} Løvens • Portal • & • vores • indre • Styrke {

• Løvens Portal, der har sit højdepunkt i dag, men varer til & med på onsdag, opfordrer os til at tage handling med hjertemod, kærlighed & medansvar & særligt i år, hvor vi ser et royalt (Løven) bryllup imellem Det Hellige Maskuline (Saturn; 8) & Det Guddommelige Feminine (Månen; 2) — se evt sidste opslag.
• I tarotten er stjernetegnet Løven repræsenteret ved kortet Strength også kaldet Styrken, som oftest er afbildet med en kvinde & en løve, som hun åbner (eller lukker) munden på, ved at bruge blidhed (Se Pamela Colman Smith’s illustration fra 1909 i det kendte Rider Waite deck). Dvs her kræves ikke råstyrke fra stålnæven (The Chariot, der er Krebsens kort), men en tålmodig & blid bestemthed, der tilsidst smelter alle forsvar & lader selv det mest umulige (Løvens gab) overgive sig (åbne).
• Det her er modet vi benytter os af, når vi skal stå igennem de mest ubehagelige følelser, vi oftest oplever når vi healer. Healing er for mange at genbesøge de traumatiserende oplevelser & de følelser, der fulgte med, så de for alvor kan blive frigivet, i stedet for at vi går & gemmer på al den sorg, smerte, skyld & skam, vi ikke kunne bære at føle, dengang traumet opstod.
• Traumer er nemlig ikke blot ubehagelige eller grænseoverskridende oplevelser; det er oplevelser, hvor vi — af den ene eller anden grund — ikke har fået lov, haft mulighed eller lign, for at gennemleve de følelser, der fulgte med. Hvis vi havde haft det, var hændelsen ikke blevet til et traume, for der havde vi netop bearbejdet alt ved oplevelsen & ladet det fortabe sig i vores fortid sammen med alle dagligdagens trivielle oplevelser.
• Der er en del mennesker i de spirituelle & okkulte miljøer, der pga en misfortolkning af Law of Attraction, er enormt bange for negative følelser eller oplevelser, da vi tror, at vi kommer til at tiltrække disse negative ting ind i vores liv, hvilket oftest leder til kunstig positivitet eller en overfladisk/skadelig spiritualitet, hvor vi blot insisterer på, at alt er perfekt & godt, uden at mærke, hvordan vi *egentlig* har det.
• Vi har ofte (især i den vestlige verden) en tendens til at undgå “negative” følelser som skræk, angst, tristhed, depression, sorg, vrede, jalousi, mm. enten fordi de gør os (eller andre) ukomfortable, eller fordi vi er bange for at opleve mere af dem, fordi: Lige tiltrækker jo lige?
• Men jeg tror det er enormt vigtigt, at vi ophører med at dømme disse følelser. Selvom de ikke nødvendigvis er rare at opleve, tjener de som et meget vigtigt formål, nemlig som pejlemærke i forhold til, hvor vores grænser går, & det er i sig selv en gave at finde ud af!
• Det er imidlertid heller ikke tilfældet, at fordi vi genbesøger en tidligere ubehagelig følelse, at vi så inviterer mere af dette ind i vores liv. Faktisk er det ofte det stik modsatte, der sker. Anerkender vi  i k k e  en negativ følelse, (men fortrænger/undertrykker den) vil den blive ved med at spøge, hver gang vi oplever noget, der minder om den situation, der skabte den — og på den måde kan ét enkelt pengetraume fra vores barndom ruinere hele vores økonomi i årevis (bare som eksempel).
• Men! Anerkender vi den negative følelse ved at føle den & give den plads til at “ytre” sin bekymring: hvad er den bange for/utryg ved, etc? & undersøger hvorfor den er så bange eller bekymret, så frigiver vi den (også uden at verbalisere den) — og hvis det lykkes os at anerkende vores egen følelse i bund, vil den faktisk forsvinde (og ikke bare i det øjeblik, med for stedse).
• Nogle traumer er dog mere genstridige end andre & kræver flere “frigivelses-sessioner”, men med lidt øvelse bliver det hurtigt en vane. (Hvis du gerne vil vide mere om denne teknik vil jeg gerne anbefale bogen: Letting go af Dr. David Hawkins, den er en øjenåbner! & kan købes i Soul Books i Læderstrædet i indre by.)
• En væsentlighed ved dette lille sidespor er, at netop det hjertemod, det kræver at heale, er det hjertemod, der også kræves af os i dag, når vi skal forholde os til verden. Ja, det er godt for os alle ikke at bruge så meget tid foran skærme/sociale medier, men fuldstændig at ignorere den lidende verden omkring os (og inde i os) er ikke bare energimæssigt & miljømæssigt ubæredygtigt, men direkte uansvarligt — vi er nødt til at forholde os til vores klima & vores medmennesker. Hvis vi ønsker os et liv fuld af overflod, må vi acceptere alle aspekter af menneskelivet på denne jord. Vi kan ikke leve med hovedet nede i vores egen lille navle. Vi må alle ud & lytte til andre mennesker og prøve at sætte os i deres sted & have sympati for deres situation, også selvom den er stikmodsat vores egen.
• Det betyder i praksis at elske alle dele af os selv; også de sider vi fordømmer & projicerer ud på andre, som de astrologiske oppositioner lærer os om. Vi må elske de sider vi, samfundet, vore familier & vores partner har fordømt, skældt ud, undertrykt & miskrediteret — både i os selv, men også i andre! Igen: As above, so below i micro & macrokosmos! Alle de sider vi finder uacceptable, må accepteres! At turde elske fra et ubetinget sted er sandt hjertemod. Det er at leve & elske med Løvens bankende, blødende hjerte, & det bliver vi kollektivt opfordret til at gøre disse dage. Vi kan ikke leve et autentisk liv, hvis ikke vi lytter til vores hjerte. Lad hjertet guide dig — ikke regler, idéer, politikker, love, paragraffer, idealer, strukturer, dit ego eller andre intellektuelle påfund. Mærk dig selv, verden, menneskene omkring dig. Inderst inde er vi alle sammen blot et lille, sårbart væsen, der ønsker en plads i livet, samt kærlighed & anerkendelse. Lad os imødekomme den nye verden & revolutionere vores kultur, ved at begynde at elske os selv & andre inderligt, for hvem vi alle er. Fra vores egos mørkeste skygger til vores inderste kernes strålende lys!

Nyd energierne & rigtig god weekend til alle 🙏
Kærligst,
A
..
..
Billede 1) er af Maxfield Parrish & hedder “The Lantern Bearers”, 1908.
Billede 2) er af nulevende kunstner Parama Libralesso & er en illustration til “The Ramayana”. Den bærer titlen: “Sita and Rama in the forrest”.