} Solen ● Venus • pt. II {

[ Solen & Venus i konjunktion i 5°53′ i Vædderen, 26. marts kl. 08.53 ]

• I går stod Venus i konjunktion med Solen hele dagen & tilbød os mulighed for kærlige & varme samarbejder. Vi har nærmet os dette møde i nogle uger, men først i går har Venus indhentet Solen i 5° i Vædderen — og de følges ad i tæt parløb til d. 30. marts, hvor Venus overhaler Solen & træder ind i 11°, mens Solen stadig står i 10°. Deres tiltagende konjunktion har de sidste mange dage har tilføjet blødere undertoner til Væddersæsonens ellers balstyriske & lidt opfarende energi + tøet Uranus ellers hårde (men aftagende) aspekt til Saturn yderligere op. Dertil har Mars tiltagende konjunktion med Nordknuden (der stod eksakt i dag kl. 16.39) — der virkelig konfronterer os med alle de steder, hvor vi har hugget en hel & klippet en tå i vores sociale liv for at blive accepteret, elsket, inkluderet eller bare få lov til at være med.

• Heldigvis har vi det positive aspekt mellem Solen●Venus til at opveje & forvandle disse oplevelser. Når Solen, vores væsenskerne, møder Venus, vores ultimative nydelse (med andre ord, vores evne til at være tilfredse & dele kærlighed) siger det sig selv, at vi oplever vi oftest en opbremsning, lettelse, ro, kærlighed & nydelse. Der vil være gode muligheder for tosomhed, hengivenhed & kærlighed fra i går til d. 30. marts. Romantik, men også venskabelig eller familiær kærlighed er i højsædet.

• Når Venus, kærligheden, selvværdet & vores kollektive værdiers planet møder Solen, vores væsenskerne; vores sjælsudtryk her på Jorden, så er der mulighed for at opleve hjertefred, harmoni, balance, accept, skønhed & et øget fokus på vores forhold til os selv, samt vores kærlighedsrelationer (til alle dem, vi elsker, ikke kun romantisk kærlighed). Dertil kan vores forhold til vores kreativitet & kunstneriske udtryk, samt penge, indtjening & finanser også være aktivt. Derfor kan dette være et yderst godt tidspunkt at initiere en ny indtjening, et nyt samarbejde eller et nyt kreativt & indbringende projekt.

• Denne kærlige, behagelige & passionerede forbindelse kan også åbne vores ven- eller bekendtskaber op til mere intime møder, ligesom det generelt er en smuk forbindelse at skabe nye venskaber eller kærlighedsrelationer under. Desuden er det et perfekt tidspunkt at søge nydelse igennem intimitet, underholdning, festlige lejligheder eller sin egen kreativitet, men også selvforkælelse, komfort eller afslappende, behagelig leg eller aktivitet med børn er i højsædet.

• Vores æstetiske sans er tilsvarende højnet under denne transit. Hvilket gør det til en oplagt tid at shoppe, omarrangere sit hjem eller pynte/dekorere det. Og selvom Venus kan have en mere magelig, doven, mæskende eller endda grådig side, så opvejer Vædderens behov for aktivitet denne tendens, men skal dog være opmærksom på at man kan komme til at overforbruge eller overspændere.

• Men det er ikke alt, det er også en kulmination af en cyklus påbegyndt i marts 2017 & en hel del at tænke over i fht selvudtryk, selvværd, selvudfoldelse, selvbillede & selvkærlighed. Læs gerne forrige opslag & bliv lidt klogere på det tekniske, blandet andet også de 3 former for møde en planet kan have med Solen — dette betyder også noget rent tydningsmæssigt, hvis man virkelig vil nørde sin Venus.

• Graden Solen & Venus mødtes i er 5. 5tallet er Merkurs dynamiske, udvekslende & legende tal. Et tal, der står godt til Væddersæsonens energiske & pioneragtige energi. 5 = skaber en bevægelse fra et sted til et andet, fra gammel til ny, bebuder frihed, handel, forandring, god kommunikation, mm. 5 er i øvrigt også 2021’s tværsum, hvorfor det er en energi, der allerede farver dette år markant.

