} Venus ● Neptun {
[ Venus i 29° i Tyren i sekstil til Neptun i 29° i Fisken, 23. maj kl. 12.50 ] • Som optakt til morgendagen Fuldmåne ser vi en lang række virkelig heldige & positive forbindelser, der som perler på en snor lige når at stå eksakt & ringe kærligheden ind, inden Fuldmånen i den heldige & optimistiske Skytte kulminerer. En af de forbindelser er Venus møde med Neptun i deres halvårlige dynamiske, gensidigt udvekslende sekstil i 29° i hhv Tyren & Fisken. En aspektforbindelse, som vi i år — lidt særligt — ser hele tre gange mellem Venus & Neptun. • Dette aspekt fylder os op med kreativitet, skønhed, fantasi & drømmerier & — selvom det er et meget positivt møde — kan det gøre os lidt virkelighedsfjerne, da vi kan få lyst til bare at være i vores egen lille boble & sysle med det vi har lyst til. Dertil kan dette aspekt drille os, fordi vi måske ser mere optimistisk på problemstillinger end de egentlig kan bære. Her har vi disse dage heldigvis (kunne man fristes til at sige) en opposition til Månen i Skytten (der godt nok også er kendt for at være lidt overoptimistisk), men som i det mindste trækker ud i at balancere himlens energier, da hun danner opposition til Sol, Venus, Jupiter & Uranus. • Venus●Neptun giver en florlet, glitrende, skinnende, lyserød stjernetåge, hvor det næsten er umuligt at undgå romantik, hvis man er i selskab med én, der også har lune følelser imod […]