} Venus • i • Jomfruen • pt. II {

[ Har man selv — eller dater / kender man én med — Venus i Jomfruen ]
• Når Tyrens hersker; Kærligheden, skønheden & romantikkens planet Venus står i Jomfruens beskedne & pertentlige tegn er hun alt andet end storladen & dramatisk. Hun er kræsen, stilig og stiller høje krav til æstetik & renlighed (Og sin udkårne & dennes færdigheder indenfor begge discipliner). Rene linjer på alle fronter, kunne vi kalde det. Det skal være praktisk, funktionelt & nydeligt. Der skal være orden & ordnede forhold.
• Jomfruens intellektuelle tilgange giver Venus et køligere islæt her & hun kan godt risikere at blive beskyldt for at være en kynisk logikker af mere varmblodige tegn, når de er i deres følelsers vold.
• Man skal dog ikke tage fejl. JomfruVenus er bestemt følsom, hun v i s e r det bare ikke; det er hun alt for selvbevidst & stolt til. Det er simpelthen under hendes værdighed. Men ikke desto mindre blev hun altså såret & hvis du er uheldig kan hun godt finde på at bære nag over det. For lige så kontant & kritisk JomfruVenus kan være, lige så nærtagende er hun (oftest) også.
• Pertentlig til fingerspidserne — der kan grænse op til pedanteri på dårlige dage — får JomfruVenus til at virke kritisk, når hun påtaler sin bejlers manglende sans for detalje. The devil’s in the detail & det om NOGEN ved Jomfruen.
• JomfruVenus kan ved første øjekast virke en smule tør & kan i sit sirlige forsøg på at planlægge alt også godt ende uden et spontant element i livet — overhovedet. Hun kan have svært ved at udtrykke sin kærlighed eller hengivenhed direkte, men har en tendens til at hinte den eller komme med små indforståede kærlighedserklæringer eller udtrykke den igennem små handlinger & tjenester. Den manglende fyrrighed bliver dog opvejet af en uopslidelig stabilitet & hun er meget dedikeret & pligtopfyldende i alle sine kærlighedsrelationer (også til børn & familie). Har hun først valgt sig en mage, så bliver hun. Offervilligheden er stor & kan, hvis hun ikke føler sig set & anerkendt, for alt det hun gør, godt kamme over i martyrium. Man skal dog blot bemærke, hvor meget hun gør & hvordan intet ville være det samme uden hende før hun beredvilligt er oppe af stolen igen med sin faste følgesvend Ajax for at pudse vinduerne — endnu en gang. JomfruVenus motto kunne meget vel være: Hvad er et hjem uden en mor?
..
..
Billedet er af Giuseppe Castiglione (1688-1766) & hedder “Xiang Fei”.

} Nymåne • Optakt {

[Nymåne i 25° i Jomfruen (kl. 13.00)●Saturn, 25° i Stenbukken + Jupiter●Merkur & en 17.17.17 + 25.25.25-kode ]

• Månen står Ny i morgen kl 13.00 præcis i Jomfruens tegn for høst, helse & healing (bemærk igen, hvordan 13tallet sniger sig ind overalt disse dage & fremhæver Venus’ uomtvistelige rolle i hele 2020).
• Nymåner giver os altid mulighed for at vende blikket indad & modtage indsigter om vores krop, vores situation & ønsker for vores videre færd. Dette forstærkes yderligere, når den står i Jomfruens logiske, strukturerede, kropsbevidste & selvkærlige tegn. Derudover ligger den lige på grænsen til at være en Supermoon (men er egentlig lidt for langt væk), hvorfor den kan opleves som ekstra kraftfuld. Supermoons er en betegnelse, der anvendes når Månen står nærmest sin korteste afstand til Jorden & denne Nymåne er den tredje tætteste Nymåne i 2020. Så hvis du har følt dig ekstra påvirket eller udmattet den seneste uges tid, er det ikke så overraskende endda.
• Nymånen er der, hvor vi vender blikket indad, lader op & sætter intentionerne for, hvordan vi vil handle i fremtiden. Vi planter et kim, der vil spire & blomstre til JomfruFuldmånen i Fiskens sæson om 6 måneder. Denne cykliske bevægelse mimer også kroppens, især dem af os, der oplever månedlig blødning. Nymånen er blødningen; en forløsning af det, vi ikke skulle bruge alligevel og samtidig en forvandling & udrenselsesproces, hvor vi gør klar til at så den næste, nye spire. Fuldmånen er ægløsningen, hvor alle vores anstrengelser kan bære frugt, hvis vi har forberedt os fyldestgørende. Man kunne også beskrive Nymånen som indåndingen overfor Fuldmånen som udåndingen.
• Alt dette betyder, at der er gode muligheder i dette døgn for at sidde nogle minutter i stilhed & forestille sig, hvordan resten af 2020 — & endda det næste halve år — helt indtil Jomfrumånen står Fuld til marts næste år — skal udfolde sig.
• Hvis Fisken repræsenterer den intuitive, flydende, ulegemlige åndelige forbindelse, er Jomfruen den praktiske, jordbundne, legemlige, rituelle åndelige forbindelse. Jomfruens intuition er en slags mavefornemmelse, hvor de mærker naturen, stemninger, & hvordan det hele bedst anvendes fysisk. Der er altså en forbindelse til Moderjord, de cykliske processer såsom årstidernes gang & den frodighed, der følger med, hvorfor ernæring også er en del af Jomfruens område. Og det er da heller ikke et tilfælde at Jomfruens kropslige region er maven & vores fordøjelsessystem; der hvor vi tager alle vores oplevelser ind, næres & fordøjer på det indtagede & det oplevede. Tegnet associeres også med frugtbarheds- & høst-dværgplaneten Ceres (som det pt diskuteres om skal overtage herskerskabet over Jomfruen fra Merkur).
• Vi har altså rig mulighed for at komme godt fra start & planlægge de næste 6 måneder frem — & hjælpe os med at høste det fulde udbytte af denne Nymåne & lægge et stærkt fundament igennem tjenstvillighed, andagt & healing. Denne Nymåne er endnu en af dem, der står i eksakt, opbyggende aspekt til Saturn, Stenbukken & den fysiske materies hersker, & giver os frugtbare muligheder for at påtage os et modent, kærligt & balanceret lederskab; hvis vi tør vokse med opgaven & slippe vores frygt & angst.
• Vi står på en skillevej; på brinken af Vandbærerens tidsalder — et monumentalt opgør med fortidens strukturer & systemer, der blev initieret allerede 12. januar i år med Det Store Stellium i 22° i Stenbukken & nu — efter en række brutale omvæltninger — er vi parate; privat såvel som kollektivt at tage ansvaret & opgaven på os. Og vi er den heldigvis voksen & hvis ikke, skal Saturn nok støtte, guide & hjælpe os de sidste skridt.
• Den balsamiske Månefase vi pt befinder os i, hjælper os altså med at slippe, transformere & frisætte alt det gamle; fortiden & det, der ikke længere tjener os — og med de jordiske tegn Jomfruen & Stenbukken slipper vi også på det fysiske plan — ligesom sommeren, der langsomt bevæger sig over i efteråret, der suger sin saft & kraft til sig igen for at kunne overleve vinteren på vågeblus & puste livskraft & kærlighed i de mest essentielle & basale funktioner i naturen — & i os.
• Nymånen — & de første dage efter — bliver altså en tid, hvor vi kan initiere alt det, vi ønsker os af fremtiden — & denne Nymåne er særlig stærk mht at manifestere langsigtede resultater: så hvad ønsker du at manifestere? Hvad ønsker du at tage ejerskab & ansvar for? Hvad ønsker du at frigive, tilgive, heale & slippe? Hvor ønsker du at tage lederskab? & hvor kan du gøre en selvkærlig indsats for at få et mere opfyldende, skabende, sundt, nærende & kærligt liv? Alt dette giver mening at notere i sin Månedagbog — eller bare på et pænt stykke papir. Når vi formulerer os på skrift, sender vi klarere intentioner ud i universet & med kommunikationens planet, Merkur, i hårdt aspekt til ekspansionens & visdommens planet, Jupiter netop nu, giver det mening at aktivere sine skrivefærdigheder, sit intellekt & sine ord.
• Med så mange planeter i Jordtegn; Solen, Månen, Jupiter, Pluto, Saturn & Uranus er der altså et massivt fokus på det praktiske & at få virkeliggjort vores intentioner, ideer, tanker, værdier & ønsker — & vi begynder denne proces med at manifestere vores ønsker & tanker på papiret! Når det så er sagt, må vi dog også huske at Nymånen (vores blødningsperiode) er en introvert periode, hvor vi har brug for mere alenetid, hvile, ro, varme, næring og tid… bare til at vende opmærksomheden indad & modtage/give os selv den fornødne omsorg. Dvs. det er ikke meningen, vi skal haste ud & gøre alle mulige ting (selvom vi måske føler et skub i den retning) — & SLET ikke under Mars Retrograd! — det er nu vi skal trække stikket, tage den med ro, prioritere & lave lister over vores mål! Det er Jomfruen heldigvis rigtig god til (så det kan vi måske alle trække lidt på med denne massive planetariske tilstedeværelse i Jordtegn).
• Vi kan ikke nå det hele & slet ikke, når vi har travlt & har brug for hvile. Denne tilbagetrukne facon omkring Nymånen er i øvrigt noget, vi alle kan mærke & er ikke reserveret til mennesker med en livmoder. Så hvis din mand, mor, partner, du selv eller dit barn har behov for ekstra hvile, er det oplagt at tillade os det denne weekend. At omlægge planer kan også være oplagt, for der er meget der skal gøres & Jomfruen holder af at have en finger i enhver praktisk-kage, men det giver bedst mening, når vi har overskud. Jomfruen minder os om, at uden mad og drikke (og søvn, faste sengetider, renlighed, selvkærlighed, mm.) duer helten ikke.
• Så selvom vi måske har brug for en ekstra lur, ER der bare ekstra meget tryk på denne Nymåne, da den både står i opposition til idealisten Neptun i Fisken, i inkonjunktion til utålmodige & oprørske Mars i Vædderen & i trigon til Jupiter, Pluto & Saturn i Stenbukken. Det sidste tripel-aspekt & især de implicerede planeter giver virkelig muligheder for at ændre på de måder, hvorpå vi møder, handler, vurderer & ser verden (& os selv) — & med den rette indstilling, knofedt & determinisme kan disse ændringer gøres relativt permanente, om ikke andet bestemt langsigtede, med Saturn.
Jeg skriver noget mere om det hele & numerologien i morgen.
Rigtig god & blid Nymåne!
..
..
Billedet er af Adolphe-Alexandre Lesrel (1839-1929) & hedder “L’Aurore”, 1868.

