} Det • Astrologiske • Nytår {

[ Om overgangen fra Fiskens sæson til Vædderens ]

• Det meste af dagen i går & denne morgen har vi befundet os i den sidste grad af Fiskens sæson & dermed også afslutningen på dette astrologiske år. Det astrologiske Nytår er sammenfaldende med skiftet fra Dyrekredsens sidste tegn (Fiskene, der markerer vores rejse hinsides; overgangen fra livet til efterlivet) til Dyrekredsens første tegn (Vædderen, her hvor vi begynder vores jordiske rejse fra ånden/den åndelige verden & inkarnerer ned i det fysiske, i kødet & blodet & det lille nye menneskes krop). Denne cyklus af liv & død gennemgår vi energetisk hvert år sammen med naturen (her på den nordlige halvkugle): forår, sommer, efterår, vinter. Det astrologisk hjul er klar til endnu en drejning rundt i Dyrekredsen.

• Er Fiskenes sæson en grænseløs væven, der forbinder os, vores fantasi & forestillingsevne med det kollektive ubevidstes fine spindelvævstråde & Universet som et hele — hvor lidelse & lykke er de små dugperler, der danser & spiller i solen langs forgreningerne i spindet. Så er Vædderens sæson dér, hvor forandringerne får fodfæste & handlekraftigheden blæser vind i vores egenrådigheds segl. Her minder den nyslåede ånds flamme os om individualitetens store gave & inkarnationernes evige vigtighed. Og selvom de to energier kan opleves som en søjlegang vi krydser — er det ikke ensbetydende med, at overgangen er lineær. Vi kan befinde os i et limbo af dvask døsighed samtidig med at vores sjæle kalder på forårsskrig & spiring. Markante transitioner kan altid være svære & vil som oftest foregå i spiraler, hvor vi langsomt smider det gamle; indtager det nye, for atter at smide det gamle & indtage det nye; som en udånding & indånding.

• Den bevidsthed Fiskenes sæson lader vokse i os, kulminerer i en slags accept & integration: alle de erfaringer vi har gjort os de seneste uger, alle de følelser & indsigter vil disse døgn bundfælde sig & skabe et afsæt; en slags udspring, hvor vi med Vædderens vitalitet vender tilbage til den jordiske, fysiske eksistens. Vi kan nu — igennem visualiseringens klarhed — manifestere vores fornemmelser, ønsker & drømme. Så hvis vi forestiller os, at en kulmination har fundet sted inde i dig de seneste dage, hvordan ser den så ud? Hvad handler den om? & hvordan kunne du tænke dig at handle på den & hvilket retning har den?

• Når det er sagt, så er der dog også en anden overgang: Fiskenes sæson beder os om at slippe alt det jordiske, som vi ikke længere behøver & eftersom det sker i de sidste tre grader, der viser os konklusionen på tegnet vi befinder os i, kan det være meget intenst. Så efter 4 uger i de oversfæriske bølger af mystik & esoterisk indsigt lander vi atter med begge ben på jorden & Vædderen spørger os: Hvilke få ting, skal du have med videre? For det er almindeligt at Fiskenes sæson er følelsesladet, fuld af accept, kærlighed, tilgivelse & frisættelse; her smider vi al den bagage vi ikke har brug for, så vi kun har de fornødenheder vi skal bruge i vores færd videre med i vores lille rejsetaske.

• For dem, der kender Tarotten, begynder Den Store Arkana med Fjolset (Narren eller Skusen), der i sin fine, forårsblomstrede kjortel begiver sig ud i verden med en lille bylt over skulderen (kun lige de ejendele han skal bruge), en hvid rose (uskyld & livsglæde) & sin lille hvide hund (det rene instinkt & en intuitiv visdom; han behøver ikke rationalet eller logikken; han er guidet oppefra). Han er et fint billede på begyndelsen af det nye år & Vædderens sæson.

