} Merkur ● Uranus {
[ Merkur i 6° i Stenbukken i trigon til Uranus i 6° i Tyren d. 25. dec kl. 08.04 ] • Merkur & Uranus stod i eksakt trigon i morges & åbnede for en lidt mere (ganske vidst) omskiftelig, men også optimistisk tankegang. Uranus er Vandbærerens hersker & det passer perfekt, at hans knudrede, geniale & systemiske opfindsomhed farver vores dagligs tankevirksomhed & rationaler. Mange følelser & tanker skal transformeres her på årsskiftets tærskel, ligesom der er meget, der skal ryddes ud & op i, for at vi kan frigive det hele & ikke behøver slæbe vores gamle tankemønstre & tankegods med ind i Vandbærerens Tidsalder — & heldigvis giver denne blide forbindelse os medvind & mindre friktion på disse dybere processer. • Uranus er den højere oktav af Merkur & hersker over vores højere intellekt, telekinetiske forbindelser & geniale påfund. Med en så direkte & positiv forbindelse imellem de to planeter for vores intellekt — og så oven i købet i de cementerende & virkeliggørende jordtegn Stenbukken & Tyren — er der gode muligheder for at modtage banebrydende & fuldstændigt nytænkende ideer, hvis vi er åbne for højere guidance. Idéer, der vel at mærke kan manifesteres i det fysiske med Tyrens dybeste, sanselige nærvær & Stenbukkens overordnede linjer & perspektiv; en perfekt kombination for at få de enkelte detaljer med & huske på, hvad det er vi er motiveret af — helt lavpraktisk — mens vi holder os de langsigtede mål for øje i det helt store perspektiv. • […]