} Sol ● Jupiter + Jupiter • Ret {

[ Solen i 17° i Jomfruen i trigon til Jupiter i 17° i Stenbukken (9. september kl. 18.03) + Jupiter Retrograd 27° — 17° i Stenbukken; 14. maj kl. 16.32 — 13. september kl. 02.40 ]
• Som vanen tro, ser vi altid et trigon-aspekt imellem Solen & Jupiter just før Jupiters retrograd ophører. Dette skyldes, at Solen som regel står i direkte opposition til en planet, når den er midtvejs i sin retrograd — & når vi så nærmer os afslutningen af denne retrograd er den pågældende planet nu kun 120° fra Solen (fremfor oppositionens 180°).
• Fortolkningsmæssigt kunne vi sige, at nu havde Solen & Jupiter været omkring deres uoverensstemmelser — været i direkte opposition; fået deres holdninger diskuteret samt undersøgt, hvor de var uenige — for nu efter en række forhandlinger at være parate til at indgå et strålende, gensidigt & givtigt samarbejde. Og Solen i trigon til Jupiter er da også et af de mest positive aspekter; ja faktisk er det så positivt, at de mennesker, der har dette aspekt i deres fødselshoroskop sjældent selv lægger mærke til de positive kvaliteter dette giver, da de oftest har uretfærdigt let ved mange ting & som udgangspunkt er usandsynligt heldige: næsten urimeligt heldige, kan vi andre synes af og til.
• Vi kan også se Sol●Jupiter-aspektet som en slags positiv validering (igennem det smilende varme aspekt) for lige at belyse her på falderebet, hvad denne Jupiter retrograd har lært os. I år falder denne forbindelse i Jordtegnene (sidste år så vi det i ildens element) & viser os, at vi har flyttet vores fokus fra idealerne til realiteterne. Vores indre granskning af værdier, viden, spiritualitet, overbevisninger & livsfilosofi er ovre & nu er tiden moden til, at vi cementerer dem i det fysiske.
• Det får vi hjælp til af Solen (vores selvbillede; væsenskerne) i Jomfruens flegmatiske, grundige & velovervejede sindighed, mens at Jupiters ekspansionskraft udfolder sig på det mest materialiserede plan; Stenbukkens stålsatte evne til at forankre alt i den fysiske materie. Vi kan med andre ord skabe (stort set) hvad vi ønsker os, hvis vi anlægger den rette ånd, udviser udførlige planlægningsevner samt tålmodigheden til at eksekvere disse planer, når timingen er rigtig.
• Sandsynligvis har vi de sidste 4 måneder reflekteret en del omkring emner som personlig vækst (både økonomisk, modenheds- & færdighedsmæssigt), selvudvikling, overvejelser omkring hvilken retning vi ønsker i livet, livsfilosofi, hvad der gør os glade, hvad vi godt kunne tænke os at vide mere om, samt hvad succes egentlig betyder for os personligt & hvad der skal til for at vi kan opnå det. (Måske I husker det, men tilbage i maj gik Venus & Jupiter næsten retrograd samtidig & gav os et dybdegående indblik i hvad vi følte os fortjent/værdige til. Når disse to planeter, der tilsamme skaber rigdom, glæde, lykke & selvværd i vores liv begge er retrograde samtidig er der lagt op til store landvindinger — så har du fået øje på, hvor du overhovedet ikke anvender dine talenter eller færdigheder? Hvor stiller du dit lys under en skæppe? Hvor er du bange for at træde frem & modtage? Hvor føler du dig bange, lille, uværdig, etc? De seneste måneder har med al sandsynlighed kastet noget lys over disse emner & givet os en række svar på, hvorfor lykken ikke har tilsmilet os helt så meget, som vi måske kunne ønske os?
• 17/8 (gradtallet Solen & Jupiter befandt sig i i går) kaldes udødelighedens tal & korresponderer med Stjernen i Tarotten & stjernetegnet Vandbæreren. Det er et meget kraftigt karmisk tal, der kan skabe mennesker & begivenheder, der vil gå over i historien & leve evigt i legenderne, kunne man sige. Det er også et karmisk tal (pga 8-tallets uendeligheds-temaer (Saturn); der viser os at vi alle er underlagt det fysiske livs love, men også de evige cykliske bevægelser), et dybt spirituelt & intuitivt tal (pga 7-tallets esoteriske, drømmende, mystiske & dybt indsigtsrige energi (Neptun)) samt et kraftfuldt manifestations tal (pga 1-tallets åndelige inspiration, kreativitet, opfindsomhed & selvtillid (Solen)); så der er altså virkelig mulighed for at skabe store resultater med Stenbukkens langsigtede ærgerrighed & dette massive tals energi.
• Jupiter er stadig retrograd indtil 13. september (bemærk her, hvordan Venus’ transformative 13-tal igen sniger sig ind & minder os om, at uden selvværd er selv de største ambitioner, armbevægelser & selvtillid ikke så meget værd), så med Solens fokus bliver vi bedt om at undersøge, om der er et par sidste indsigter omkring vores selv, selvbillede eller selvværd tilbage, vi lige skal have styr på, inden han går ret igen.
• Jupiters baglæns bevægelse inviterer os til at arbejde med et sted i vores liv, hvor vækst er hæmmet. Det tegn han står i farver temaet for, hvor det er, mens vores egen personlige Stenbukkeplacering (dvs de(t) hus(e) Stenbukken strækker sig over) i vores fødselshoroskop viser os, hvor det er vi personligt skal vokse. Når han er i sin nabo, Saturns, tegn, tyder det på at vi skal lære at arbejde uden om begrænsninger, forhindringer & restriktioner; vi skal anvende vores viden & bruge Jupiters vid & kreativt til at skabe løsninger på alle de områder, hvor vi pludselig bliver holdt hjemme, tilbage, inde for landets grænser, etc på.
• Vores angst, frygt samt lønslavementalitet får med andre ord en tur med støvekosten. Er vores idéer om rigtigt/forkert, idealer, strukturer, landegrænser & samfundsorden bedagede? Jupiter hersker over vores evne til at udvikle os, ekspandere samt udvide vores horisonter — herigennem religion, filosofi, erkendelse, visdom & højere (ud)dannelse. Er der et område, du oplever blokade på? Dette er sidste runde af hans introspektion i materiens dybe, lerholdige grunde. Så hvor skal vi udvikle os? Hvad har du lært om dig selv, vores systemer & samfundsstrukturer i løbet af de sidste 13 måneder? Alt må være på plads, før vi kan fortsætte med at udvide vores forståelsesramme & det hjælper Jupiter os med nu. Om det så er vind i karriere-sejlene, helbredet eller øget status/indflydelse eller måske bare en grundlæggende forståelse for retfærdighed her i livet han hjælper os med at få gang i — er hip som hap. Hvis en kanal er stoppet, må den renses for at vi kan have balance i hele vores system.
• Jupiter●Sol relationer er som sagt nogle af de mest positive astrologiske aspekter, vi overhovedet kan opleve. Selv når de er hårde. Det giver humor, overskud, generøsitet, optimisme, selvtillid, tillid, glæde, overflod & lykke. Så disse dage kan også føles som om vi kan klare alt (selvom alle Mars hårde aspekter muligvis skygger for denne følelse). Det er oplagt at udtrykke sine ønsker & idéer, især dem, der handler om positive forandringer vi gerne vil implementere ovenpå alle de erkendelser, vi har haft (både med Venus retrograd i forsommeren & Jupiter retrograd).
• Jupiter går retrograd hver 13. måned & skifter dermed tegn for sine indadvendte erkendelser hvert år. I år er han altså i Saturns tegn, Stenbukken, & viser os hvordan vi må mestre selvbeherskelse, tålmodighed & stræbsomhed for at nå vores mål — både på de indre åndelige planer, såvel som på de fysiske, jordiske. Så hvad skal du bruge de sidste måneder af Jupiters ophold i Stenbukken til? Det giver mening at undersøge, hvordan vi kan bruge ekspansionens, rigdommen & overflodens planet bedst muligt i det ambitiøse, dybt engagerede kardinale jordtegn, der på en god dag mestrer lederskab, succes & imponerende resultater. Til december skifter han nemlig tegn sammen med Saturn (til Vandbæreren) & så kommer der helt andre energier til os. Så pønser du på at lægge grunden til dit kommende kejserdømme? Så er nu en god periode, at planlægge hvordan det skal eksekveres — men det er vigtigt at huske på, at vi ikke skal handle endnu; så længe Mars er retrograd er vi nødt til at evaluere vores handlemåder & temperamenter, så først efter 14. november giver det mening at tage handling på vores Jupiterdrømme.
God fornøjelse med at undersøge, hvad du skal have ud af de sidste måneder af 2020!
..
..
Billedet er af Annibale Carracci (1560-1609) & er et portræt af Jupiter & Juno (Zeus & Hera), 1597.

} Fuldmåne • i • Fisken • pt. I {

[ Fuldmåne i 10° i Fisken — Solen i 10° i Jomfruen
2. september 2020 kl. 07.21 ]
• HøstFuldmånen står over os & vil skinne med sin klare blå cirkel på os, både i de tidlige aften timer & i de sene morgentimer de kommende dage. Selvom hun allerede er aftagende vil hun stå strunk & smuk de kommende morgener (3. sep indtil 07.12, 4. sep indtil 08.25 & 7. sep helt frem til middagstid).
• HøstFuldmånen falder tidligt i år & minder os om balancen imellem detaljen & det store billede. Det er nemlig astrologisk set en vandren imellem det pragmatiske, jordnære, dagligsdagsorienterede, strukturerede & ordnede i Jomfruens tegn overfor det mystiske, drømmende, verdensfjerne, flydende & kaotiske i Fiskens.
• Med Solen i Jomfruen (vores selvbillede & væsenskerne) & Månen i Fiskene (vores indre liv & relationelle tilknytninger) disse dage, er der højnede chancer for at forbinde os til det clairvoyante samt have sublime, besynderlige & meget livagtige drømme. Men det er også her hvor Fiskens ubevidste, verdensfjerne forbindelser kan hyle os ud af dem, gøre det komplekst for os at skelne imellem os selv & andre, samt sætte grænser. Det kan være frygteligt overvældende & vi kan få lyst til at gemme os, stikke hovedet i en busk eller decideret forsvinde i Neptuns opløsende tåger.
• Her kan Jomfruens pragmatiske jordbundenhed hjælpe os & de dynamiske Fiskevande tilbage til virkeligheden med ro, rytme & regelmæssighed. Her kommer Jomfruens stabilitet ind & hjælper os til at forstå de dybere lag af denne akses ønske om “at tjene” — i det daglige & det store hele. Både Fisken & Jomfruen ynder at hjælpe andre, men anskuer verden fra to vidt forskellige synspunkter. Kan vi forene disse, kan vi undgå selvopofrelse & martyrium & både tjene vores egen trivsel, samt kollektivets. Den fysiske tjenstvillighed skal have et afsæt i de åndelige, kærlige sfærer — ligesom den guddommelige hengivenhed til sjælen, skal udfoldes såvel på det jordiske, som det åndelige plan.
• Når vi arbejder med Fuldmåner er det vigtigt at forstå selve spændingsaksen & se, at pendulerer vi imellem de to yderpoler — eller indtager vi en af dem & projicerer den anden over på vores omverden, kan vi opleve stressende eller rodede menneskemøder eller begivenheder. Som balancegangen imellem Ny- & Fuldmåne opfordrer astrologien os til at tage denne vekselvirkning i Månens væsen til os & flyde ind i harmoni imellem de to yderpoler — ikke et sted, hvor vi statisk fastholder en midterpol for enhver pris, men et dynamisk flydende punkt, hvor vi udfolder & cirkulerer energierne. Her er nogle stikord til at forstå den proces vi gennemgår:
~ klarhed vs. mystik
~ det jordiske vs. det kosmiske
~ det fysiske vs. det metafysiske
~ det pragmatiske vs. det idealistiske
~ det erfarede vs. det forestillede
~ det skeptiske vs. det godtroende
~ det konkrete vs. det skjulte
~ det formfaste vs. det flydende
~ detaljen vs. helheden
• I dette tilfælde handler det altså både om ikke at stresse, kontrollere eller pine sig selv med Jomfruens pertentlige behov for orden eller flygte, dagdrømme eller vende sig væk fra verden med Fiskens ukonkrete & eskapistiske tendenser. Vi ønsker at invitere begge tegns styrker ind i vores liv & både give plads til Fiskens intuitive klarsyn, tillid & kærlighed — samtidig med at vi tager en voksent ansvar for høsten, vores egen trivsel, krop & virke. Altså at stå selvstændigt & kærligt i verden, hvor vi ærer & respekterer os selv & vores grænser (fysiske, kropslige såvel som emotionelle) samtidig med at vi nærer respekt, forståelse & omsorg for det kollektive & fællesmenneskelige.
• At forbinde sig til den balance kræver selvfølgelig ro, rum, egenomsorg, struktur & tid. Fuldmånen er en kulmination — både på Nymånen i Fiskens tegn for 6 måneder siden, men også Nymånen for 14 dage. Derfor vil jeg på det kraftigste opfordre jer til at give rum til, hvad end der kommer op, & have tillid til, at alt er helt som det skal være. Da Fisken hersker over vores immunforsvar, lymfesystem & fødder — mens Jomfruen hersker over vores bløde del af maven, mavesækken, tarmene & fordøjelsen — kan følelser af sorg, “ondt i maven”, stress, tilknytningstemaer samt alle former for usynlig, sjælelig eller emotionel smerte komme komme op. Det bedste vi kan gøre er — som skrevet i går — at rumme, hvile, dyrke egenomsorg, drikke vand & hvile os, mens vi tillader både vores fysiske & astrale legeme at heale fra de oplevelser vi kropsligt, psykisk & sjæleligt har været igennem hidtil.
• Det giver altså VIRKELIG mening at skabe plads inde i os, hvor vi ser og omfavner dette, i stedet for at forsøge at kontrollere, undertrykke eller flygte fra det. Se det som vandet, der risler igennem din krop & renser, udbedrer & fornyr hele dit system. Så selvom Fisken hersker over det ubevidste, det vi ikke kan gribe eller vide, er der mange områder, hvor vi relativt let og aktivt kan nære & heale os selv — igennem kroppen; dybe vejrtrækninger, nærende vitaminholdig mad, ubesværet fordøjelse, blidt bevægelse, rolige omgivelser etc, men også igennem sjælen: vi kan meditere, hvile os, afspænde, visualisere eller tage på drømmerejser. Det er også væsentligt at huske, at Jomfruen kan hjælpe os med at sortere i, hvad vi kognitivt tager ind; hvordan oplever du egentlig de sociale medier? De menneskelige udvekslinger du har? Samtaler? Dine medmenneskers synspunkter? Omgiver du dig med mennesker, medier eller information, der opbygger, omfavner & gør dig tryg — eller har det egentlig den modsatte effekt? Her giver det også mening at pause, sætte på lydløs, slette, unfollowe, etc.