• I et overordnet numerologisk perspektiv får vi også mulighed for at redefinere en række energier disse dage i vores eget/vores værdiers billede. Venus & Solen følges nemlig ad fra 5° – 10°, dvs Merkurs vibration (5=kommunikation, forretning, frihed, smidighed), Venus’ vibration (6=omsorg, kærlighed, familierelationer, emotionel beherskelse) Neptuns vibration (7=intuition, indsigt, vores forhold til spiritualitet & idealer), Saturns vibration (8=konsekvenser, erfaring, karma, begrænsninger, penge, overflod & resultater), Mars’ vibration (Vædderens hersker; 9=handlekraftighed, lederegenskaber, visdom, integritet, modenhed) & 10, der er et skæbnetal, der skinner lys på vores videre vej & tilbyder os en plads i livet; en blanding imellem Solens tal (1=manifestation, identitet, iderigdom, intellekt, opfindelser, kreativitet) & Plutos tal (0=Universets urkraft, det uendelige hele, der indeholder alt; den ypperligste skaberkraft, der forstærker alting).

~ 5: Vi får med andre ord mulighed for at genføde/reformulere vores værdier, idealer, følelser & tilgange mht kommunikation + menneskemøder/ udveksling af information; det kan være måden vi tænker, taler, formulerer os eller formidler på – er der nye måder, der kalder?
~ 6: Dertil kan vi også revurdere vores menneskelige værdier: Drager vi omsorg for dem, der i sandhed betyder noget for os? Os selv, vores børn, forældre, venner, kollegaer, mm. Lever vi vores idealer – & hænger vores værdier & adfærd sammen? Ser vi på disse mennesker med kærlige, tilgivende & milde øjne – eller?
~ 7: Vi får mulighed for at forbinde os med vores egen åndelighed, spiritualitet eller tilgang til tro eller religion – hvad der nu ræsonnerer mest med dig. Her får vi mulighed for at definere, hvad vores egen personlige tilgang er til at tro. Findes der noget større mellem himmel & jord? Føles de ydre dogmer, retningslinjer eller regler (vi selv har fundet på eller følger) godt? Opbygger de os, nærer de os, sætter de os fri? Hvis ikke, er det vist tid til at bliver udskiftet.
~ 8: Hvad er vores forhold til penge, værdi, overflod & hårdt arbejde? Skal man yde før man kan nyde? Eller fortjener vi alt, hvad vi kan forestille os? De fleste af os har mange skygger på vores selvværd (som afspejler, hvad vi er komfortable med at modtage for vores ydelser/tid/arbejde), selvtillid & penge. Hvad tænker vi om rigdom eller rige mennesker? Der er oftest meget at heale her. God arbejdslyst.
~ 9: Hvordan er vores tilgang til arbejde? Vores forhold til vores egne lederevner, integritet, retningsfornemmelse i livet? Stoler vi på os selv & vores dømmekraft? Eller har vi en tendens til at kigge efter andre/stole mere på det, de ser/synes/gør/mener?
~ 10: Muligheden for at kombinere alle disse indsigter; sætte det sammen på nye måder & initiere en ny vej i vores liv. Er der noget, der skal ændres? Nogle indre eller ydre ting, der overhovedet ikke holder længere?

• Hvordan man vil arbejde med disse energier, må man så absolut helt selv om. Nogle vil bare have lyst til at tygge lidt på det & så lade underbevidstheden arbejde under søvnen eller mens vi lever vores liv. Andre vil have lyst til at analysere det hele til bunds, dissekere hver enkelt kategori & tænke over energierne én efter én – mens andre vil få meget ud af at skrive det hele ned & derigennem fordøje det oplevede (& det sidste giver da også rigtig god mening netop nu, da Mars (Vædderens hersker) står i Tvillingernes tegn for kommunikation, skrift & formuleringsevner, i konjunktion med Nordknuden (vores videre vej i denne inkarnation). Nogen vil altså kunne mærke skæbnens vingesus disse dage, & det er da også OPLAGT at ændre kurs nu eller undersøge alternative løsninger på de udfordringer eller problemer man har, som ikke umiddelbart lader sig løse).

