} Planetmøder • pt. I & II {

• Det Store Stellium, vi oplevede for en uge siden nu, er så kraftigt, at vi på sigt vil se det påvirke vores verdensorden – på den ene eller anden måde.
• Jeg har nogle gange vævet over, hvordan dette møde vil skabe en slags sammenbrud i velkendte & udtjente strukturer, men jeg har endnu ikke berørt den positive effekt af dette møde. De to planeter konsoliderer magt på alle planer & ligesom at de både er dommeren, der udsteder dommen & bødlen, der eksekverer den, er de også med til at materialisere skabelsen af nyt liv & assistere det i at komme til verden. Den transformation vi oplever nu er altså også en fødsel; en fødsel på det kollektive plan af en ny verdensorden, der langsomt vil for andre vores verden, dag for dag, men også en genfødsel af vores individuelle væsenskerner.
• Når Saturn & Pluto mødes er det en cyklisk, evolutionær proces, hvor vi langsomt men taktfast bygger nye, stærkere fundamenter for fremtidens 1000årige strukturer! Deres dobbelte roller som både dommer/bøddel & jordmoder viser os vores muligheder for at udfolde vores liv, vokse med vores erfaringer, dygtiggøre os & forvandle vores omgivelser. Jo bedre vi forstår spillereglerne, jo lettere vil vi have ved at vinde i livets spil, minder Saturn os om. Og Pluto siger; kan vi trives i modvind med restriktioner & begrænsninger, så har vi i sandhed lært noget om vores inderste væsens uovervindelighed & evighed. Men ting tager tid & ligesom formørkelserne er disse stelliumer langsomme! Som jeg skrev under både Stenbukken & Skorpionens sæson er disse tegn begge nogle, der ikke er bange for tungt & hårdt arbejde på hhv det fysiske & psykiske plan. Det samme gælder deres herskere Saturn (Stenbukken) & Pluto (Skorpionen), så når de mødes er der langt op til den helt store oprydning & omstrukturering! De er vores største & mest gavmilde læremestre. Saturn lærer os om, hvad det vil sige at være menneske & viser os, hvordan vi kan med snilde, knofedt & tålmodighed, kan lære at mestre den fysiske verden. At dedikere os med krop & sjæl til noget her i livet & se det trives & vokse ved egen hånd er en af de største glæder vi kan dele med os selv.
• Pluto viser os, at selvom døden tilsyneladende er den sidste bastion, så findes der langt mere imellem døden & fødslen end vi forstår & ved. At alt her i livet handler om vores tilgang, vores evne til at acceptere eller handle. Alt hvad vi gør er en slags valg, minder Pluto os om & han ønsker at give os evnen til at skelne imellem det opbyggelige & det udtjente. At turde/kunne give slip, når tid er, men samtidig kunne holde fast & stå op for os selv & andre, når det ikke er. Han viser os med andre ord, hvornår vi skal konfrontere & handle overfor hvornår vi skal slippe & bevæge os videre.
• Man kan opleve disse kræfter meget forskelligt alt efter, hvor man står i livet. Man kan opleve at de samarbejder om at destruere hele ens livsgrundlag eller at de samarbejder om at opbygge/forvandle det, andre igen kan også opleve at de to energier konflikter, fordi Saturn vil bevare, værne & restaurere, mens Pluto vil synderrive, nedbryde & genopføre.
• Nøglen for os er, at acceptere der hvor transformationen er nødvendig & vende disse to kræfter, så de samarbejder om et fælles mål (dette er egentlig hemmeligheden i alle konjunktioner i astrologien).
[ Fortsættes i næste opslag ]
..
..
Billedet afbilder på fineste vis, hvordan Pluto & Saturn beder os om at smide den sociale maske & vise vores rå & sande natur. Billedet er af nulevende kunstner John Jude Palencar & hedder meget passende “Becoming Human”, 1995 🌱