• Det primære tema for FiskeFuldmånen er altså overgivelse, renselse & frigivelse. Så hvordan læner du dig bedst ind i tillid? Hvornår oplever du indre frihed? Undersøg dig selv & lad din intuition guide dig: flyd med & slip hvilke måder det skal udfolde sig på.
~ Så hvad giver vi slip på?
~ Og hvad giver slip på os?
~ Hvor ligger vi på spektrummet imellem at heale & tjene. Det store billede, de kollektive ubevidste strømninger overfor de personlige, bevidste strømninger?
~ Klarhed, tillid, dedikation, proces, orden.
• Vi har nu både mulighed for at integrerer det intuitive & omfavne det praktiske, men som sagt uden at svinge ud i yderpolerne & forsvinde ind i en virkelighedsflugt — eller forsøge at overkontrollere os selv eller omgivelserne.
• Nogle vil opleve at blive overfokuserede på fortiden eller fremtiden & bekymrede, angste eller stressede disse dage & her vil en simpel øvelse, hvor vi tage fokus helt ind i os selv være givende.
~ Fx denne øvelse: Først fokuserer vi på vores åndedræt, mærker hvordan luften farver indersiden af vores lunger med klar, blå kærlighed & ro. Efter et par dybe indåndinger, kan vi vende blikket ud på vores umiddelbare omgivelser. Er der 4 ting, du kan se & hvad er disse ting? Dernæst 3 ting, du kan høre? To ting du kan dufte & måske en ting du kan smage eller føle? Hvor er du & hvad føler du egentlig lige netop nu?
• Denne øvelse er god (både til angst) men også til at slippe tankernes rasen & vende tilbage til hvor du fysisk befinder dig lige nu, mærke din indre stemning eller fokusere på den handling, der er umiddelbart er forestående.
..
RITUAL
• Ønsker man at lave en kropslig renselse, kan et rituelt bad give virkelig god mening her. Man kan samle høstblomster fra haven eller engen — eller måske blot vælge en beroligende olie med duft man kan lide. Disse hældes enten i et kar — eller er man ikke så privilegeret at man har badekar — kan man stille buketten ud på badeværelset eller smøre sig ind i olien
(NB. bruger du æteriske (essentielle) olier, husk at de må aldrig kommes direkte på huden uden først at blive fortyndet! Personligt anbefaler jeg at man primært bruger dem som duftolier på klæder eller i rum uden at de har direkte kontakt med hud, slimhinder eller tøj, du har på.)
• Herefter tager man nænsomt et varmt & beroligende bad, rører sig selv over hele kroppen, mens man føler sig taknemmelig over at den er der, at den fungerer, er nogenlunde hel & for det meste er sund & rask. Man kan sige tak eller at man elsker den, mens man stryger skuldre, arme & ben, mave, lår, ryg & fødder med håndfladerne eller en vaskesvamp eller -klud. Begynd ved toppen af hovedet & afslut ved fødderne.
• Når man er kommet helt ned i kroppen & mærker en afslapning, ro eller måske evighedsfølelse, kan man begynde at frigive sine følelser eller tankemønstre. Det kunne fx lyde sådan her: Jeg frisætter med kærlighed & tilgivelse alle hidtidige oplevelser, der har såret mig. Jeg frisætter med kærlighed & tilgivelse alle hidtidige oplevelser, der har holdt mig tilbage. Jeg frisætter med kærlighed & tilgivelse alle hidtidige oplevelser, der har medvirket at jeg har følt mig uværdig. Jeg frisætter med kærlighed & tilgivelse alle hidtidige oplevelser, der har bragt mig sorg, smerte & ulykkelighed. Jeg frisætter med kærlighed & tilgivelse alle hidtidige oplevelser, der har skabt tanker, følelser & idéer om, at jeg måtte gøre mig lille, holde på min energi — eller hvad der nu passer dig. (Det vigtige her er ikke den præcis ordlyd, men snarere at det føles oprigtigt for dig & at du kan forbinde dig med dig selv & dine følelser).
• Er man til røgelse eller krystaller kan man også inddrage disse. Her vil lavendelduft & ametyst være særlig meningsfulde at anvende, ligesom badesalt til karbad også giver mening. Havvand har lignende healende effekter (faktisk vil jeg altid anbefale at bade i havet!), men kræver selvfølgelig at man er i nærheden af hav & kan få en stille stund med sig selv & naturen.
• Personligt plejer jeg at klippe mit eget hår under FiskeFuldmånen for ligesom at byde efteråret velkommen & frigive alle sommerens erfaringer. I år venter jeg dog lige til efter min fødsel, da dette er en ny & anderledes september-oplevelse for mig. Men hent evt inspiration til en lignende hårpraksis fra opslaget fra sidste år. Du kan finde det under tagget *Fuldmåne i Fisken* nedenfor.
Håber I har nogle blid & kærlige Fuldmånedage & ikke oplever al for meget af Fiskens verdenssmerte, fortvivlelse eller uro.
Allerkærligst,
A
..
..
Alle billeder er af William Page Atkinson Wells (1872-1923).
1) “A Girl in a Meadow”, 1905
2) “An Evening Walk”, intet år.
3) “Feeding the Hens”, intet år.

