} 9 • 9 • 9 • 9 • 9 • 9 • 9 • 9 {

[ Chiron ● Merkur i 9°30′ i Vædderen, kl. 09.09 ~ Mars i kvadrat til Neptun, kl. 21.17 ~ Sortmåne Lilith ● Uranus i 9°30′ i Tyren ]

• I dag er på én måde et energisk lavpunkt. Energien er så massiv & intens, at man kan føle sig SÅ drænet. På den anden side rummer den også en meget kraftfuld energistrøm, der handler om at tage ejerskab, lederskab & træde ind i sin indre, modne visdom. Det skyldes at vi ser to tre specielle konjunktioner i dag – og hele to af dem finder sted i præcis 9° & 30 bueminutter, hvor spøjst er det? I tilgift fandt den ene sted i morges kl. 09.09 dansk tid for ligesom at understrege det kæmper 9’er tema vi også ser i dag!

CHIRON•MERKUR
• Der er rigtig mange indsigter, der har villet komme til os de seneste dage & det skyldes at Merkur langsomt har nærmet sig Chiron i Vædderen.

• Når vores daglige bevidsthed møder asteroiden for vores dybeste karmiske sår (og dermed også muligheden for at heale dem), så har vi mange erkendelser. Vi kan have haft nogle dybe a-ha oplevelser denne uge, hvor noget vi ikke før var bevidst om pludselig står klokkeklart for os. Det kan være årsager til at vi ikke har turde stå frem med, stå ved eller stå op for os selv, andre eller en specifik (og ofte traumatisk) situation. Det kan være blokeringer, overbevisninger eller idéer om virkeligheden, andre menneskers værdier & forventninger eller des lige, der på den ene eller anden måde har afholdt os fra at udtrykke vores selv, selvstændighed, uafhængighed eller løsrive os.

• Chiron kan have en tendens til at virke ligesom Saturn i vores horoskoper. Han præsenterer en forhindring vi må overkomme, tilgive & forvandle før vi kan mestre det område han vogter. Med andre ord giver han os et realitetscheck, hvor er det vi faktisk står? Dette forstærkes i dag af Saturns kontakt til Måneknuderne, der ligesom minder os om alvoren af vores handlinger & at de valgte vi træffer farver langt ind i fremtiden. Måneknuderne står i 12° i hhv Tvillingen & Skytten, mens Saturn står i 12° i Vandbæreren. 12 er er afventende tal, der indeholder mulighed for stor ekspansion & succes, men som stadig præsenterer en række udfordringer, der må overvindes. 21 er dette tal forvandlet, hvor målet ikke længere helliger midlet (1-tallets målrettethed & fokus på rene manifestation, hvad end konsekvenserne måtte være, er nu erstattet af 2-tallets bløde næstekærlighed & samarbejdende tal, der fokuserer på relationen & processen over resultatet.) – og den grad Mars & Neptun mødes i i aften. Hvis vi kan se bort fra alle illusionerne & mismodet, er der altså mulighed for at handle på dyb healing, ansvarlighed & handle på vores højere idealer også selvom de er i modvind eller upopulære.

LILITH•URANUS
• Når vores dybeste skygger & skjulte kræfter i Lilith mødes med fremtiden & omvæltningernes planet, Uranus, i Venus’ sensuelle & nydelseslystne tegn, Tyren, så er der lagt op til frigørelse & omfavnelse af en dyb, indremodtagelighed & sanselighed. For de fleste kan denne (ganske korte – ca 48 timers) transit være ret overvældende, fordi den kan vise os steder, hvor vi har fornægtet vores egen dybe natur & lyst.

• Når vi arbejder med hjørnesten i vores underbevidste personlighed, så har vi oftest brug for fokus, intention & plads/fred til at rumme det. Her får vi mulighed for at integrere vores skygger, rejse os i vores egen mægtighed & generobre vores oplevelser & de historier, vi fortæller os selv om, hvem vi er. Vi har mulighed for at tage vores lyst & ejerskab over vores nydelse tilbage + definere/tage styring over de værdier, idealer, filosofier, normer, pædagogikker & tilgange vi ønsker at leve under & efter.

• At have modstand på andre menneskers ønsker & værdier er en mulighed nu, ligesom vi kan komme til at afvise eller fordømme deres måde at udtrykke deres iboende feminine kvaliteter (gælder alle køn) fordi vi jan finde dem overvældende, triggende eller *for meget*. Det er imidlertid vigtigt her IKKE at fælde dom over nogen, når vi udforsker vores skygger – hverken os selv eller andre.

• Tværtimod er rummelighed, tålmodighed, nysgerrighed, jordforbindelse, komfort & sanselighed måder at komme igennem dette på. Skyggearbejde kan være utrolig spændende & belønnende – især hvis man tager sig tid til dig!

MÅNE•NEPTUN
• Og som skrevet i sidste opslag, står Månen også med sit tynde, aftagende segl i Fiskene, & bevæger sig just henover Neptun i dag & illuminerer (eller måske rettere åbner for en intern emotionel forståelse – en sansning – da den jo netop ikke lyser, dagene her lige før Nymånen) & inviterer til forløsning, tilgivelse, frisættelse, accept & dyb healing. At afgifte sig & slippe muskelspændinger, ophobede følelser, blokerende overbevisninger eller myldrende tanker er en god måde – lige her før Nymånen – at genoprette forbindelsen til os selv, vores æteriske, astrale & fysiske krop på.

• Der er altså fuld smæk på healingen & det forstærkes yderligere af den heftige 9-er kode vi ser i dag:
9. April. Datoen giver vibrationen 18/9 (9 + 4 + 2 + 0 + 2 + 1 = 18) & så har vi hele 4 placeringer i 9° = 9.9.9.9.9.9.9 er smukt nok også Mars’ tal, men med en moden Stenbukke eller Saturn kvalitet over sig. 9’er er fuldbyrderen, der hvor erkendelserne & erfaringerne er krystaliseret til visdom. Der hvor ens egen storladne ærgerrighed har forvandlet sig til integritet & autentisk lederskab. 9 er en vibration, der indeholder alle andre frekvenser, men som også kan virke meget bastant eller hård for nogle. Især med 18 som essenstal i dag, kan man opleve en næsten krigerisk stålsathed på sine mål eller visioner, som den ensomme samurai, der kæmper sig igennem snestormen for den højere sag han tror på.

• Kan vi forene disse 4 lag i dag (eller måske i morgen, når vi lige har sundet os ovenpå det hele), så er der altså mulighed for virkelig at løfte os selv, komme i kontakt med dybe indsigter & tage et seriøst ejerskab over alt det vi har fået øje på ikke fungerer. Håber I kan bruge det opbyggende & ikke er blevet slået ud af intensiteten.
Rigtig god weekend

🔥

..
..
Billede 1) er af Hermann Hendrich & hedder “Stealing the Rhine gold”.
Billede 2) er af Wilhelm Kray (1828-1889) “The Water-Nixies Victim”.
Billede 3) er oversigten fra i morges hvor Merkur mødte Chiron.
Billede 4) er to minutter i midnat i aften, hvor Lilith møder Uranus.