} V e n u s • & • M a r s • d a g e {

• Siden d. 27 juli & indtil d. 18 aug stod Mars & Venus i Løven sammen. Mars var et godt stykke foran & selvom Venus er let & hurtig til bens, lykkedes det hende ikke at indhente sin udkårne før han skiftede tegn. Men de nåede trods alt at have 22 romantiske dage sammen i Løven, hvor de kastede lidt ekstra varme & gnist over den i forvejen fyrige sæson.
• Løvens hus er 5. hus, der fortæller om vores kærlighedsrelationer, romantik, seksualitet, vores forhold til fest, festivitas, underholdning, socialiseren, samt børn, spil, ballade & leg.
• Og det er bestemt ikke alle år, der har Mars●Venus-møder. Sidste år & næste år, stod/står de på intet tidspunkt i samme tegn. Men i år er vi velsignet med hele 3 måneder med samvær. Først i Løven, så i Jomfruen, hvor de endelig oplever konjunktion & sidst i Vægten før de siger farvel indtil de mødes om to år igen.
• Når både Mars & Venus står i det samme tegn, er der gode muligheder for en balance imellem at give (Mars) & at modtage (Venus) — hvilket betyder balance imellem romantik, intimitet & begær. De forrige uger stod de i det mest festlige & romantiske tegn, Solens tegn. Vi har altså næsten haft en hel måned i Løvens flamboyante, eventyrlige & kærlige energi. Mon du har kunnet mærke det? Eller har Uranus’ opbrudstendenser & de karmiske efterdønninger fyldt for meget?
• Hvis ikke du fik nydt det, så får du chancen igen! I morgen spadserer Venus stolt ind i Jomfruen & gør sig klar til sit længe ventede stævnemøde med Mars. Selvom de måske ikke længere leger tagfat rundt om den rosenblomstrede seng & deres parringsdans i kærlighedens tegn sammen med Solen, er veloverstået, så er der stadig gode muligheder for hverdagsromantik i det spæde efterår. Måske er Jomfru-Mars & -Venus ikke så prangende, måske holder de mere af tosomhed end af store gilder, men man skal bestemt ikke kimse af deres blide hverdagskærlighed, der får selv den mest grå mandag til at gløde i et intimitet skær. En kærlighed vi i virkeligheden allesammen er en smule misundelige på, da den er så oprigtig, beskeden & uskyldsren. Jomfruen er både et meget bestemt & et meget blidt tegn & de er  *e k s t r e m t* trofaste & dedikere elskere (hvis de er oprigtigt interesserede…ellers kan de godt være nogle værre nogen). Så i dette Jomfru-møde mellem Mars & Venus vil vi kunne opleve en ren, fin & sårbar kærlighed, hvor vi i tillid blotter vores inderste.
• Som den asketiske eneboer i tarotten, der forsigtigt holder erfaringens lyse lanterne frem for sig, så den kan skinne på hans ellers beskedne legeme & vej. Men man skal ikke lade sig narre af hans udseende, for hans ensomhed har oplyst ham & han vandrer der i mørket for at inspirere alle os andre til at finde os selv & vores formål i det almindelig liv. Denne kvalitet indeholder enhver Jomfru & de viser os det gerne, hvis vi tillader det. Nej, Jomfruen maser sig ikke frem i første række & insisterer på taleret. De afventer til de værdigt får ordet & det samme gælder den kommende måneds romantik. Det er de nærværende, oprigtige komplimenter & små kærlighedserklæringers tid. Små gestus, der kan få den ellers lidt almindelige havregrøds-hverdag til at skinne (& det er ikke kun pga rigeligt brug af Ajax).
• Når både Mars & Venus igen befinder sig i samme tegn får vi tilbudt en måde hvorpå vi kan opbygge vores selvværd & selvfølelse ved at handle (Mars) på vores værdier (Venus), som giver os en følelse af selvtilfredshed & integritet. Da de stod i Løven handlede det meget om at træde frem på scenen & skinne, tale sin sandhed & værdsætte sig selv. Jomfruen deler nogle af disse værdier. At opbygge vores selvværd, der var et underliggende tema hele august er bestemt stadig et tema. Nu flytter vi blot fokus fra Løvens blomstrende, hjertevarme selvværd — et selvværd der bare stråler ud fra hjertet & som de gerne skinner ud på alle omkring dem — til Jomfruens strukturerede, opbyggelige selvværd, der kommer af enhver lille handling vi gør. Vi har med andre ord flyttet vores fokus fra “hvem vi er” til “hvad vi gør”. Først fik vi styr på selvkærligheden, nu glæder det de mere praktiske sider: afspejler det vi gør, hvem vi er? Det hjælper Jomfruen os med at få styr på.
• Jomfruen arrangerer sig ofte omkring at vores handlinger skaber værdi. Både for andre, men også for os selv; som var vi summen af alle de gode (& dårlige) ting, vi har bedrevet i løbet af vores liv. Og derfor er det især vigtigt for os denne kommende måned at opbygge os selv, nu hvor Venus (vores værdier) fra i morgen, & Mars (vores handlinger) begge står i Jomfruen sammen med Solen fra på fredag. Det kan især være i kraft af, at vi gør ting, der holder vores sind, krop & hjem rent — er det nu vi går all øko, kvitter cigaretterne eller begynder at gå op i bæredygtighed? Vi kan implementere mere værdighed i måden hvorpå vi taler til os selv & vores partnere (Læs alle omkring os faktisk), men det kunne også være, at vi opbyggede os selv ved at tage fat på at meditere, som vi har drømt om at implementere i vores daglige rutiner i nogen tid, eller at vi tilmelder os det fitness abonnement vi fik i fødselsdagsgave for et halvt år siden. Det kan være alt muligt, du ved, hvad du har brug for. Fælles for dem alle er, at det er små handlinger vi gør hver dag, som bidrager til en øget selvtilfredshed & selvkærlighed — og denne kærlighed kan vi i september udvide til også at omfavne vores partner (eller kommende partner) for vi ved, at vi kan bygge de mest fantastiske ting, hvis vi er tålmodige, villige til at tage udfordringerne op & forandre os, om unødvendigt. Vi kan bygge denne her verden sammen for:
Yes, du er god nok ☆ & det er jeg også!
Hav en herlig solskinsdag med Venus’ sidste, strålende dag i Løven 🙏🌞
..
..
Endnu et billede af Riza-yi `Abbasi: Persien, (ca. 1565–1635) Titel: Illustrated single work, men også kendt som “The Lovers”.
(A.H. 1039/ A.D. 1630) Iran, Isfahan. Opaque vandfarve, blæk & guld på papir.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *