[ Fejring af SommerSolhverv (opkaldt efter Johannes Døberen) ] • Vi er just gået ind i Krebsens bløde, inderlige, men også stærke & beskyttende sæson — & her 3 dage efter fejrer vi atter en af blandingshøjtiderne imellem den kristne tro & de gamle hedenske traditioner. I gammel tid fejrede man Sommersolhverv eller Midsommer (den […]
• Midvinter // Kyndelmisse // Kjørmes Knud // Mariæ renselsesdag // Imbolic — kært barn har mange navne — & dette er da også en årstidsfest, der fejres i Nordiske, Keltiske & Kristne traditioner som en lysfest d. 1 eller 2. februar. Fejringen markerer, at vi er halvvejs igennem vinteren (midvinter) & at dagene fra […]
[ Vintersolhverv eller Stenbukkens Vendepunkt: 22. december kl. 04.27 ] • I modsætning til Sommersolhverv, der fejrer lysets pragt, så hylder vi under Vintersolhverv natten, mørket, intimiteten, tiltrækningen & det cykliske liv. Tilknytning, minderne, livets hemmeligheder & kærligheden. Men vi fejrer også at vi vender os imod lysere tider allerede fra i morgen. • Solen anses i næsten alle mytologier for at være en af de højeste guder eller principper, da den er bringer af alt liv. Den fremstår som sjælens æteriske stråleglans, den får guld til at skinne & gør det muligt for os at se, dyrke afgrøder & alt i alt leve. Den er vores stjerne, vores solsystems centrum & forudsætningen for alt på Jorden. Denne kolossale brændende gasklump ER værd at ære, fejre & hylde. Lyset står for os som repræsentant for retning, ånd, idérigdom, intellekt, visdom, viden, inspiration, målrettethed, aktivitet & manifestation & fejres oftest som en maskulin energi. Den feminine er dog mindst ligeså uvurderlig & den det giver mening at overgive sig til i nat, da den er udgør lysets (ånden) kropslige modpol; Materie, indhold, krop, fantasi, sanseapparat, indlevelse, besjæling, erindring, kreativitet, modtagelighed, tiltrækningsevne (dvs det der i virkeligheden får en manifestation til at blive fuldbyrdet på det fysiske plan), hvile, nydelse & kærlighed — alle disse ting kropsliggør den feminine kraft, oftest repræsenteret ved Månen eller Venus. • Man kan altså sige, at vi både fejrer det maskuline & feminine princip (Yang & Yin) i dag med Solens laveste strålepunkt & Måneskivens dybe, […]
• I aften er det Allehelgensaften, hvor man tidligere ærede de kristne helgener & mindedes de døde — eller den oprindelige højtid: den hedenske høstfest Samhain, hvor man fejrer sommerens ende; at træerne slipper de allersidste frugter & at høsten endelig er i hus. Dette er med andre ord en hyldest til den mørke tid […]
• Midvinter // Kyndelmisse // Kjørmes Knud // Mariæ renselsesdag // Imbolic — kært barn har mange navne — & dette er da også en årstidsfest, der fejres i Nordiske, Keltiske & Kristne traditioner som en lysfest d. 1 eller 2. februar. Fejringen markerer, at vi er halvvejs igennem vinteren (midvinter) & at dagene fra […]
[ Fortsat ]• Her er de 12 hellige nætters sakramenter, der skal hviskes 3 gange lige inden sengetid fra natten d. 24. december. Man kan også forestille sig at man tænder et mentalt lys for hvert tankefrø — eller man kan tænde et faktisk lys, som jeg gør med min lysestage med 24 lys.Bemærk at der både er et tankefrø for Sjælens udvikling til natten d. 24/25 & et til sjælens, som står just herunder: 24.–25. December: Stenbukkens–nat~Jeg vier den ånd, der denne nat er født i mig, til tjeneste i kærlighedens ånd.(1. Sakramente: ”Arbejdet adler” – Måtte vort liv gennem arbejdets adel virke sakramentalt.) 25.–26. December: Vandbærerens–nat~I det kommende år skal mit sande hjem være i kærlighedens Helligdom. Jeg lover at lyde kærlighedens lov.(2. Sakramente: ”Dannelsen af folkefællesskab” – Måtte mit liv gennem arbejdet i mit folk virke sakramentalt.) 26.–27. December: Fiskens–nat~Jeg modtager min ret til at give kærlighed og husker, at jeg ingen ret fik til at fordre den – at jeg må ofre mig selv for verden.(3. Sakramente: ”Betragt arbejdet som en gudstjeneste”) – Måtte vort liv gennem arbejdets lovmæssighed blive gudstjeneste, blive sakramentalt. 27.–28. December: Vædderens–nat~Jeg er som en soldat i lysets hær, og lover ubrydeligt ikke at vige en hårsbred fra min sidemand. Jeg holder min plads.(4. Sakramente: ”Dannelsen af det nye menneske,” – Måtte mit liv gennem arbejdet på mig selv blive til gavn for hele menneskeheden.) 28.–29. December: Tyrens–nat~Jeg ved, at jeg påtager mig ansvaret for helheden – af egen fri vilje – […]
[ Vintersolhverv eller Stenbukkens Vendepunkt: 21. december kl. 22.47 ] • I modsætning til Sommersolhverv, der fejrer lysets pragt, så hylder vi under Vintersolhverv natten, mørket, intimiteten, tiltrækningen & det cykliske liv. Tilknytning, minderne, livets hemmeligheder & kærligheden. Men vi fejrer også at vi vender os imod lysere tider allerede fra i morgen. • Solen anses i næsten alle mytologier for at være en af de højeste guder eller principper, da den er bringer af alt liv. Den fremstår som sjælens æteriske stråleglans, den får guld til at skinne & gør det muligt for os at se, dyrke afgrøder & alt i alt leve. Den er vores stjerne, vores solsystems centrum & forudsætningen for alt på Jorden. Denne kolossale brændende gasklump ER værd at ære, fejre & hylde. Lyset står for os som repræsentant for retning, ånd, idérigdom, intellekt, visdom, viden, inspiration, målrettethed, aktivitet & manifestation & fejres oftest som en maskulin energi. Den feminine er dog mindst ligeså uvurderlig & den det giver mening at overgive sig til i nat, da den er udgør lysets (ånden) kropslige modpol; Materie, indhold, krop, fantasi, sanseapparat, indlevelse, besjæling, erindring, kreativitet, modtagelighed, tiltrækningsevne (dvs det der i virkeligheden får en manifestation til at blive fuldbyrdet på det fysiske plan), hvile, nydelse & kærlighed — alle disse ting kropsliggør den feminine kraft, oftest repræsenteret ved Månen eller Venus. • Man kan altså sige, at vi både fejrer det maskuline & feminine princip (Yang & Yin) i dag med Solens laveste strålepunkt & Måneskivens dybe, […]
[ Vintersolhverv eller Stenbukkens Vendepunkt: 21. december kl. 22.47 ] • Atter i år er 21/12 en særlig dato; en overgang, en tærskel, et vendepunkt. Vintersolhverv markerer altid overgangen ind i Stenbukkens sæson. Her mødes ånd & stof i en gensidig smuk forening. Lys & mørke; Jorden & Himlen, hvert år i tærskelspringerens tegn, der forvandler de dygtigste jordiske præstationer til et indre, guddommeligt lys. & endnu engang ser vi sæsonskiftet, hvor Solen bevæger sig fra den optimistiske, livsberigende & dynamiske Skytte til den målrettede, modne & ambitiøse Stenbuk. Solen skiftede tegn i dag kl. 22.36. • At vi har Vintersolhverv hvert år omkring denne dato skyldes, at Solen står på sin aller yderste spids; sit sydligste punkt, standser op & begynder at bevæge sig den modsatte vej. Denne astronomiske stilstand kalder på indre stilhed, kærlig fred & blidhed. Introspektion; kunsten at kunne gå ind i vores inderste huler. Her opmuntres