[ Sankt Hans aften del II ] • Historisk set peger afbrændingen af Heksen Sankt Hans aften på de mange Hekseprocesser, Den Katolske Kirke iværksatte i slutningen af 1400tallet i Europa. At forfølge & dømme Heksen handlede primært om at fratage mennesket, der ikke nødvendigvis lod sig underkaste de snævre samfundsstrukturer, dets værdighed, ejendomme & endda selve livet. Den kollektive skræk for det fremmede har i hundreder af år herhjemme afholdt os fra at udfolde os som hele væsner (for hvad nu hvis, det var en selv, der var lidt for anderledes?!) — & det spøger da stadig, når vi har folkevalgte politikere, der stiller sig op & siger, at der ikke eksisterer racisme i Danmark. Selvom lokale historiske ugerninger ikke nødvendigvis har så meget med samtidens racisme at gøre, er der alligevel én meget klar parallel: Frygten for det fremmede, det ukendte & det vi ikke forstår. I middelalderen kan vi undskylde almuen med, at de var uvidende analfabeter — men hvad er egentlig vores undskyldning i dag? • Dengang blev alle dem, der ikke passede ind; de (i lokalsamfundets øjne) afvigende, de ensomme, de sære, de gamle, de frigjorte, de syge, de oplyste & de vise, etc. dæmoniseret, udstillet, udskammet, krænket, chikaneret, forfulgt, torteret & dræbt, beskyldt for at være fordærvede & i ledtog med djævelen, samt druknet og/eller brændt for at få “frelst” deres arme sjæle. • Disse historiske medbetydninger vi bliver mindet om ved at brænde Sankt Hans-Heksen af, står i stor kontrast til, at højtiden […]
For at få adgang til resten af denne artikel skal du være medlem. Det kan du blive ved at kæbe adgang via {products}. Hvis du allerede har et aktivt medlemskab kan du logge ind her.
log in