• Og ligesom det astrologiske hjul er en cyklus med overgange, der er i en evig gentagelse af opvågning, forædling & frisættelse, så kan man på en måde sammenligne årets cyklus med Tarottens Store Arkana. Det skifte vi oplever fra Fiskens sæson til Vædderens svarer til overgangen fra det 21. kort* i Den Store Arkana, Verden (eller Universet), der indeholder hele universets helhed i ét, det fuldbyrdede & overlagte design til Fjolset (kort nr. 0); den helt nye begyndelse, der hvor vi med barnlig uskyld, glæde & optimisme springer ud i det nye.
(*selvom det hedder nr 21 er det det 22. kort, da man regner 0 med. 22 symboliserer dyb healing & balance som Mesterbyggeren, der orkestrer verden også kendt som Fredens Arkitekt).

Narren har visse lighedspunkter med Forårets Grønne Mand, som anfører forårets procession forskellige steder i Europa. Han var klædt i blade og grene, og repræsenterede forårets barn, som følger efter kong Vinter. Han symboliserer overvindelse af døden og en triumferende genfødsel. Narren er iklædt en dragt med blade og hans grønbrune ben og støvler kan ligne træstammer og bag ham ses vinteren i de sneklædte bjerge.

• Dette astrologiske nytår kommer til at være særligt forandrende. Vi står midt i et vadested & dette er vitterlig en intens overgangsperiode i mere end én forstand: Det Astrologiske år begynder på ny, da Solen bevæger sig fra Fiskens esoteriske, transgressive & afsluttende tegn ind i Vædderens livsdriftige, igangsættende & begyndende tegn; Vi tager for alvor fat på 2021 & dermed det kommende årti — & vi er nu begyndt på den transition ind i Vandbærerens tidsalder, som Maya-kalenderen tilbage i 2012 varslede ville begynde. Dette betyder selvfølgelig ikke Dommedag, som det Kristne/Europæiske menneske har været så optaget af igennem historien, men genfødsel — på et globalt plan! Lige i Vædderens pionerånd! Og man må sige, at vi for alvor mærker denne kollektive transformation verden over for tiden. Mange sjæle vil tage herfra, men mange sjæle vil også komme hertil & begynde deres cyklus på ny! Bare vent & se alle de børn, der vil blive født de kommende år.

• Den seneste uge har vi haft påvirkninger fra Venus●Neptun, Venus●Pluto & Mars●Chiron. Alle disse forbindelser aktiverer en form for demaskering, hvor vi smider gamle, udtjente følelser, tilgange, opfattelser, identiteter, masker & hamme. Vi skræller gamle skygger, handlemønstre & lag af; Pluto elsker at forvitre alt det gamle & døde & skrælle helt ind den grønne, friske, kerne. Det har været intenst, sorgfuldt & forvirrende, men det har også vist os en vej ud af mørket, ind i fremtiden, ind i livet & foråret: Når Vædderens hersker Mars står i aktiverende & opbyggende aspekt til vores kollektive & sjælelige sår repræsenteret ved asteroiden Chiron er der så god mulighed for aktivt at heale & bryde gamle overbevisninger & mønstre. Kæmpe sig fri af fortidens begrænsende eller snærende bånd.

• At det sker i kølvandet på Venus’ konjunktion med Neptun & just efter Merkur er svømmet ind i Fiskens ubevidste rige, kan bidrage til at skabe klarhed & bevidsthed omkring vores dybereliggende værdier, drømme & ønsker for fremtiden, samt undersøge, hvad der forhindrer os i at leve vores liv i fred, overflod & frihed. Den kollektivistiske, altruistiske & flydende Fisk, der ikke altid kan mærke grænserne mellem sig selv & andre — eller mere præcist imellem egne følelser & andres/det kollektives følelser — har fyldt særligt meget i os kollektivt dette forår. Det skyldes bla. Neptuns bastante placering midt i eget rige, samt det stellium mellem Neptun, Venus, Solen & Månen vi så under Nymånen sidste lørdag. Denne planetsamling har farvet vores uger med kaskader af dybe følelser & psykologiske undersøiske sansninger.

