} Tegn • oppositioner {

[ Krebsen & Stenbukken ]
• Stenbukken & Krebsens venskabsdans er en markant opposition i Dyrekredsen & selvom alle tegn er unikke & bidrager med deres særlige egenskaber & kvaliteter (& der bestemt er brug for dem alle), så udmærker Krebsen & Stenbukken sig alligevel lidt.

• For det første markerer de Solens sydligste & nordligste vendepunkter også kaldet vendekredse, som markeres ved Sommer- & Vintersolhverv, hvor Solen står hhv højst på himmelen på vores breddegrad ca 21. juni & højst på himmelen på den sydlige breddegrad, ca. 21 december. De to vendekredse kaldes i folkemunde Krebsens- & Stenbukkens vendekreds (se billede 2).

• Dertil markerer deres huse (4. & 10. hus) også en af de 2 hovedakser i vores horoskoper, nemlig IC & MC. IC står for det laveste punkt på himmelen & repræsenterer vores ståsted, rødder, hjem, (både barndoms & nuværende) & vores generelle forhold til slægt, familie & ophav. MC markerer det højeste punkt på himlen (der hvor Solen står kl. 12) & repræsenterer det vi stræber efter, vores målsætning, det højeste vi kan opnå karrieremæssigt i dette liv, men også en slags rød tråd vi vil kunne se igennem vores liv. Helt kort kunne vi kalde dem Hjem & Karriere.
[ Den anden hovedakse hedder Ascendanten & Descendanten og dem tænker jeg, de fleste af jer har hørt om. Det er os selv/vores udtryk & vores forventninger til andre/partnere. De fire akser markerer i øvrigt også de 4 årstider: Vædderen er foråret, Krebsen sommeren, Vægten efteråret & Stenbukken Vinteren. ]

• Men, Krebsen & Stenbukken repræsenterer også andre store figurer i vores liv, nemlig arketyperne Moderen & Faderen & den akse (eller bevægelse langt de fleste voksne mennesker bevæger sig på det meste af deres tid, nemlig) mellem hjem & arbejde/ nærhed & fjernhed / privat & offentlig. Selvom man måske tænker, at vi har fat i de helt gamle kønsroller & Krebsen repræsenterer Moderen, hjemmet, nærheden, trygheden & omsorgen og Stenbukken repræsenterer Faderen, Patriarken, karrieren, ambitionen, målsætningen & succesen, så er det ikke helt så enkelt. Det er sandt at 4. hus er hjemmet & dette er Krebsens domæne og at 10. hus er Karrieren/det offentlige udtryk som er Stenbukkens domæne. MEN i gammel astrologi var rollerne faktisk omvendt; at Stenbukken repræsenterede hjemmet, da det oftest var manden, der var herre i huset, mens Krebsen styrede hvordan vi opførte os udadtil, da det var moderens opdragelse, der afgjorde, hvor gode manerer vi havde og hvilke værdier, vi udtrykte.

• Når det så er sagt, kommer vi ikke uden om stereotyperne Moderen & Faderen. I min optik er det nu ikke en dårlig ting, det betyder blot at alle mennesker indeholder muligheden for at kropsliggøre den arketypiske faderrolle & den arketypiske moderrolle, eftersom vi alle har Stenbukken & Krebsen et eller andet sted i vores horoskop. For mig at se er det faktisk en fordel ved nogle af de lidt mere arketypiske energier i astrologien; vi indeholder alle dem alle, så vi kan mixe & matche vores personlige udtryk, alt efter hvad vi føler os bedst tilpas i & hvad vi bedste kan lide, & ændre det fra dag til dag alt efter humør. Kun du sætter i virkeligheden grænser for hvordan der skal kombineres.

• Med alt dette i mente, kan vi kigge på gårsdagens Fuldmåne i Krebsen. Månen stod alene i Krebsens familieorienterede, nærende & nærværende tegn & lod sig formørke af Jorden, mens hun stod i opposition til Solen & Merkur. Sidste gang hun stod her i denne position var det Det Store Stellium, hun stod overfor — og der må man sige, at denne Fuldmåne er meget mere let om hjertet! Hun føler sig ikke længere udenfor det strukturelle & kontante imperium, men frigjort — i stand til at stå udenfor de knugende strukturerer — og kritisere, tilgive eller bare føle anderledes.

• I begyndelsen af 2020 under Fuldmånen 10. januar var hun den hurtigløbende forgangs-planet, der på profetisk vis viste vejen & turde være sårbar, vise følelser & insistere på medmenneskelighed & nærhed også i fht vores forbrug, job, værdier, strukturer, produktioner samt alle henseender der almindeligvis er farvet af Stenbukken. Det skete mens hun stod helt alene overfor overmagten; i opposition til hele den gamle skole & deres langsomme bevægelser. Pioneren mod normen, kunne vi sige — der omfavner Yin-energien; inklusion, samarbejde, sameksistens, samvær, samhørighed, blidhed, mm. Det er ikke tilfældigt at Månens tal er 2-tallet, der står for os & vi, to eksistenser der lever & arbejder sammen ligeværdigt.

• Og det er her, hvor astrologien bliver virkelig sjov, for der er nemlig flere måder at se denne spændingsakse på — ligesom at vi kollektivt oplevede den på forskellige måder, alt efter hvor i verden vi befandt os — plus at tilsvarende havde endnu en nuance på begivenheden i vores private liv, fordi vores respektive horoskoper blev domineret af hvilket huspar Solen & Månen (10. januar) stod i. Denne akse repræsenterede nemlig ikke bare moderen & faderen, hjemmet & karrieren (Krebsen & Stenbukken), men også den kollektive, karmiske læringsvej (Nordknuden & Sydknuden) første halvdel af 2020. Dertil så vi også på den ene side Stenbukken (& Det Store Stellium) som tærskelspringeren, der med det store flertal af placeringer pressede os igennem overgangen, der føltes som et nåleøje, mens Krebsen fortvivlet så på alt det, vi måtte efterlade — & på den anden side Krebsen, som den eneste fortaler for medmenneskelighed & liv over finanser & profit, mens hele den etablerede industri & finansverden ignorerede de emotionelle udbrud verden over.

• Oven på dette lag kunne vi yderligere lægge et, der talte om den kollektive karma imellem den universelle maskuline & den universelle feminine pol, der siden smugkigget 12. juli 2018 har vist os, at vi er nødt til at heale de dybe karmiske svigt, der har været imellem disse to energier. Konflikten tog for alvor fart fra 5. januar 2019 & havde endelig sin kulmination 4. Juli 2020. Alt dette opsummerer årets sidste Fuldmåne. En påmindelse om, hvor stor en urkraft, der ligger i kærlighed, overgivelse, tilgivelse & tillid.

• Men den sidste del her, fortjener nok sit eget opslag. Jeg skriver dog lidt mere denne fuldmåne & grundprincippet bag fuldmåner i næste opslag.
..
..
Billede 1) er af Henrietta Rae (1891) & forestiller den romantiske stereotyp af den uselviske “Lady with the Lamp” — billede af Florence Nightingale.
Billede 2) er en oversigt over Stenbukken & Krebsens vendekreds.
Stenbukkens er den nederste stribe & Krebsens er den øverste.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Shopping cart
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0