} At • forstå • sine • Drømme {

• Vi nærmer os efterhånden afslutningen af De 24 Hellige nætter & det Juleritual, jeg har delt med jer, den seneste tid. Vi har undersøgt potentialerne & bedt om højere guidance først for vores personlige udvikling de første 12 dage op til Jul — og dernæst for vores sjælelige udvikling, de 12 dage efter Jul. Selvom man kan argumentere for, at disse to — altså vores personlige & sjælelige — sider, er det samme eller overlappende, definerer jeg det som, at den personlige udvikling handler om erfaring, modenhed & selvtillid; at udvikle de egenskaber, evner & færdigheder vi har anlæg for i dette liv. Det gør vi, fx, ved at træde lidt udenfor vores komfortzone hver dag & gå efter vores drømme, fremfor at leve efter andres definerede rytmer eller gemme os bag normer som høflighed, jantelov, etc.

Den sjælelige udvikling derimod handler om en bevægelse vores bagvedliggende ånd gennemlever i løbet af en række liv; en slags sjæle-forfinelse, hvor vores sjæl lærer om at være et menneske med sorger, glæder, ansvar, konsekvenser samt årsag/virkning på det jordiske plan, der altså sliber eller forædler vores højere væsen. Hvert liv har et udviklingspotentiale vi kan indfri — eller gemme til næste liv, det afgør de valg vi træffer. Denne udvikling i enhver inkarnation handler om selvværd; at mærke ind i, hvem du i sandhed er & leve ud fra din inderste autenticitet & visheden om, at du er værdig & velkommen her i verden: og det er ikke sådan, at du lige med nød & næppe kan få lov til at være her med en halv balle & er kommet ind på et afbud — nej, du har faktisk en helt specifik plads, der er skabt til lige præcis dig — & du er både elsket & ønsket. Vi kunne også kalde denne vej at leve ud fra & i overensstemmelse med sit hjerte.

• Det fine ved at arbejde med sig selv & sin intuition igennem sine drømme, er, at metoden bypasser vores almindelige rationale. Dvs, at vi ikke behøver analysere eller forstå vores drømme for at integrere dem — at tegne eller skrive dem ned er fuldt tilstrækkeligt, fordi hjernen allerede er gået igang med at bearbejde beskeden fra underbevidstheden i det øjeblik du nedfælder den på papir. Og det spændende er, at hjernen godt forstår, hvad drømmene handler om, også selvom vores vågne bevidsthed (den del Merkur hersker over) er faret vild i symbolsproget & de konnotationer (+ domme) vi almindeligvis knytter til ord, stemninger, handlinger, etc.

• Med andre ord, forstår vi altså det vi skal, når vi er klar. Pludselig kommer det til os: “Gud! Det er jo dét, det hele tiden har handlet om… hvor enkelt, hvorfor har jeg ikke set det før?!” Og det er helt som det skal være. Vi udvikler os i det tempo, der passer til os. Du er aldrig for tidlig eller for sen på den i fht din personlige udvikling.

• Men, at arbejde med sine drømme — og undersøge de kommende måneders udviklingsarbejde igennem dem — rejser selvfølgelig (& forståeligt) en række spørgsmål. Især hvis ens drømme er voldsomme, bizarre, uhyggelige eller decideret markabre, for hvad skal man lægge i det? Er det et varsel, når nu man har bedt om vejledning fra de højere magter*?
(*hvad end du tror de højere magter er; om det er dit eget højere selv, din sjæl eller lysvæsner, engle, Universet eller Gud).
Nej, dine drømme er ikke varsler; de kommer ikke til at “ske” i virkeligheden heller ikke selvom man har bedt om vejledning. Medmindre du har det, man kalder en klarsynsdrøm (og så er den sandsynligvis en langt mere direkte besked til dig om noget vigtigt — ikke et dommedagsagtigt mareridtssyn). Og har du en klarsynsdrøm, er du ikke et sekund i tvivl, for de efterlader sig et meget klart aftryk — & man er heller ikke i tvivl om, hvad drømmen vil sige én eller betyder. Desuden er klarsynsdrømme sjældne for mennesker, der ikke har aktiveret sin forbindelse opad eller er det, man kunne kalde Clairvoyante. (Selvom alle mennesker har adgang til Clairvoyance (eller andre sanser; det behøver ikke være klarsyn — det kan også være klarhørelse, klarføling, klarduftning, etc), hvis de træner det. Nogle få mennesker får direkte beskeder i en meget tidlig alder & kan ikke altid lukke dem ude — er det dig, vil jeg anbefale, at du får hjælp til at lære at åbne & lukke for evnen, så det ikke er noget, der forstyrrer dig i din hverdag, men ja, det var et sidespring).

