} Fuldmåne • i • Vægten {
[ Solen i 16°07′ i Vædderen i opposition til Månen i 16°07′ i Vægten, 6. april kl. 06.33 ] • Påsken er officielt igang & det astrologiske års første Fuldmåne stod strunk over os denne morgen (men kan også ses i aften). Denne Måne kaldes også for Pink Moon, Lyserød Måne eller SåMåne fordi vi oftest sår afgrøder, sommerblomster & grøntsager under dens skær disse uger. • Kl. 06.33 i morges kulminerede Vædderens sæson’s Påske Fuldmåne; ligesom Solen stod op, stod Månen eksakt Fuld, hvorfor aksen også kommer til syne på Ascendanten & Descendanten for Fuldmånens horoskop (se nederst i opslaget). • Som om denne naturlige balance imellem jeg’et & du’et, som relations-aksen (Vædderen/Vægten) udgør i Urhoroskopet ikke skulle bringe nok lys over vores relationer denne påske, så forstærkes effekten af, at Solen i Vædderen netop står i Månehoroskopets første hus for selvudtryk & oplevelse af verden — mens Månen netop står i Vægtens 7.hus for ægteskab, kontrakter, alle 1-1-relationer, samarbejder & seriøse forbindelser. • Jeg har haft travlt med en parlæsning i går (findes der et mere passende tidspunkt at afholde en parlænsning end under Vægt-Fuldmånens spæde kulmination?), så derfor kommer dette opslag en smule sent. Men det gør det absolut ikke mindre aktuelt, for hele denne uge vil være tilsmilet af Månen i Vægtens tosomme, betænksomme spejlbillede, der agerer anker i den ellers så viljesorienterede selvforståelse, vi kollektivt bliver tilsmilet af under Vædderens selvstændige handlekraftige sæson. • Fuldmåner er et af astrologiens mest kraftfulde månedlige fænomener, som vi […]