} Jomfruens • sæson {

[ 22. august kl. 17.32 — 22. september kl. 15.18 ]
• I eftermiddag skifter Solen tegn til Jomfruens bevægelige Jordtegn. Selvom vi allerede siden Nymånen d. 19 kunne mærke energien langsomt skifte — først med Månen, der vandrede ind i Jomfruen & siden Merkur, der fulgte trop natten efter & straks lagde køligere, mere rationelle & flekmatiske toner på de sidste dage af Løvens buldrende, kærlige sæson.
• På den måde har Løvesæsonens sidste Lumination afsluttet de 3 ugers blussende hedebølge & taget forskud på Jomfruens virksomme sæsons energi. Og den højspændte sitren, vi har oplevet de seneste uger, aftager da heller ikke blot fordi himmellegemerne på skift bevæger sig ind i det Merkurherskede Jordtegn. Travlheden følger os & vores kognition, da Merkur er hjemme i et af sine egne tegn & vi vil da også opleve denne sæson som begivenhedsrig med det hårde aspekt fra Mars i Vædderen til alle de tunge planeter, der står i Stenbukken. Løvens storladne kærlighed & mod erstattes nu af pragmatiske tanker, samt fokus, fokus & atter fokus på de små detaljer, der får livet & hverdagen til at glide — Jomfruens sæson inviterer os til nu at implementere alle de små ændringer, vi de seneste måneder har opdaget er nødt til at komme for at vi kan se os selv & verden i øjnene. Det bliver virksomt, måske lidt hårdt, men bestemt det hele værd! Jomfruen forstår sig selv & sin pragmatiske side i forbindelse/relation til andre mennesker. Det er også her at det omsorgsfulde, healende & nærende element af tegnet for alvor kommer til sin ret — & det vil vi alle nyde godt af de næste 30 dage.
• Forsøger vi at kategorisere & forstå alle tegnene, er én måde, vi kan inddele dem efter, deres “afstande til verden”. Hvert element indeholder ét tegn, der er fokuseret på det helt nære, ét tegn, der er fokuseret på sine omgivelser & sidst ét tegn, der er fokuseret på de overordnede bevægelser. For jordtegnene handler det om det fysiske: at sanse, strukturere & skabe. Fx: er det Tyren, der nyder sig selv & blomstens liflige duft, fine tekstur & indtagende facon (altså det helt nære). Dernæst kommer Jomfruen, som gør rent, rydder op & strukturerer alt i sine omgivelser, så de selv & andre kan nyde denne orden & sidst har vi Stenbukken, der skaber institutioner, infrastruktur, bygninger & byer, så vi kan holde ud at bo her alle sammen (det helt fjerne); der materialiseres så at sige på det højeste fysiske plan.
• Et andet billede kunne være at Stenbukken er bygherren & entreprenøren, der financierer, beslutter & opfører bygninger. Jomfruen er arkitekten, ingeniøren & den daglige leder, mens Tyren er alle de ansatte, der udfører de enkelte detaljer; støber fundament, trækker el, lægger murstenene & murer huset op helt fra grunden. Vi kan altså zoome helt ind & helt ud. Jomfruen ligger i midterkategorien sammen med Løven, Vægten & Skorpionen.
• Dertil deler Jomfruen herskerskab med Tvillingen; Merkur, den flyvske & omskiftelige planet for vores kommunikation & tankevirksomhed, hvorfor bevægelighed & kognition fylder meget i begge disse tegn. Det kommer dog ud på forskellig vis, da Jomfruens jordelement giver deres tænkning mere substans, men også en anelse mere træghed end Tvillingens flaksende tankehvirvel. Det er både en fordel & en ulempe for Jomfruen, at det er det letteste, mest omskiftelige jordtegn, der selvom det selvfølgelig er jordbundet også godt kan have en tendens til at zone ud & forsvinde ind i ruminationer & bekymringer, hvor sindet kan loope lidt, fordi der ikke umiddelbart ses en fysisk løsning på tankemylder.
• Det er her hvor Jomfruen har bedst af at begynde at handle, fremfor at forsøge at tænke sig til en løsning på den gordiske knude; den må hugges over; fokus må flyttes, fingrene må bruges, så sindet kan få ro. Rengøring, oprydning, madplanlægning, sund kost & bevægelse, sysler, to-do-lister o.l. er rigtig godt til at give Jomfruen ro i maven, mindre rod i hovedet & en dyb tilfredshed over sig selv.
• Jomfruens sæson er høsttid & varsler dermed overgangen fra sensommeren til efterårets komme. Jomfruen tager nøje notits af det fysiske resultat som året indtil videre har produceret; nu forholder vi os alle til, hvad vi har sået, set blomstre & netop høstet — & hvad skal deres videre ske, er et spørgsmål det giver mening at stille sig selv netop nu. At så, vande, meje & samle til neg er kun halvdelen af arbejdet. Nu begynder forarbejdningen af kornet: det skal sigtes, males til mel & så bages til brød, før vi kan nyde godt af årets arbejde. Alt det véd Jomfruen. Så hvor i din proces er du i fht at producere dit imaginære brød, så du kan få mad på bordet?
• September opfordrer os til at lægge en plan for arbejdsprocesserne året ud & vi er i tilgift velsignet af både Venus (vores mål for tilfredshed) & Mars (vores evne til at nå dette mål) tilstedeværelse i to ildtegn, der kan inspirere & initiere disse forandringer. Så der er gode muligheder for at lykkes med vores planer, især hvis vi lægger dem grundigt & udfører dem med Jomfruens snilde & pertentlighed.
• Selvom Jomfruen på den ene side kan være kropsforskrækket (& bange for kroppens funktionalitet & blod, fx) er der samtidig en standhaftighed & forståelse for, hvordan den fysiske verden fungerer. Selvom det lyder selvmodsigende er Jomfruen trods alt (måske imod al forventning) et fertilitetstegn. Deres renhed skal ikke opfattes som et billede på at være seksuelt uprøvet, sart eller bonert, snarere skal det ses som en stræben efter enkelthed & at alt går op i en højere enhed; hvor krop & ånd med lethed indgår i den symbiose, der skaber liv. Renheden repræsenterer altså det mest enkle & mest komplekse princip på jorden; det mirakel det er at skabe liv; at skabe et barn. Det mest hellige & det mest fysiske i skøn forening (Tænk Jomfru Maria, der “uden indblanding” undfangede & fødte Jesus).
• Jomfruen er altså et komplekst tegn: selvmodsigende, dygtigt, stolt, uskyldsrent & så alligevel ikke bange for at få jord under neglene. De har en intuitiv forståelse for naturens processer & vores andel i det økosystem. Min generelle oplevelse er faktisk, at de har en enormt fintunet intuition, der kan guide dem uden om alle forhindringer, hvis blot de kunne skrue lidt ned for den nagende tvivl & fornuftens formynderiske stemme.
• Den unge Jomfru lider ofte af streng selvkritik & tvivl — & kan på den måde virkelig spænde ben for sig selv, men med alderen kommer tålmodighed, selvkærlighed, selvtillid & ro, og derfra er der faktisk ikke noget i verden, der kan røre dem. Ingen er en større kritikker end dem selv, så hvis de synes, det er helt ok, så ER det helt ok.
• Når de har det godt, er de *v i r k e l i g* opløftende selskab at være i. Hvis de for alvor elsker dig, er de enormt optagede af at alle dine behov er mødt; psykologiske, følelsesmæssige, kropslige såvel som seksuelle. Du skal ikke mangle noget! På det område minder de en del om Krebsen (& Tyren). De er også enormt sjove, hvis de føler sig set & trygge, da alle Jomfruer besidder en slags fedtmule goofyness, der kun kommer frem, når de kan være helt sig selv (læs sårbare). Og hvis ikke du har set den side af din Jomfru endnu, fortvivl ikke. De er pertentlige OG forsigtige; det betyder ikke, at de ikke er glade for dig — det betyder bare, at de har bruge for liiige lidt længere tid til at åbne sig. De er for alvor stjernetegnenes østers: måske lidt grå & skarpe udenpå; gør ikke meget væsen af sig: men når de først åbner sig, er der skinnende perlemor, rene, glatte overflader, ikke et sandkorn i sigte, enormt meget rigdom, næring & overflod & hvis du er rigtig heldig, får du måske lov til at være perlen! 🐚
• Håber I har haft en herlig weekend & stort tillykke med fødselsdagen til alle jer skønne Jomfri 🌞
..
..
Billedet er en detalje fra en fresco af Jomfru Maria fra loftet på Capella degli Scrovegni (Arena Chapel), i Padua udsmykket af Giotto Frescoes i ca. 1305. Til den smukke blå farve brugte Giotto (ultramarine), der pga sin kemiske sammensætning & kostbarhed var nødt til at blive tilføjet efter at den oprindelige fresco var tørret, en teknik kaldet fresco secco.

