} Solen ● Saturn {
[ Solen i 19° i Tvillingen i kvadrat til Saturn i 19° i Fisken, 9. juni kl. 12.35 ] • Vi har næsten lige taget hul på Tvillingernes sæson & ser nu Solen møde Saturn i kvadrat, et aspekt, der først aktiverede Venus, og nu følges op af både Solen & Merkur. Det sker ovenpå et par meget intense & afviklende sæsoner; forårets begyndelse med Vædderens sæson // formørkelsesæsonen og så en meget anderledes Tyrens sæson. Forårshalvårets lidt strabadserende nybrud er dog ikke helt ovre endnu. Dette års Tvillingesæson bliver ikke en legende let & pludrende dans på skærsommernattens roser, som vi måske ellers kender det. Med et insisterende kvadrat mellem Mars-Pluto & med Jupiter, som just er gået i tegnet & vil give os helt nye perspektiver på vores kommunikationsevner & kollektive opfattelser. • Dermed kan man sige, at dagens aspekt, Solens halvårlige kvadrat til Saturn, viser os med hvilken dedikation vi bør møde de kommende måneder. Nemlig Saturns modnende, ambitiøse & ansvarsbevidste knokleenergi, hvor vi denne gang ikke bare skal gå efter vores drømme, men helt konkret gå efter at virkeliggøre dem. Vi bliver dog også inviteret til at holde det nære, det nærværende & det /(de mennesker) der i sandhed betyder noget for os for øje, da Solen & Saturn mødes lige efter Solens konjunktion med Venus, der skaber fokus på det relationelle, familieorienterede & omsorgsfulde. Man kan sige, at dette møde på sin vis peger ind i nogle af de grundlæggende temaer, vi vil erfare de […]