} Pluto • Retrograd {
[ Fra 28° i Stenbukken, 29. april kl. 20.35 — 26° i Stenbukken, 8. oktober kl. 23.55 ] • Efter 6 måneders fremadskridende gang stationerede Pluto Retrograd dagene op til Nymånen, for få timer inden (årets første & intense Solformørkelse i Tyren, hans modstående tegn) at begynde sin årlige, 5 måneder lange retræte igennem Stenbukkens sidste dekan (3. dekan strækker sig fra 20°-29° i ethvert tegn). Skaberkraften, transformationen, forvandlingen & genfødslens planet, der også hersker over vores psykologi, sex, død, tab, magt, penge, samt underbevidste bevæger sig nu ned igennem sit eget indre, dybdepsykologiske terræn — eller underverdenen, kunne vi i bedste mytologiske stil betegne det. • Når Pluto bevæger sig Retrograd vil hans almindelig temaer omkring at sønderrive, erodere, opløse & transformere sine omgivelser virke på et indre plan. Solformørkelsen i Tyren blev et startskud til at kigge på vores egne ressourcer & forholde os til, hvad vores egne sande, autentiske værdier egentlig er, så vi om 16 dage under Måneformørkelsen i Plutos eget tegn, Skorpionen, er parate til at dykke under overfladen & undersøge, hvor vi ikke ærer vores egen autenticitet & lever vores sandhed, hvor vi ikke respekterer vores egne grænser (& dermed kan have svært ved at mærke, forstå eller respektere andres grænser), samt hvor vi har blokeringer på at modtage, nyde & tillade. • Alle disse indsigter kan nu arbejde videre i vores sind, mens Pluto de næste 5 måneder snurrer baglæns igennem de indre landskaber. Vi skal altså forberede os på en dyb, indre […]