• Så føler vi os stadig lidt kogte, tågede eller forvirrende — eller at det kan være svært at holde styr på planer/ forholde sig konkret til, hvad der pt foregår, så kan det skyldes at Merkur just nu residerer i det drømmende, fantasifulde & lidt virkelighedsfjerne Fiskerige. Dette betyder, at vores rationelle tanker kan være sværere at samle for tiden, eller at vi lettere forsvinder væk i dagdrømmerier eller følelsesmæssige ruminationer. Denne oplevelse af at være i vores følelsers vold, forstærkes yderligere når rationalets bevingede budbringer flyver igennem Fiskens undersøiske rige for de ubevidste & kollektive følelser — og rationalet & den konventionelle logik har taget sig en lang ferie. Dette sker for at vi kan se igennem sløret mellem verdenerne & hente information vores sind almindeligvis ville sortere fra & dømme irrationelt & irrelevant.

• Den energi vi vil føle stiger fra horisonten fra nu af vil bringe en glædelighed, en livslyst & en fornyet optimisme. Refleksion over året, der gik & en fejring af at foråret er på vej! Nu kan vi begynde på en frisk, på ny eller bare forfra alt — efter hvad vi har mest lyst til, & vi kan forædle vores selvbillede, den måde vi virker i verden på samt arbejde på vores selvudtryk. Dette er årstiden for fornyet inspiration & det forstærkes af Venus møde med Solen under den kommende Fuldmåne d. 26.marts. Nu skal vi skabe billederne af det liv vi ønsker os her på jorden, både for os selv & os allesammen, kollektivt. Dette er en mystisk & magisk overgang imod lyset, som bør bruges bevidst, med overlæg & kærlighed.

..
..
Billede 1) Emily Steiner Piersatpenn Equinox.
Billede 2) er Fjolset tegnet af Pamela Colman Smith (1878-1951).
Billede 3) 4) & 5) er alle “Allegory of Spring” af hhv Jan Brueghel, den yngre (1601-1678) & Frans Francken, den yngre (1581-1642).