[ Fortsat opslag ]
• Saturn, den lille tærskelvogter forkynder & opretholder af den fysiske virkeligheds rammer, begrænsninger & livets love; afstande, tid & livets cyklus. Han bygger fundamenter, langsomt & troskyldigt! Man kunne sige, at han & Plutos samarbejde kan afbildes i skyskraberen. Et prægtigt, tidskrævende byggeprojekt, der kræver udførlige beregninger & solide, bærende strukturer. For at skyskraberen kan holde til vind & vejr, er den nødt til at have et fundament, der rækker 1/3 del i grunden under det, for at stå fast. Saturn vil bygge sikkerhed, holdbarhed & skabe gode forhold for alle. Pluto er til gengæld ham, der udgraver & undersøger undergrunden for at sikre om et sundt fundament overhovedet k a n bygges! Pluto tager autoritet over livet, døden & fødslen, som dødsrigets hersker & bestemmer, hvad der skal leve, fødes eller dø. Han kan på os mennesker fremstå brutal, da han ikke skelner mellem høj eller lav eller opererer med retfærdighedens princip. Han ønsker frygtløst at afdække, afsløre, undersøge hvad end der er. Lade lyset skinne ind i mørket, så vi kan se hvile konturer, der springer os i øjnene! Dette gør han på alle planer, uden at underkende, undertrykke, fortrænge eller fordømme. Han møder med åben pande, hvad end der måtte ligge i denne undergrund & rydder alt, der ikke er stærkt, holdbart eller brugbart ud, ligegyldigt hvilken følsomhed det måtte aktivere eller hvilken affektionsværdi det end måtte have.
• Saturn & Pluto var dog ikke de eneste planeter der mødtes! Solen, Merkur & Ceres (dværgplanet) stod også i samme eller nabograden under dette eksakte møde. Denne type kvintet med 5 planeter inklusiv Saturn & Pluto er ekstremt sjælden & ikke set de sidste 1000 år. Det vil sige, at ikke nok med den nedrivende/opbyggende energi imellem Pluto & Saturn, så havde henover d. 12. & 13. et møde mellem hver af de 5 planeter; dvs hver planet havde 4 møder & dermed 4 forskellige energier, de skulle samarbejde/coeksistere med. Vores selvbillede, livsenergi (Solen), skulle sammensmelte med vores selvforståelse/hvordan vi tænker & processer (Merkur) som skulle forene sig med forståelse af hvad næring, moderlig omsorg & overflod er (Ceres), samtidig med at vi havde den alvorlige, formynderiske ansvarsenergi (Saturn) & transformationsenergien, der ville omvælte, nedbryde & genopbygge på ny. Det siger sig selv at alle energierne ikke kan komme til udtryk på én gang, & at nogle vil hæmme udtrykket for andre. Dette forklarer også hvorfor det hele føltes SÅ massivt & hvorfor vi har oplevet mødet så (relativt) forskelligt. Alt efter hvor dygtige vi er til at tackle disse energier kommer de ud som ulykke, sorg, vrede, konflikt, undertrykkelse, lettelse, livsglæde, kreativitet eller overskud.
• De kim Det Store Stellium har plantet i os vil vokse frem fra deres dybe undergrunds mulm & mørke de kommende måneder. Mit bud er, at vi vil se blomsten af nogle af disse nye tankeprocesser, oplevelser, selvbillede-skift etc til Måneformørkelsen i Stenbukken d. 5 juli! 🌱🌕
• Hvis du føler dig holdt nede, forvirret eller sorgfuld disse dage, husk: Månen står i Skorpionen & forbinder sig med de temaer, der kom op under Måneformørkelsen d. 10. Det er en bevægelse vi alle gør individuelt, men alligevel sammen, disse tider. Hav tillid til dig selv & din intuition, & overgiv dig til strømmen i dette skifte. Tænk: Hvordan ved det lille frø i den kolde, mørke vinterjord hvilken vej det skal spire? Hav tillid til de love vi ikke kan se, & at du nok helt af dig selv skal søge mod lyset. Intet af det vi oplever nu er ondt; det er en proces & processer kan være smertefulde & ubehagelige … og det er helt ok, at vi føler sådan.

• Vi er ikke forkerte eller langsomme, fordi vi er anerledes end andre, eller kan have svært ved enten at have tillid, tålmodighed eller turde overgive os. Du er i proces, jeg er i proces & vi øver os alle sammen hver dag & det er godt nok! ❤️