[ Solen i 8° i Stenbukken — Månen i 8° i Krebsen, 30. december kl. 04.28 ] • Under en Fuldmåne optræder typisk en spændingsakse imellem to poler; en opposition. Alle tegn i Dyrekredsen står overfor et tegn, de på den ene side deler temaer med, men på den anden side kan have/har modsatrettede værdier i fht. Hvadend de har modsatrettede temaer eller ej, løser de dem helt sikkert forskelligt. Tag nu Krebsen & Stenbukken. De ønsker begge at videregive dig vigtige værdier & sørge for verden & slægten. De ønsker begge at understøtte & støtte deres afkom på bedst mulig vis. • Stenbukken mener at forhåndsviden, disciplin, mådehold, arbejdsomhed & ambition er vejen frem & at regler, pligter, faste rammer & spisetider samt viden om/forståelse af de begrænsninger, der findes i det fysiske liv, er den mest kærlige måde at sende sit barn ud i livet på, mens Krebsen mener at nærvær, tætte familiebånd, at kunne udtrykke sine følelser samt kærlighed er det bedste grundlag for at blive et lykkeligt menneske & at kropskontakt, omsorg, fortrolighed, næring samt at være i stand til at mærke & imødekomme andres behov er den bedste forudsætning for at klare sig godt. • Selvom begge tegns værdier & tilgange er værdifulde, givtige & vigtige har de dog fokus på hver sit sted. Stenbukken bekymrer sig om de fysiske formaliteter, opdragelse & at kunne forsørge sig selv ude i livet, mens krebsen fokuserer på evnerne til at møde, drage omsorg samt forbinde- & knytte […]