} Tumult • på • Himlen {
[ 1. kvartal Måne, Jupiter●Neptun, Venus●Jupiter & Venus●Neptun ]• De seneste to dage har været lidt svære rent astrologisk. Det skyldes en lang række fænomener & forbindelser, der alle står eksakt i dag ovenpå en ellers fredelig begyndelse på Løvens sæson.• Gårsdagens himmel, afbildet ovenfor, er bærer af det komplekse & relativt besværlige aspektmønster, der kaldes en storkvadrat (den røde ligesidede firkant med et rødt kryds i midten). Det er kendt som et af de mest aktiverende & udviklende aspektmønstre, man overhovedet kan have, men også et af de mest krævende & besværlige. Det er en forbindelse, der skaber en stor indre spænding, vi ikke kan ignorere & derfor er nødt til at handle på. Har man dette mønster i sit horoskop, kan man drive livet langt — oftest fordi man sjældent er tilfreds, har meget store drømme eller oplever de indre konflikter, som en kamp, man må kæmpe med livet — eller alle tre ting på én & samme gang.• For os, der ikke blev født i går, er dette mønster “blot” en transit på himlen, vi skal leve igennem. Dette kan dog være sværere sagt end gjort, da indre konflikter, trykkende følelser af håbløshed, udmattelse, ulykkelighed eller irritation kan fylde i vores sind, pt.NB: Bemærk hvordan himlen domineres af røde aspekter: Storkvadraten, der udgøres af Merkur, Mars, Månen, Pluto & Jupiter, som alle står i de kardinale tegn & danner hårde aspekter til hverandre — minder os om, at ingen transformation (Pluto) eller vækst (Jupiter) kommer uden mod […]