• Men hvis de ikke er onde varsler, hvad er de mareridt vi drømmer så? Når man begynder at beskæftige sig med sine drømme, kan man blive overrasket over, at der optræder en række uhyggelige drømme i blandt. Især når man tænker, at de er vejledning fra det højere, kan det skabe utryghed. Og det giver god mening, når man ikke kender mekanismerne bag. For det første er mareridt en hel almindelig & naturlig del af det at vokse & udvikle sig. Vi har mareridt fra vi er helt spæde — i et førsprogligt stadie — til vi er tudsegamle. Det er sandt, at jo ældre vi bliver — forudsat at vi bliver mere selvbevidste — desto færre uhyggelige drømme vil vi have, vi får med andre ord ryddet ud i alt det uhyggelige.

• Vi oplever ubehag, når vi bliver konfronteret med områder, hvor vi er ubevidste, ikke ser os selv eller vores adfærd klart (præcis ligesom når vi bliver triggede i vågen tilstand). Et mareridt er, når din underbevidsthed forsøger at vise os noget om os selv, en side af vores personlighed, som vi af den ene eller anden årsag undertrykker. Det sker oftest i løbet af vores barndom & ungdom (men kan også hænde i det tidlige voksenliv) at vi afviser en række sider af vores eget væsen. Oftest pga nogle ydre omstændigheder, hvor vi ikke føler at den side er velkommen, socialt acceptabel eller passende. Det kan fx være at den lille dreng oplever, at han bliver opfordret til at klatre i træer, når han sidder stille & tegner eller leger med dukker, mens den lille pige måske oplever det omvendte — for at bringe et helt klassisk & uhyre banalt eksempel på, hvordan vi kan undertrykke sider, der forbindes med en kønsidentitet, vi ikke bliver anset for at have på baggrund af klasse, sociale- eller biologiske køn. (Heldigvis er disse himmelråbende stereotyper ved at blive afviklet i den moderne børneopdragelse, men jeg er sikker på at alle enten selv har oplevet — eller bevidnet — denne form for tilskyndelser.)

• Når vi vokser til, er det selvfølgelig vores egen opgave at undersøge & afdække disse mønstre, der oftest kommer — af mere eller mindre — traumatiske hændelser, hvor vi har oplevet at vi har måttet give afkald på sider af os selv for at blive inkluderet & socialt accepteret. Som voksne kan vi forstå disse mønstre, anerkende at de (med al sandsynlighed) er noget vås & dermed tage disse sider tilbage med kærlighed. Og det er det meget af vores personlige udvikling drejer sig om — hvad end vi bruger vores drømme som værktøj eller ej.

• Drømmene vi drømmer (og vi drømmer ca. 6 drømme af forskellig varighed på 8,5 times søvn — medmindre vi har indtaget noget søvndepraverende) bruges formentlig (der forskes stadig meget i det) til at rydde op i vores hjernes signaler, som når du genstarter din computer for at rydde dens RAM, så den igen kan virke med sin optimale processorkraft. Bliver vi forhindret i at sove — både at drømme under REM(Rapid Eye Movement)-søvn, men også at komme helt ned i den dybe Delta-søvn, så vil vi på sigt begynde at drømme, mens vi er vågne, hallucinere eller opleve kognitiv interferens i fht realitetssans, virkelighedsopfattelsen, hormon- & signalstof udskilning, samt vores mentale helbred, mm. Søvn er altså livsnødvendigt for at vi kan fungere — & ligeså er drømmene formentlig. Vi drømmer ca. en 1/12-del af vores inkarnerede liv & derfor må man antage, at det har en stor betydning for vores organisme & dens trivsel.