} Post • Nymåne {

[ Solen & Månen i 23°13′ kl. 06.00 ]
• I morges så vi årets første hele Måne; en alvorlig, ambitiøs, meget kraftfuld & magisk Nymåne. Parallelt er der dog også nogle meget heftige aspketer aktive (der faktisk ikke er forbundet med selve Nymånen, men som dominerer himlen så meget, at det har været svært at kunne mærke andet end dem).
• Her til aften er Månen allerede i Vandbæreren og hvilken lettelse (i hvert fald for undertegnede), for nu kan jeg ENDELIG skrive igen.
• Der er SÅ meget symbolik i denne Nymåne! For præcis et år siden så vi et af nyere tids største astrologiske sammentræf nemlig Det Store Stellium. Saturn, Pluto, Solen, Ceres & Merkur mødtes i 22° i Stenbukken d. 12. Januar. 22 mimede 2020 & hele det kommende årti & den sameksistens, samarbejde, Samhørighed, fællesbevidsthed, næstekærlighed, blidhed & balance, som 20’erne vil hjælpe os kollektivt med at kalibrere & harmonere vores kerner efter.
• I år, derimod ser vi en Nymåne (nogle steder i verden d.12, men her i Danmark altså d. 13 om morgenen). En Nymåne i 23°. Vi er altså fået fra 22 til 23. I numerologien er der et stort spring fra Fjolset (22) der blidt, uden ondskab, men meget uvidende & klodset daldrer rundt i verden & kommer galt afsted. Laver ulykker, stoler på de forkerte & følger dårlige råd — til 23 det højeste mest harmoniske tal. Her har vi været igennem vores transformation & står bevidste, årvågne, kærlige & kreative, beskyttet oppefra & elsket på Jorden.
• Nymånen prøver at vise os, at det simpelthen er den metamorfose vi pt står i! 2021 er et 5’er år. 23(2 + 3 = 5) er OGSÅ en 5’er vibration. 22 = 4, 2020 = 4.
• 2019 var et afslutningsår for mange, der havde den universelle vibration 12/3. Denne vibration så vi også i datoen for Det Store Stellium d. 12 (Universelt havde den dato vibrationen 8, Saturns tunge karmiske tal; regnskabets time var kommet).
• I år har vi d. 13 (endnu et skridt opad), der giver en universel 10/1 dato (Skæbnehjulet i Tarotten, der gerne vil hjælpe os på vej) — dvs nye muligheder!!!
• Yderligere 13 er et tal der har fulgt os siden december i 2019, et tal, der viser os at en ny verdensorden står på trapperne. Dette tal findes både i datoen & i bueminutterne på tidspunktet for den eksakte Nymåne! Universet vil så gerne kaste lykke, held & glimmer på vores vej! 23 & 13 — heldet, kærligheden & den dygtige kommunikation + mystik, originalitet, kreativitet & Intuitiv orden ✨
• Dertil står Nymånen i konjunktion med Pluto, der bare vil forstærke alt, hvad vi lægger i denne Måne med øredøvende kraft! Tænk engang: for et år siden ringede Saturn & Pluto ind til den helt store forvandling, mens de stod næsten samme sted. I år afslutter denne Nymåne den forvandling & kalder på en helt ny begyndelse. Post den gamle verdensorden & der er SÅ MEGET MOMENTUM PÅ! (Undskyld for capslock). Pluto står i Venus stærkeste vibration 24° (24/6) & Venus & Uranus står her til aften i trigon også i 6° (eksakt kl 1 i nat) & bubuder harmoniske, nødvendige & store forandringer på det fysiske plan (Stenbukken & Tyren).
• 13 er også tallet for skabelse, livets mysterier, dets opståen, døden, forvandlingen & genfødslen. Som vi ser 13.13.13. Nymånen fandt sted kl 6 om morgenen, igen et Venus-tal.
• Denne begivenhed afslutter altså den voldsomme transit bevægelse hele 2020 har været & byder de nye forandringer velkommen med Saturn, Jupiter, Merkur og (her til aften også) Månen i kvadrat til Mars, vores handlemåder, gamle vaner & værdier (Tyren), der meget snart møder forandringerne, omvæltningerne & fremtidens planet, Uranus.
• Der foregår med andre ord en massiv løsrivelse fra alt det gamle & Gud hvor har energien været trung & træg. Vi ser vitterlig en kamp imellem det gamle & det nye, fortiden & fremtiden udæske hinanden. Og det føles meget intenst!
• Det bliver på ingen måde heller lettere af at Merkur er en del af blandingen, der giver store (Jupiter), forstokkede (Saturn) & vrede (Mars) udbrud.
• Jeg håber I alle har kunne holde hovedet koldt & hjertet varmt disse dage. Jeg skriver noget mere om denne Måne i morgen, for der er mere at sige om selve Stenbukken. & Jeg vil på det varmeste anbefale at sætte intentioner. Men, men, tænk dig godt om & tag dig tid(lad være med at stresse over at Månen allerede er videre i Vandbæreren osv – du har tid nok & energien vil være “ny” de næste par dage)for denne Nymånes påvirkning vil vare 2,5 års tid frem!! Dvs: det er de lange seje træks Måne. Én, hvis manifestationskraft, vi bør tage alvorligt, men uden at blive bange. Mars er i Tyren nu & minder os om: “Slow and Steady wins the Race” & “hastværk er vitterlig lastværk”. Her skal vi tage os god tid & hygge os til vores intentioner kommer frem af sig selv, så de kommer helt inde fra vores inderste sandhed & vore hjerter.
• Som en af jer følgere fik mig til at tænke på i dag: Den eneste vej ud (af krisen, red) er vitterlig ind i ens egen sandhed. Husk, at Stenbukken også er tærskelspringeren, der hjælper os til at skabe forbindelse til vores egen indre åndelighed, når først vi har overkommet den fysiske materies strabadser — som man må sige vi har været velsignet med det sidste år! 🙈😳😆
Rigtig glædelig Nymåne 🙏✨
..
..
Billede 1) er af Nikolay Dubovskoy (1859-1918) & hedder “Hushing (Calm before the Storm)”, 1890.
Billede 2) er en oversigt over dagens Nymåne. Og alt det pres vi føler er alle de røde streger I ser. Det er også dem, der skaber oprør i USA pt.