} S a t u r n • t r a n s i t t e r {

• Da vi har haft alle de indre planeter i Stellium i Jomfruen, det bevægelige jordtegn, vil vi disse uger i september opleve, at de en efter en vil skabe transitter til både Jupiter (den hårde kvadrat), Neptun (i opposition) samt Saturn & Pluto (begge bløde trigoner).
• Venus, vores værdier, selvværd & evne til at nyde, er frontløber. Hun har bevæget sig igennem alle de aspekter Merkur, Solen & Mars vil tage de kommende dage.
● S A T U R N ●
• 1. Sep: Venus stod i trigon til Saturn & banede dermed vejen for, at alle de ting, vi har lært henover sommeren kan implementeres denne måned. Først igennem vores selvbillede & vores værdier, vi langsomt omstiller. Jomfruens indflydelse påvirker os i en healende, forvandlende, jordnær, sund, renlig retning. Måske har vi brug for at indføre mere planlægning i vores hverdag, arbejdsliv eller endda fritid?
• 5. Sep: Merkur, den talende, erkendende, kommunikerede planet, står i Saturn-trigonen. Langsomt men målrettet får vi styr på vores virkelighedssyn & måske ser det ikke helt ud som vi havde tænkt os. Ovenpå de 3 brandgode, vitale dage med Sol●Mars konjunktion begynder realiteterne at blive udtalte denne dag.
• 6. Sep: Solen står i forbindelse til Saturn. Vores ønske om en mere moden side, der forholder sig konstruktivt & fornuftigt til vores liv, dukker op. Det er os & kun os, der kan ændre syn, vaner, skifte perspektiv eller flytte sig fysisk. Vi kan ikke nødvendigvis kontrollere vores omgivelser (og skal heller ikke), men vi kan vælge vores egen reaktion på alt, hvad der møder os. Hvis vi oplever situationer, hvor vi bliver taget af vores følelser, er vi sandsynligvis triggede. Saturn viser os, at man godt kan være i sorg, fx, uden at afreagere, men i stedet tage målrettet handling & ejerskab over sit eget indre liv.
• 9 Sep: *I morgen* Mars, den yderste af alle de indre planeter, står i trigon til Saturn & danner derved denne måneds sidste Saturnaspekt. Når Mars & Saturn mødes kan der være kamp. Mars’ aggression, utålmodighed & virketrang møder Saturns alvor, langsommelighed & perspektiv. Mars er optaget af individuel, personlig ære, mens Saturn har fokus på familien, slægtsbåndet & tradition. Det kan der godt opstå en række konflikter omkring!
Heldigvis står de i det mest harmoniske aspekt her, hvilket giver os mere struktur & ro (Dette underbygges selvfølgelig også af at begge planeter befinder sig i jordtegn). Mars’ handlekraftighed bliver kanaliseret ud i langsigtede, ansvarlige handlingsplaner, der kunne vare en menneskealder om nødvendigt. Saturn stabiliserer det iltre temperament, så vi ikke taber hovedet, men hjælper os stadig med at implementere vores nye ønsker & handlemåder, da de to herrer begge også står i trigon til forandringernes planet Uranus.
..
• I dag lister Månen igennem Stenbukkens tegn & skaber derfor både kontakt til Pluto & dagens hovedperson: Saturn. Det vil selvfølgelig aktiverer en gedigen modenhed & nøgtern måde at forholde sig til livet & følelserne på. Man skal dog ikke tage fejl; selvom Stenbukken kan være noget så alvorlig & tør, så har den et varmt hjerte & meget af den strenghed (og forsigtighed) der forlanges er i virkeligheden et udtryk for kærligheden til det fysiske & ønsket om at bibeholde & preservere vores omverden så længe som muligt.
• Vi får i dag mulighed for at tilsidesætte nogle af de mere uholdbare eller barnlige følelser vi bærer rundt på & se os selv & vores planer i et lidt mere kritisk & nuanceret lys. Månen danner nemlig også trigon til alle planeter i Jomfruen & det giver os det fornødne perspektiv på vores dagligdag & nuværende livssituation til at træffe de rigtige langsigtede beslutninger:
• Skal livremmen spændes ind for nogle måneder?
• Skal der investeres?
• Skal der købes hus? Omlægges lån?
• Tegnes forsikringer?
• Skal vi satse på en anden karriere ? • Skal vi have børn?
Alle overvejelser hvor vi investerer os selv i langsigtede planer er aktuelle og noget der fylder i vores bevidsthed disse dage. Hvilke huse Stenbukken & Jomfruen falder i i dit horoskop, giver fingerpeg om hvilke områder/emner der er fokus på for dig.
Rigtig god søndag ♡

