} V e n u s ● S a t u r n {

• Da måneformørkelsen stod på sit højeste i forgårs stod Saturn, den strenge patriark i opposition til kærlighedsgudinden Venus. Deres møder er altid lidt komplicerede, da det omhandler vores evne til at overgive os & nyde, der bliver konfronteret af *realiteterne*.
• I denne meget Mars-drevne kultur er Venus ofte en lidt forsømt planet, da hun indgyder modtagelighed i os: “Lad os være passive, modtage & nyde: Læne os tilbage og lade det hele komme til os, alt hvad vi behøver!” siger hun, “Er livet ikke herligt?” Men det er de færreste af os, der har fået lov til at overgive os til nydelse i det omfang. Det er som udgangspunkt ret fy at være passiv i vores samfund. Især på sin arbejdsplads, som ironisk nok er det hus Saturn hersker over. Men det er jo heller ikke fordi vi bliver tilskyndet til at være passive særlig mange andre steder heller. I sengen? I hjemmet? I skolen? Nej vel?
• Mars & Venus repræsenterer to modsatrettede principper: Mars er aktiv, handlekraftig & det at give, men også en utilfredshed (hvorfor skulle vi flytte os, hvis vi var tilfredse?) & Venus er passiv, nydelsesorienteret & det at modtage; altså tilfreds.
• Derfor synes hun også, at hårde Saturnaspekter er lige grove nok: “Det er jo umuligt at nyde noget som helst, når man hele tiden skal være rationel & forholde sig til realiteterne.”
• At de netop stod eksakt under måneformørkelsen peger på en akse imellem nydelse & arbejde, der skal balanceres. Så spørgsmålet er: er du for lidt eller for meget i din Venusenergi? Eller for lidt eller for meget i din Saturnenergi?
• Når nu hun står i Krebsen, tyder det på, at det er forventningerne til familie, vores kærlighedsidéer, samt forholdet til næring, der får én med grovfilen. Hvilke forventninger har vi til vores omgivelser? Er de rimelige? Er de realistiske? Kan vi fylde de behov op selv, så vi ikke er afhængige af forældres anerkendelse, partneres kærlighed eller det lækre vi kommer til at trøstespise? Er vi for hårde ved os selv? Under vi os kærlighed? Pleaser vi? Eller er vi endt ovre i Stenbukkens arbejdslejr, hvor alt der skulle være hyggeligt og sjovt er blevet et punkt på to-do listen, der skal krydses af?
..
..
Billedet er fra 1811 af den franske klassist Jean-Auguste-Dominique Ingres (1780– 1867) og forestiller egentlig Jupiter & havnymfen Thetis, der tigger han om at beskytte hendes søn, Achilles men det passede så fint ind i den blide kvinde, afmægtige kvinde overfor den strenge, pragmatiske mand, der ikke har tid til nydelse & pjat.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *