i denne sæson, der handler om handling & virksommelighed helt i Vædderens ånd, så er vil der være et efterslæb af sidste år i form af Fiskeenergien, da Saturn & Mars residerer i tegnet hele sæsonen.

• Derfor er det også vigtigt, at vi ikke forventer, at alt kan lykkes natten over — eller at det er nu, vi skal skabe den største & mest massive forvandling i vores liv (indre, såvel som ydre). Den kommende Nymåne er det helt rigtige tidspunkt at begynde på en ny frisk start; påbegynde nye projekter eller handle på sin passion. Dette er et klassisk Væddernymåne-råd & for det meste ganske givtigt. Jeg vil dog mene, at i år i langt højere grad handler om, at mærke sin passion & os selv, for vi har forvandlet os de sidste to år & måske kræver det nye tilgange at forbinde os med eller undersøge, hvad den mon er? Vi hører ofte, at vi skal gøre det, vi brænder for, men hvad hvis man ikke kan mærke denne flamme?
• Har man allerede godt styr på sin passion, giver det mening at undersøge sin Jeg-kraft (som fysisk sidder i Solar Plexus & er det, der afgør, hvor gode vi er til at stå ved os selv, op for os selv, sige fra & nej) samt vores naturlige vrede. Tør vi være ærlige & være os selv i alle situationer? Tillader vi os at føle vrede? Tillader vi os at udtrykke den? & udtrykker vi den på en givtig, befriende & sund måde — eller undertrykker vi den & resignerer — eller undertrykker vi den & eksploderer? Lyder ovenstående bekendt, vil jeg varmt anbefale, at du kommer i kontakt med din vrede.

• Det er en af Vædderens hofkvaliteter; en fantastisk motivator & drivkraft — & netop denne sæson vil være oplagt at skabe en selvkærlig & accepterende forbindelse til denne side af dig selv. Mars trigon til Saturn skal nok assistere os i at håndtere det på en moden måde, & hvis vi kan anvende vores frustration & vrede som handlekraft & skabe en følelse af, at vi gerne må være her, så vil jeg sige, at vi har høstet meget fra Vædderens livskraftige energi.
(NB: Selvfølgelig er det vigtigt at vi ikke lader vreden gå ud over sagesløse eller uskyldige. Ret din vrede mod en givtig kanal — eller anerkend & føl den; det er faktisk oftest det mest frugtbare. Vi er i den vestlige verden oftest opdraget med at fortrænge, undertrykke eller udtrykke vores følelser. Ingen af disse metoder er effektive i fht at anerkende & være med os selv. Det mest virksomme er, (irriterende enkelt) selv at føle vores følelser. Vi, & ikke andre mennesker, skal anerkende os selv. VI skal tillade os at være her, fylde, leve, elske. VI skal mærke & rumme vores følelser. Er det svært for os, kan vi ventilere dem med andre, men det er væsentligt at vi først deler, når vi ikke længere er taget af vores følelser. Husk at beskyldninger & bebrejdelse (fx) oftest skaber flere beskyldninger & bebrejdelser.)
• Det vigtige denne sæson er altså ikke, at vi får handlet mest muligt (selvom det godt kan være en tendens med Vædderen), men snarere med mest muligt fokus. Kvalitet over kvantitet! Ønsker jer den bedste Væddersæson.
..
..
Alle billedere er af Giovanni Santonini.
