} At • forstå • sine • Drømme • pt. I {
• Vi nærmer os efterhånden afslutningen af De 24 Hellige nætter & det Juleritual, jeg har delt med jer, den seneste tid. Vi har undersøgt potentialerne & bedt om højere guidance først for vores personlige udvikling de første 12 dage op til Jul — og dernæst for vores sjælelige udvikling, de 12 dage efter Jul. Selvom man kan argumentere for, at disse to — altså vores personlige & sjælelige — sider, er det samme eller overlappende, definerer jeg det som, at den personlige udvikling handler om erfaring, modenhed & selvtillid; at udvikle de egenskaber, evner & færdigheder vi har anlæg for i dette liv. Det gør vi, fx, ved at træde lidt udenfor vores komfortzone hver dag & gå efter vores drømme, fremfor at leve efter andres definerede rytmer eller gemme os bag normer som høflighed, jantelov, etc. • Den sjælelige udvikling derimod handler om en bevægelse vores bagvedliggende ånd gennemlever i løbet af en række liv; en slags sjæle-forfinelse, hvor vores sjæl lærer om at være et menneske med sorger, glæder, ansvar, konsekvenser samt årsag/virkning på det jordiske plan, der altså sliber eller forædler vores højere væsen. Hvert liv har et udviklingspotentiale vi kan indfri — eller gemme til næste liv, det afgør de valg vi træffer. Denne udvikling i enhver inkarnation handler om selvværd; at mærke ind i, hvem du i sandhed er & leve ud fra din inderste autenticitet & visheden om, at du er værdig & velkommen her i verden: og det er ikke sådan, at […]