vi af naturen, årstiderne & universet til at stoppe op & sanse. Mærke mørket, trygheden, roen, den indre livskraft. Livets opståen. Reflektere over vores liv & hverdag; det år, der just går på held & den evigt foranderlige eksistens, vi hver især er inkarneret i her på Jorden; det at være menneske i livets evigt flydende strøm af impermanens. • Vintersolhverv er en af de 4 astronomiske positioner, der markerer årets 4 årstider, og som falder nogenlunde fast hvert år. Sommer- & Vinter Solhvervene er de hhv længste (flest lyse timer på et døgn) & korteste dage (flest mørke […]
• Konklusionen på dette skriv må være, at traditioner er vigtige i fht at forstå & ikke glemme historien. Den eneste måde vi kan undgå at reproducere overgreb på, er ved at anerkende, at de fandt sted. Men når det er sagt, er det også vigtigt at forstå, at vi ikke ukritisk kan gentage disse traditioner & tro, at bevidstheden, der herskede om dem altid vil forblive almen viden. Tiden udvisker betydninger & årsager — og det kan vi kun undgå ved aktivt at uddanne os selv & vores børn — så at vi i dag “bare” brænder heksen af, uden at tænke over hvorfor, om det egentlig er rart & om vi inderst inde synes det er det rigtige at gøre, er noget, det giver mening at tænke over, synes jeg. • Det må være op til den enkelte at vurdere, hvad der er sandt for dem, men jeg mener, at det er uhyre vigtigt at forstå, hvilke undertrykkelses-mekanismer disse såkaldte harmløse traditioner holder i hævd. Det er en væsentlig del af at udvikle sig som samfund. (Ligesom at vi skal have fjernet Cirkelkaffepigen, Uncle Ben, Atamonmanden, mm. fra vores produkter i supermarkedet. Det er allerede sket for isen Kæmpe Eskimo, der i dag hedder Kæmpe Solbær eller Solbærstang — som jo egentlig også er et meget mere beskrivende navn for hvad det er: en is med solbærsyltetøj). • Og jeg forstår godt, at der i disse tider, hvor globaliseringen harmoniserer & strømliner vores kulturer, i højere grad ER […]
[ Sankt Hans aften del II ] • Historisk set peger afbrændingen af Heksen Sankt Hans aften på de mange Hekseprocesser, Den Katolske Kirke iværksatte i slutningen af 1400tallet i Europa. At forfølge & dømme Heksen handlede primært om at fratage mennesket, der ikke nødvendigvis lod sig underkaste de snævre samfundsstrukturer, dets værdighed, ejendomme & endda selve livet. Den kollektive skræk for det fremmede har i hundreder af år herhjemme afholdt os fra at udfolde os som hele væsner (for hvad nu hvis, det var en selv, der var lidt for anderledes?!) — & det spøger da stadig, når vi har folkevalgte politikere, der stiller sig op & siger, at der ikke eksisterer racisme i Danmark. Selvom lokale historiske ugerninger ikke nødvendigvis har så meget med samtidens racisme at gøre, er der alligevel én meget klar parallel: Frygten for det fremmede, det ukendte & det vi ikke forstår. I middelalderen kan vi undskylde almuen med, at de var uvidende analfabeter — men hvad er egentlig vores undskyldning i dag? • Dengang blev alle dem, der ikke passede ind; de (i lokalsamfundets øjne) afvigende, de ensomme, de sære, de gamle, de frigjorte, de syge, de oplyste & de vise, etc. dæmoniseret, udstillet, udskammet, krænket, chikaneret, forfulgt, torteret & dræbt, beskyldt for at være fordærvede & i ledtog med djævelen, samt druknet og/eller brændt for at få “frelst” deres arme sjæle. • Disse historiske medbetydninger vi bliver mindet om ved at brænde Sankt Hans-Heksen af, står i stor kontrast til, at højtiden […]