} Nymåne • Optakt {
[ Nymåne: Solen & Månen i konjunktion i 28° i Tyren, 19. maj kl. 17.52 ] • I aften bevæger vi os igennem forsommerens portal med Nymånen i Tyren; formørkelsesæsonens energi lægger sig nu med denne Måne & åbner for en ny begyndelse. En frisk start; hvilket også forstærkes af Jupiters skift ind i Tyren for 3 dage siden — Plutos nylige tegnskifte (i marts, hvilket er for nylig for ham) & Mars, som bevæger sig ind i Løvens tegn i morgen efterfulgt af sæson skiftet med Solens entre i Tvillingen på søndag. Denne uge indeholder altså 3 himmel legemers tegnskift, to langsommere planeter, Solen & en Nymåne, som et sidste farvel til Tyrens godmodige, kærlige & langsommelige energi. • Når Månen står ny i fertilitetens tegn, hersket & forkyndt af kærlighedsgudinden Venus, bliver vi bedt om at læne os tilbage, skrue ned for tempoet, standse op, mærke os selv, vores kroppe & omgivelser. Vi bliver inviteret til at mærke ind i os selv, vores værdier & være nærværende med dette nu. Tyrens tegn korresponderer direkte med Moder Jord, Gaia, Det Urmoderlige (sammen med Krebsen); den hulde muld; Jorden som alting blomstrer op af & trækker sig tilbage ned i igen, når en cyklus er afsluttet. Vi bliver mindet om, at vi alle er cykliske væsner & at vores indre cyklusser er ligeså forskelligartede som de ydre årstider, fx, & at der er en ting, til hver sin tid. • Som Nymånen, der forsigtigt har frigivet sit sidste lys & […]