} N y m å n e • i • J o m f r u e n {

• Med alle de personlige planeter i Jomfruen er der en højnet kontakt til vores bevidste indre liv & vores identitet.
• Som jeg skrev i går giver nymånen os altid mulighed for at vende blikket indad & modtage indsigter om vores krop, vores situation & vores ønsker for den videre færd.
• I tilgift er denne nymåne ekstra kraftig, da det er årets næste sidste Supermoon (ud af 6). Supermoons er en betegnelse, der anvendes når Månen står nærmest sin korteste afstand til Jorden & denne nymåne er det tætteste Månen kommer på Jorden i år under en hel måne, dvs en fuld- eller nymåne. Så hvis du har følt dig ekstra hektisk eller udmattet er det ikke så overraskende med denne kraftige måne, der trækker i Jorden & det massive planetariske nærvær i Jomfruens stringente, begavede & ordnede tegn.
• Med kommunikations planet Merkur i 2° (Månens tal for blidhed, intuition, samarbejde & coeksistens) har der været et øget fokus på erkendelser omkring os selv, vores virke, handlemåder & hvornår vi har det bedst.
• Venus, vores selvværd, værdisæt, modtage- & nydelsensevne, stod i 11° — mestertallet, der oftest bliver set som en manifestations-port, hvor idéer, energier eller erkendelser går fra det intuitive, hinsides plan til det fysiske, jordiske, hvor det materialiseres & bliver en del af den tingslige virkelighed. Tallet 11 bærer 2’er energien i sig, som en underliggende strøm. Dvs selvom hverken Merkur eller Venus egentlig står i en lovlig konjunktion med Solen & Månen, bliver de alligevel suget ind i dette femdobbelte stellium & er med til at farve gårsdagens nymåne.
(Når 3 planeter eller flere står sammen er man nødt til at forene deres energier for at aktivere dem. De fleste mennesker har konjunktioner i deres personlige horoskop &/eller storkonjunktioner også kaldet stelliumer (altså mere end 2 planeter, der står sammen), hvorfor man kan opleve at en eller flere planeters energi “drukner” under andre kraftigere indflydelser. Denne figur kræver ofte at man anvender alle planeterne til det samme formål; man får altså først det fulde udbytte af dem, når de alle samarbejder om at nå ét mål.)
• Dette gør sig selvfølgelig også gældende for os, kollektivt, når vi har 5 himmellegemer & en asteroide i indenfor 10° i et tegn, så lad os tage en nærmere kig på Nymånens hof i Jomfruen:
● Solen & Månen, 6° (Venus’ vibration), giver et øget fokus på selvkærlighed, grænser, personlig struktur, næring, at drage omsorg og healing.
● Mars, 7° (Neptuns’ tal) øger vores pragmatiske forståelse & tekniske virke især vedr vores intuition, og forstærker samtidig vores instinktive repsons & øger jegkraften i vores sjælelige natur.
● Merkur, 2° (Månens tal) i Jomfruen & dennes hersker, højner vores evne til at forbinde os med andre mennekser på en intim & intuitiv facon & skaber diplomatisk & harmonisk tale.
● Venus, 11° (Solens tal fordoblet), forstærker vores værdisæt, især igennem samtale med andre (forbindelsen mellem 2 & 11), vores lidt reserverede romantiske væsen, øger vores sensitivitet, kreativitet & modtagelighed overfor skønhed.
• Alle disse planeters egenskaber skal altså målrettes imod ét fælles mål for at opnå den mest frodige høst til fuldmånen om 6 måneder. Dertil er 8 ud af 10 himmellegemer i jordtegn, hvilket bestyrker virkeliggørelse af vores intentioner eller manifestationer. Og med Mars så tæt på Solen & Månen har vi nu en meget klarere idé om, hvor vi skal rette vores energi hen. Den stress eller det pres, vi har oplevet disse dage, kan med lidt snilde omsættes til at blive meget målrettet & produktiv. Her kan vi forvandle frustration til guld ved at aktivere vores ambitioner & lægge nye optimistiske planer. Vi har trods alt Venus, held, rigdom & nydelse, sammen med Merkur; blid & vellykket kommunikation i ryggen netop nu. Vi står et sted, hvor det er muligt at lægge fundamentet til en langtidsholdbar succes. Men det er vigtigt at begge ben (for)bliver på jorden & at vi trækker vejret langsom igennem alt det nye der kommer.
• Nymåner kan være blide & hviskende, men denne nymåne har næsten føltes fysisk, jeg mærkede den meget legemligt i går, så massiv har den været. Og med Uranus, der peger mod fremtiden & alle de indre planeter i jomfruen, der går sammen om en løsning, så er der ikke meget at sige til, at hvad der kommer bliver bemærkelsesværdigt & noget vi vil huske. Bestemt historisk, men måske også som en særlig periode i vores private liv.
• Jeg er meget spændt på alt hvad der vil komme! For når Uranus har en finger med i spillet, sker der uforudsigelige forvandlinger, her på det indre plan, da han er retrograd. Uranus begyndte for snart 3 uger siden, sin årlige, månedlange retrograd & sluttede sig dermed til de ydre planeter, der fra Saturn & ud aller står retrograd netop nu. Det er ikke et usædvanligt fænomen, men det peger på at vi kollektivt undergår en række indre forandringer, der har noget med vores forhold til strukturer, ansvar, frygt, kontrol, tillid, forvandling, idealer, drømme & idéer at gøre. Vi oplever jo også mange forandringer i fht kultur, kønsroller, levestandarder, personligt- & kollektivt ansvar lige for tiden.
• Med denne Nymåne/Uranus-kontakt er der et tema omkring at løsrive sig fra hæmmende overbevisninger eller følelsesmæssige mønstre, der lader os kører rundt i de samme ruminationer. En af Jomfruens skyggesider er at blive for mental i sit fokus & være fastlåst i idéer & regler for hvornår noget er ordentligt/muligt/rimeligt etc. Disse snærende overbevisninger vil Uranus gerne befri os fra, men tilbyder det på en opmuntrende & tillidsfuld facon med det bløde trigonaspekt.
• Uranus peger på en uforudsigelighed & opfordrer os til at omfavne det ukendte, ikke med pligtskyldighed & frygt, men med tillid, nysgerrighed & forståelse for, at spontanitet godt kan være løsningen engang imellem, også selvom jomfruen almindeligvis foretrækker at alt er planlagt til punkt & prikke, helt ned i mindste detalje… i bogstaveligste forstand. Rigtig god virksom & hvilende weekend! Må al denne momentum give jer ro i sindet & vind i sejlene! 🌞⛵🌊
..
..
Billedet er af den Franske maler Auguste Toulmouche (1829 – 1890) og bærer titlen: “The Reluctant Bride” fra 1866.