• Da drømmene taler i et symbolsprog, hvor beskeder camoufleres som noget andet, tillader det os at komme i kontakt med nogle af de dybeste sider af os selv — sider vi har undertrykt i løbet af vores liv, fordi der stod en anden (et levende menneske) på den plads. Det kunne fx være Faderrollen. Når vi fødes er alle sider i os aktive eller åbne & i løbet af vores opvækst tilsidesætter vi de personlighedsdele, der tilsyneladende allerede er optaget af andre — eller udskammes af vores samfund. Derfor fortrænger det lille barn fx, sin egen indre Fader — med alle de værdier dette lille menneske opfatter som værende Faderens. Det er også derfor, at de fleste mennesker har et oprydningsarbejde foran sig, når man vokser til. Vi skal simpelthen tage magten & ejerskabet tilbage over vores egne voksen sider, fx arketypen Moderen & Faderen. For nogle mennesker sker denne tilbage-vinding aldrig, fordi de ikke er bevidste om at de har måttet hugge en hæl & klippe en tå for at passe ind i deres opvækst. For andre sker det først, når deres forældre dør i en høj alder. Det er imidlertid en skam, da disse sider indeholder så meget potentiale, selvtillid, selvbestemmelseskraft, autoritet, selvsikkerhed, lederskab & ejerskab. Derfor opfordrer jeg alle på det kraftigste til at søge, at integrere disse sider igen — grave dem ud af den skjulte underbevidsthed & integrere & implementere dem i vores vågne bevidsthed & personlighed. Det kræver selvfølgelig øvelse, tålmodighed & vilje — og er blandt andet noget man kan bearbejde, tør man træde ud af før nævnte komfortzone, som fx kunne være ens barne-jeg eller den rolle man fik tildelt i familien eller skolen.

• Når vi sover om natten arbejder vores underbevidsthed — eller ubevidste sind — videre med de tanker, følelser, stemninger & oplevelser vi har haft i løbet af dagen, den sidste uge, året & i princippet hele vores liv. Men den arbejder også med vores hele person, dvs også alle de ting, traumer eller personlighedssider, der er blevet udskammet, undertrykt eller fortrængt — alle de sider af os, der er skjulte & ligger i vores underbevidsthed som Skygger. Det er sider af vores person — der både har positive egenskaber (som vi gerne vil høste ved bevidst & aktivt at kunne anvende dem) & “negative” egenskaber, som oftest ligger & styrer vores ubevidste/automatiske adfærd fra det skjulte (sider, der formentlig kommer frem/til syne, når vi slipper kontrollen (via alkohol, fx), taber besindelsen, bliver triggede, mm.).

️• Både Freud & Jung havde mange idéer om drømmenes psykologiske betydning for os mennesker (sandsynligvis også dyr), vores mentale helbred & funktionalitet. Der forskes stadig meget i drømme & søvnens betydning indenfor forskellige videnskabelige discipliner, ligesom der stadig eksisterer forskellige teorier om søvnfasernes (der er 4) forskellige virkning & funktion.

• Her vil jeg fokusere på den personlige & sjælelige udvikling, vores natlige drømme kan hjælpe os med. Min tilgang tager afsæt i den psykoanalytiske metode, men er dog ikke så forhippet på at fokusere på/forklare alt igennem vores seksualitet & vores barndomstraumer som Freud, fx, var.