Bemærk hvor smukt Mars & Nordknuden står i konjunktion med MC alle i den transformerende, genfødende & dybt forvandlende Venusgrad 13. 13-tallet, der changerer lidt af Skorpionens kvaliteter & indeholder fødsel, død, genopstandelse & genfødsel. Det feminine, mystiske & okkulte tal, som du kan læse mere om her: } 13-tallets • kærlige • transformationskraft {

• Det bringer os videre til dagens anden store forbindelse, nemlig aspektmønsteret T-korset, vi ser (den røde trekant på billedet ovenfor) imellem Månen (i Jomfruen), Mars/Nordknuden (i Tvillingerne) & Merkur (i Fiskene), der har været aktivt det meste af i går & i dag. Månen i opposition til Merkur & begge i hårdt aspekt til Mars/Norknuden (& faktisk også Sydknuden i 13° i Skytten, selvom den ikke er synlig i nedenstående horoskop; men den befinder sig altså stik modsat den grå hestesko). Alle placeringer befinder sig i bevægelige tegn.

• Det skaber selvsagt et pres på Mars & vores oplevelse af os selv/vores evner, selvtillid & formåen + den vej vi har valgt at gå her i livet. Nogle vil disse dage blive bekræftet i, at det er den helt rigtige vej, de bevæger sig ned ad, til trods for møje & gojemøg – mens andre vil blive i tvivl om deres retning & mærke nye idéer, oplevelser & tilgange trække.

• Lige gyldigt om det er den ene eller anden oplevelse du har, så tilbyder Mars os modet til at gå efter vores ønsker — til trods for vores manglende muligheder for at sætte fornuftige ord på det (da Merkur står i den drømmende & billedlige Fisk) eller vores indre liv; måske drømmer vi om noget, der får os til at længes ud af vores nuværende livskonstellation & det kan bringe smerte, sorg eller uro over at ting ikke kan planlægges/ kontrolleres ned i mindste detalje (jomfruen).

• Vi kan også opleve en overaktiv mental energi (Tvillingerne), ligesom vi kan blive hvirvlet rundt i en masse tanker. Kanaliserer vi ikke denne energi ind i gøremål, visioner eller projekter, kan vi føle os som en kastebold for eget indre liv. Det vil medfører at vi kan føle os rastløse, diffuse, forvirrende, usammenhængende eller måske endda verbalt agressive eller irritable.

• Så: har vi følt os vrede den seneste uge, kan dette aspekt hjælpe os med at kanalisere de underliggende oplevelser, fortrængte eller undertrykte føleler eller traumer ud i konstruktiv handling, bevidstgørelse eller forløsning af oprindelsen til vreden. Det er i hvert fald vigtigt, at vi ikke handler på det eller overfuser andre (hvilket er en mulighed med kvadraten imellem Mars & Merkur). Dette aspekt giver også den mulighed, at man kommer til at antage at man intuitivt er i sync med andre (mere eller mindre nære relationer) & at man deler værdier & ønsker med dem — som man faktisk ikke gør. Her er det væsentligt at kommunikere klart & aftale(!), hvor man skal hen/hvad man vil, da vi let under denne kvadrat går skævt eller tager fejl af hinanden pga antagelser, foregøglinger eller fantasier.

• Alt i alt giver Mars●Nordknuden os endnu mere mod til at skabe forandringer i vores opfattelser, idéer & tankegange — & måske også i vores levede liv: at deres konjunktion krydsede over MC i går, giver os også et hint om, at vi kan nå meget langt, skulle vi kaste os ud i det & følge vores indre impulser nu. Og Solen & Venus i vædderen giver os da yderligere kraft & hjertemod til at søge vores egen indre sandhed & søge vores egne ny, (spirituelle) veje. Hvilket også på en måde leder op til Fuldmånen i Vægten i morgen aften.

..
..
Billedet er af Gustav Klimt & hedder “Water Serpents II”, 1904.