} J o m f r u e n s • s æ s o n {

[ fra Løvens hale til spidsen af korngyldne lokker ]
• I dag omkring middag skifter Solen tegn. Vi har allerede siden mandag taget forskud på denne virksomme sæsons energi & Jomfruen (og alle os andre) er da også travle som små flittige bier. Løvens storladne følelser & begejstring erstattes af fokus, fokus & atter fokus på de små detaljer, der får livet & hverdagen til at glide.
• Hvis vi forsøger at kategorisere alle tegnene, er én måde, vi kan inddele dem efter, deres “afstande til verden”. Hvert element indeholder ét tegn, der er fokuseret på det helt nære, ét tegn, der er fokuseret på sine omgivelser & sidst ét tegn, der er fokuseret på de overordnede bevægelser. For jordtegnene handler det om det fysiske: at sanse, strukturere & skabe. Fx: er det Tyren, der nyder sig selv & blomstens liflige duft, fine tekstur & indtagende facon. Dernæst kommer Jomfruen, som gør rent, rydder op & strukturerer alt i sine omgivelser, så de selv & andre kan nyde denne orden & sidst Stenbukken, der skaber institutioner, infrastruktur, bygninger & byer, så vi kan holde ud at bo her alle sammen; der materialiseres så at sige på det højeste fysiske plan. Et andet billede kunne være at Stenbukken er bygherren & entreprenøren, der financierer, beslutter & opfører bygninger. Jomfruen er arkitekten, ingeniøren & den daglige leder, mens Tyren er alle de ansatte, der udfører de enkelte detaljer; trækker el, lægger murstenene & murer huset op helt fra grunden. Vi kan altså zoome helt ind & helt ud. Jomfruen ligger i midterkategorien sammen med Løven, Vægten & Skorpionen.
• Jomfruen deler herskerskab med Tvillingen; Merkur, den flyvske & omskiftelige planet, hvorfor bevægelighed & kognition fylder meget i begge tegn. Det kommer dog ud på forskellig vis, da Jomfruens jordelement giver deres tænkning mere substans, men også en anelse mere træghed end Tvillingens flaksende tankehvirvel. Det er både en fordel & en ulempe for Jomfruen at det er det letteste, mest omskiftelige jordtegn, der selvom det selvfølgelig er jordbunden også godt kan have en tendens til at zone ud & forsvinde ind i ruminationer & bekymringer, hvor sindet kan loope lidt, fordi der ikke umiddelbart ses en fysisk løsning på tankemylder. Det er her hvor Jomfruen har bedst af at begynde at handle, fremfor at forsøge at tænke sig til en løsning på den gordiske knude; den må hugges over, fokus må flyttes, fingrene må bruges, så sindet kan få ro.
(Fortsættes i næste opslag… Det blev alligevel for langt!)
..
..
..
Billedet er Jomfru Maria fra et manuskript fra 1370.
Charles VIII: Vierge en oraison
Bibliothèque nationale de France.
Jean Bourdichon et son atelier XVe siècle. Enluminure d’un livre d’heures de Charles VIII, BnF, manuscrit Lat. 1370

} M a r s • i • J o m f r u e n {

[ Mars i Jomfruen: 18. august — 4. oktober ]
• I morges kl 8 marcherede Mars ud af Pride Paraden & lige ind i hverdagen; nu skal der ryddes op, vi skal have styr på tingene & vi skal planlægge hvordan resten af året skal & kan bruges på bedste & mest effektive vis.
• Jomfruens tegn lærer os den erfaring at tjene til livets ophold. Dvs at gå til hånde, have virketrang, forstå at ethvert menneske er et lillebitte tandhjul i samfundets store maskineri. Her er der ikke tid til selvcentreret gøgleri! Her handler det om gøremål, daglige ritualer, vaner, rutiner & arbejdsgange — alle områder der også tilhører vores 6. hus (Jomfruens hus). & herunder hører selvfølgelig også at vedligeholde kroppen igennem motion & kost, så den kan præstere, når den skal.
• Måske vågnede du op i morges fuld af energi & lige tog opvasken før du lavede morgenmad? Jomfruens tegn handler også om renhed, renlighed, rene linjer & orden. Hvis du har nogle jomfruplaceringer, kender du sikkert også til at være meget pertentlig på visse områder. (Hvor jomfruen er placeret i dit horoskop — og hvor fuldt tegnet er — afgør selvfølgelig på hvilke måder denne strukturerede perfektionistiske tendens kommer til udtryk.)
• Når Mars står i Jomfruen skal der handles. Men i det små, det private eller i den underliggende struktur. Han er aldrig prangende her (som i Løven, fx) & han har slet ikke tid til alt det flamboyante pjank. Her er det på med arbejdstøjet! Få lavet nogle lister over alt, hvad der skal ordnes, så de stødt & roligt kan blive checket af som arbejdsdagen skrider frem (det har han i øvrigt tilfælles med sin Jordtegns bror, Stenbukke-Mars).
• Han kan være lidt af en arbejdsnarkoman, ham Jomfru-Mars, men han er bestemt også passioneret. Hvis der er en flirt han vil have, så skal du se ham insistere. Det er nemlig det Jomfruen gør: forvent ikke de store armbevægelser & røde roser i hele din entré, nej han bejler på en anden meget mere pragmatisk facon. Han gør dig tjenester, ordner alting for dig & kommer med små belejlige gaver. Han sørger med andre ord for, at det går op for dig, hvor meget du har brug for en partner som ham (Og dette gælder selvfølgelig ligegyldigt hvilket køn din udkårne har, så længe de har Jomfru-Mars & i øvrigt får lov til at være den initiativtagende part i jeres relation. Hvis han ikke er tilfreds med sig selv (Læs sin arbejdsindsats) kan han godt forfalde til misbrug af rusmidler (bare så han kan få en lille pause fra sin egen selvbebrejdelse) & det kan være svært for ham at lægge på hylden, da han ikke er meget for at se sine laster i øjnene. Hvordan skulle sådan et rent væsen lade sig frivilligt besudle, spørger han betuttet. Og det er også sandt, at der som regel ikke er en finger at sætte en jomfru (Sol, Måne, Asc, Mars eller Venus). De har høje standarter, hvad angår partnere (…og alt andet i øvrigt, især hvis de har det godt), men det er intet i forhold til, hvor selvkritiske de er!! Der er en grund til at perfektion er deres våde drøm.
• Han kan dog også godt blive overvældet af perfektionisme & selvkritik hvilket, hvis det er slemt, kan overmande ham fuldstændig & handlingslamme ham. Dette er det værste der kan ske for en jomfru-person, især Jomfru-Mars. Hvis de føler sig uduelige, så kan de ligeså godt stille træskoene, føler de. Det er selvfølgelig ikke sandt; der er altid brug for en grundig & dygtig jomfru, men de lider meget under ikke at være til gavn. Dette kan gøre dem utilnærmelige, enormt kritiske, stride, arrogante & meget selvmedlidende (i al hemmelighed, underforstået; de kunne a l d r i g finde på at optræde så skabet(!) i offentligheden! Det ville være for absolut pinligt!!).
• Der er selvfølgelig også den mulighed, at din Mars står et helt andet & mere legesygt sted. Hvis det er tilfældet kan det godt være at du har lidt søndags blues i dag & bare overhovedet ikke orker den opvask eller det vasketøj. Som sagt modtager vi energierne forskelligt alt efter hvordan vores horoskoper er.
• Men generelt er der en nyvunden virketrang og et ønske om forandring! N U ! Mars står nemlig også i tiltagende trigon til Uranus (i Tyren) i dag & dette skaber et ønske om at opgradere vores liv, især på de jordiske planer. Vi vil have mere bæredygtigt, mere sundhed, mere ansvarlighed omkring vores forbrug & finanser. Forandringens vinde blæser over land, men i et stødt & roligt tempo. De ting vi omlægger i vores liv nu, er af mere permanent art, så det giver mening ikke at gå på kompromis med kvaliteten, bæredygtigheden & etikken. Vi er i en bevægelse imod at blive mere bevidste om os selv & vores aftryk i verden alle sammen & Jomfruen hjælper os med at komme tættere på den kommende måned. Snart skifter Venus også tegn, og så følger Solen & sidst Merkur trop..
• Senere i dag, går Månen også i Vædderen, så må I alle have en herlig virksom Søndag, men gode blandinger af ildtegns engagement & jordtegns arbejdsomhed🌱💕
..
..
Billedet er endnu et af Utagawa Kuniyoshi & hedder vist nok: Kato Yomoshichi Norikane. Og der findes næppe et bedre billede på Jomfru-Mars end en samurai, der høfligt drikker sin te? En velklædt, afmålt, lone wolf; ekstremt dygtig til sit hverv, beskeden, intelligent, respektfuld, stilig & villig til at dø for sin (eller andre værdiges) ære ⚔