• Min tilgang læner sig mere opad Jung, der anså vores ubevidste som inddelt i tre grupperinger: Det individuelt ubevidste — vores private begrebsunivers, følelser, oplevelser & traumer, samt det kollektivt ubevidste, der kan inddeles i to lag — det kulturelle & det universelle; her findes alle de fællesmenneskelige arketyper, som mange af vores personlige drømmesymboler fra vores individuelle drømme læner sig op ad. Mange af disse karakterer eller symboler kender vi fra eventyr, myter, mytologi, mm: Heksen, uhyret, prinsessen, ridderen/krigeren, dværgen, moderen, faderen, det hellige sværd, gralen, feen, skrinet, ringen, etc. Alle disse symboler er nogle vi kollektivt er bekendt med, & selvom individuelle fortolkninger & betydninger (samt kulturelle baggrund) er noget man skal tage højde for (fx kan heksen være forbilledlig for nogle & utilregnelig for andre), så giver det mening at anse disse figurer & symboler som fællesmenneskelige. Disse elementer udgør oftest en del af vores drømme, da underbevidstheden kommunikerer i symboler & oftest ganske indirekte.

• Vores natlige drømme består oftest (men ikke altid) af en række elementer, der kan inddeles i nogle forskellige kategorier, her under er nogle eksempler:

  • Dagsrester: oplevelser fra vores vågne liv, hvor vi af den ene eller anden grund ikke var helt opmærksomme på det hændte & derfor ikke fangede, hvad der foregik. Det kan være udveksling af viden, følelser, stemninger eller kropssprog — både imellem os selv & andre — eller andre imellem. Vores dagsbevidsthed opfangede altså ikke helt, hvad der foregik, men vores underbevidsthed tog notits af det, og derfor bearbejder vi det senere i løbet af natten.
  • Drømmesymboler: Genstande, væsner, steder eller mennesker, der repræsenterer noget (andet end de er). Alleroftest er det sider af os selv, noget vi ønsker, savner eller frygter. De kan tage alle slags — mere eller mindre — meningsfulde former. Nogle gange er fortolkninger lige til, andre gange skal drømmeren have lidt hjælp til at sætte ord på, hvad lige netop ekskæresten, frøen, den røde hat, den døde hest, kirkegården eller det hemmelige værelse i ens lejlighed henviser til. De repræsenterer oftest ubevidste følelser.
  • Skyggesider: Sider, der i løbet af ens liv er blevet skubbet i baggrunden, fornægtet, afvist, undertrykt eller decideret fortrængt. De kan optræde som alle mulige & umulige skikkelser, væsner, mennesker, genstande etc, der prøver at komme i kontakt med os. Vi kan integrere dem ved at spise dem (eller med dem), have sex med dem eller dræbe dem (det lyder meget voldsomt, men i drømme skelnes der ikke mellem rigtigt & forkert… ligesom etik & moral oftest også er sat ud af spil (selvom drømmerens drømme-jeg, den avatar du er i drømmen — som ikke nøvendigvis er dig selv — godt kan have ubehagsfølelser omkring socialt uacceptable hændelser eller adfærd).
  • Projektioner: Karaktertræk eller karakteristika ved vores egen person, som vi ikke kan rumme eller acceptere (en Skygge), som vi projicerer over på en anden person, der dermed bliver repræsentant for os — også selvom det menneske, din underbevidsthed har valgt som symbolgenstand for denne side også (i drømmerens øjne om ikke andet) indeholder dette karaktertræk.
  • Forberedelsesdrømme: Handler om noget vi forbereder os mentalt på, som vi ikke har prøvet før: at begynde i skole, gå til eksamen, føde, købe hus, etc. Enhver stor livsbegivenhed vi ved kommer, & som vi måske er spændte på, usikre/bekymrede omkring eller decideret bange for. Denne drømmetype hjælper os med at danne nogle “oplevelser”, dvs erfaringer omkring, den situation vi står overfor, så den ikke længere føles helt så ny (og farligt) fordi vi allerede har “prøvet” udfordringen i drømmen.
  • Kompensationsdrømme: Opstår oftest i kølvandet på situationer i det vågne liv, hvor vores grænser blev overskredet, hvor vi ikke fik sagt fra eller afvist situationer eller omstændigheder — men de kan også hjælpe om med længsler, drømme & ønsker, som virker uopnåelige. Det sker ofte, hvis vi f.eks. får skæld ud eller bliver overfusede af andre. Natten derpå er det meget naturligt at vi kompenserer for vores manglende reaktion ved at drømme, at vi tager til genmæle, skælder alt og alle ud — eller måske endda slår løs på folk. Det er ikke et udtryk for, hvad vi ville ønske vi havde gjort i situationen, men mere en måde vores underbevidsthed giver os genoprejsning på, så vi ikke føler os krænket, knægtet eller undertrykt, fordi i drømme, havde vi nemlig en modreaktion. I et mere opløftende regi kan man fx drømme — hvis man er på slankekur — at man spiser utrolig meget mad eller kager — ligesom man kan drømme at man har fået en kæreste (hvis man savner én), har sex med den man er ulykkeligt forelsket i — eller hvad de nu kan være, man ikke (oplever) at man kan få opfyldt i det vågne liv.
  • Erfaringer fra tidligere liv: Typisk er denne kategori også noget vi først for alvor får kontakt til, hvis vi allerede har været på en rekreationsrejse eller på anden måde beskæftiget os med vores tidligere liv. Selvom vi sagtens kan drømme om tidligere liv (før vi ved, at det er det vi drømmer om) optræder specifikke liv oftest, fordi vi stadig har nogle temaer med i bagagen som vi ikke har fået afviklet endnu — vi kunne kalde det en slags sjælelig efterslæb eller Karma. (NB: Det er vigtigt, at notere sig, at når jeg anvender ordet Karma er der ingen underbetydning af straf relateret. For mig er Karma mere blot følgevirkninger af noget ansvar vi ikke har mestret endnu, som vi har med fra tidligere erfaringer, herunder også tidligere liv — som vi kan afvikle i vores nuværende liv, hvis vi ønsker).
  • Varsels- eller klarsynsdrømme: Som nævnt er disse drømme ganske sjældne & man er ikke i tvivl, når man har haft en sådan drøm. Det skyldes bl.a. at drømmen oftest føles mere virkelig end den vågne bevidsthedstilstand vi almindeligvis befinder os i, ligesom at budskabet typisk er meget stærkt & uden tvivl for drømmeren selv.

