[ Vårfest, Forårsjævndøgn, Ostara, Ishtar eller Påske ] 1.450 ord, ca. 8 minutters læsning. • Kært barn har mange navne & det må man sige, at forårets komme er (et kært barn, altså)! Vi kan fejre at lyset vender under forårsjævndøgn, men den frugtbarheds/spirings-fest, der naturligt ligger i foråret, kan også fejres på andre tidspunkter. Fx under den første Fuldmåne, kendt som den lyserøde måne eller æggemånen i den gamle almanak (hvilket var klassisk for de nordiske vårfester) som i år falder torsdag (d. 2/4) eller — som i den kristne tradition, hvor vi fejrer livet & lyset med Jesu genopstandelse i påsken, der også falder omtrent første søndag efter den første Fuldmåne efter Forårsjævndøgn (det passer dog ikke helt & matematikken bag udregningerne for Påske er frygtelig omstændige, så dem, der vil nørde må fremsøge den slags). Men vi kan snyde & jeg kan afsløre at Påskedag i år falder 5. april. • Alt dette betyder, at vi kan fejre vårens komme på en række forskellige datoer (eller dem allesammen, om vi lyster). I dag, i morgen (20/21.3), næste torsdag igen (2/4) eller søndagen efter (5/4) — og om vi kalder det jævndøgnsfest, Vårfest, Påske eller Ostara (som de gamle germanere) spiller i & for sig ikke den store rolle. Grundlæggende for denne fest er, at vi balancerer lys & mørke & træder den lyse tid; foråret, spiringen, opblomstringen & frugtbarheden i møde. Og i virkeligheden kan vi jo fejre den flere gange på forskellig måde. • Så vid […]