} Planetarisk • overblik • uge 7 {
[ 14. februar — 20. februar ] • Denne uge, Vinterferie & fastelavn, er astrologisk en meget aktiv uge. Mandag aften ser vi Merkur genbesøge Vandbæreren efter at hans retrograd bragte ham helt tilbage i Stenbukken de sidste dage af januar — & nu er han altså godt på vej igennem sin postskyggefase & bevæger sig dermed igen ind i Vandbærerens kognitive, videbegærlige tegn for de brede perspektiver & dybere sammenhænge. Det vil for de fleste lette tankeprocesserne, give lidt mere perspektiv, tempo & mulighed for at få nye, originale idéer & finde løsninger til situationer eller problemstillinger, der ellers har drillet os lidt den seneste måneds tid. Denne dag er pudsigt nok også Valentinsdag & selvom Merkur i Vandbæreren er fuldstændig perfekt for hurtigt & præcis mental aktivitet, opfindsomme & innovative tanker & udvikling af koncepter & nye tilgange, så kan dens ærlighed måske være en smule for meget for denne ellers så kærlighedsfokuserede dato. Måske kommer vi til at sige lige hårdt nok nej tak, ligesom at overromantiske gestuser ikke tiltaler os specielt meget under denne transit. Og så giver det jo også mening at huske, at Vandbæreren er kærlighedstegnet for de mange, for vores venner, grupper, idéfællesskaber & de familier vi selv har valgt. Ensporet at hylde den romantiske, distancerende (og til tider oftest giftige, codependent) Disney-kærlighed er altså overhovedet ikke i tråd med Vandbærerens værdier & fællesmenneskelige kærlighed. • Onsdag d. 16 er en travl dag; Merkur møder først Ceres i trigon & henad eftermiddagen mødes […]