} Venus ● Saturn + {
[ Venus i konjunktion med Saturn i 21° i Vandbæreren, 28. marts kl. 21.27 ] [ Kortvarig 4-dobbelt konjunktion/triplet:~ Månen 🔵 Juno 21° i Vandbæreren, kl. 15.46~ Månen 🔵 Venus 21° i Vandbæreren, kl. 15.47~ Månen 🔵 Saturn 21° i Vandbæreren, kl. 16.10~ Venus 🔵 Saturn 21° i Vandbæreren, kl. 21.27 ] • I dag er det 22 dage siden at Venus — kærlighedens, selvværdet & nydelsens planet, der hersker over vores åndelige såvel som materielle værdier & ressourcer — spadserede ind i Fremtiden, Revolutionernes, Abstraktionernes & morgendagens tegn, Vandbæreren. Her har hun side om side med begæret, virksomheden, handlekraftigheden & utilfredshedens planet, Mars, vandret de sidste mange uger & sat fokus på, hvad der virkelig betyder noget for os & hvor vi hidtil ikke har været helt tro imod os selv & handlet derefter. • Her til aften bliver dette tema yderligere forstærket, da Venus møder en anden bestemt herre, nemlig Saturn, i deres årlige konjunktion; et møde vi har kunnet mærke de seneste dage, hvor vi for alvor er blevet konfronteret med vores begrænsninger, ydre strukturer, inderste værdier eller måske blot massiv udmattelse? Deres iboende naturer er imidlertid meget forskelligartede; Venus er ekspansiv, overgivende & udfoldende, mens Saturn er sammentrækkende, påholdende & konserverende. Venus relaterer sig til komfort & en magnetisk modtager-energi (der altså ikke kræver en indsats), mens Saturn er stik modsat: han repræsenterer vores pligtskyldighed & ansvarsbevidsthed & viser os oftest, hvor vi er nødt til at knokle. De repræsenterer altså to lidt modsatrettede energier & […]