• Der er altså meget at tage fat på & undersøge, når vi taler om natlige drømme. Drømme kan være forfærdende, nostalgiske, spændende, hyggelige eller healende — ligegyldigt hvad er de oftest utrolig lærerige. Ønsker man at tage sin personlige & sjælelige udvikling mere alvorligt, kan man aktivt bruge drømmene til at komme bedre i kontakt med sig selv. Derfor er det også en stor fornøjelse for mig at fortælle, at jeg vil tilbyde drømmetydning som et produkt til de nysgerrige, når jeg er tilbage fra barsel. Du kan skrive dig på venteliste til mine services her & få besked som en af de første om tider & priser, når jeg er tilbage fra barsel.

• Indtil da: Jeg håber du har haft nogle spændende oplevelser med dine drømme her under De 24 Hellige Nætter & — hvis du var urolig over noget af det, du har drømt — at ovenstående har beroliget dig.

..
..
Billede 1) er af John Woodrow Kelley:”Ariadne on Naxos”.
Billede 2) er af James Ward & hedder “Ignorance, Envy & Jealousy”, 1837 — og er for mig et fint billede på drømmeren, der forsøger at analysere sine mareridts Skygger, der er udformet som djævle.
Billede 3) er af Ernst Steiner (f. 1935):”Tree of Life”, 1982.
Billede 4) er af George Lawrence Bulleid:”Iris”.
Billede 5) er af James Guppy: “Dark Iris”, 2005.
Billede 6) er af Robert John Thornton (1768–1837): “The Night Blooming Cereus, from The Temple of Flora”.