} Decembers • transitter {

• Årets sidste måned er oprandt! Hvor er det vildt som det her efterår — eller måske i virkeligheden hele året — er f l ø j e t afsted! December er over os & intet tyder på, at farten tager af: Merkur begynder denne måned ved at gå i Skytten & puster yderligere til fokus, tempo & de mange ildplaceringer, der pisker os fremad: Når måneden er omme er flere års Jord-dominans forvandlet: De seneste år har vi haft Saturn, Uranus & Pluto i Jordtegn; dette år forstærket af Jupiter, der er valset igennem Stenbukken. Ved årsskiftet er denne grundtone brudt & det dynamiske år 2021 vil være farvet af luftelementet: Jupiter & Saturn vil befinde sig i Vandbæreren — ligesom alle Merkurs retrograder vil falde i Lufttegn! Det bliver meget anderledes end de sidste par år & spændende at se, hvordan det vil føles!
• Vi har haft et hæsblæsende år, der har været domineret af den sjældne forbindelse imellem Saturn & Pluto (de mødes hver 33.-38. år), der i år var et Storstellium, da Solen, Merkur & Ceres også mødtes med dem i 22° i Stenbukken d. 12. januar. Dette omvæltende, transformerende møde, der rykker gamle strukturer, frygte, holdninger & æra’er (Saturn) op med rode & transformerer vores skygger ved at bringe dem frem i lyset (Pluto), og illuminerer magtstrukturer, undertrykkelsesmekanismer & brutalitet, har skabt en ny bevidsthed (Merkur) for os kollektivt, både omkring vores fysiske forbrug/misbrug, vores idéer om verdensorden, samt sociokulturelle, etniske & kønsbaserede hierarkier. Solen & Ceres viste os, at vi står midt i orkanens øje, & at vi ikke kan undsige os at være end del af problemerne, endsige fralægge os ansvaret (Stenbukken) for dem eller give andre skylden(Krebsen); vi alene er ansvarlige for at sørge for, at vi — som den storfamilie menneskeheden er — næres & trives. En højere bevidsthed er med andre ord begyndt at vækkes i os kollektivt, hvor vi indser, at hvis du mistrives, så mistrives jeg også.
• De 22° disse 5 planeter mødtes i mimer hele det numerologiske tema for 2020 & viser os, hvordan 2’tallets blide, samarbejdende, næstekærlige, omsorgsfulde, coeksisterende, balancesøgende & intuitive tal skal vise os vejen ind i den ny tid, Vandbærerens tidsalder, som begynder nu her på Vintersolhverv i år; 21. december. 22 er numerologisk et mestertal, der kaldes Fredens Arkitekt & selvom man må sige, at ufred & usikkerhed har præget 2020, så ligger der måske inde bagved en kim til noget andet, større & mere harmonisk vi kan udfolde i fremtiden. Den letteste måde at ændre tilgang til noget, er som bekendt ved at bryde med eller afvikle det forudgående. Dette gælder både for samfundsstrukturer på det kollektive plan, men også traumer & vaner på det personlige plan for os alle hver især.
• Disse store temaer bindes altså op i netop denne måned, når Saturn & Jupiter mødes for første gang i 20 år, d. 21. december. Det bliver en spændende Jul & en intens afslutning af året! Ligesom sidste år, tager vi en formørkelsessæson henover årsskiftet & går dermed kollektivt igennem en energitunnel, hvor vi har mulighed for at opgradere de temaer, der er aktive i hhv vores private horoskoper — såvel som kollektivt.
• Vi skal altså nyde den kraftfulde energi denne måned; binde de løse ender op, slippe & sige farvel! Elske, udforske & afsøge vores indre grænser & på bedste Skyttemanér fejre, glæde os — & hvile, når det hele bliver for meget. Acceptere at ikke alt er indenfor vor kontrol, men at vores indstilling, humør & tilgange altid står os frit for. Vi kan selv vælge, hvordan vi vil møde livet — ligegyldigt hvor sort det ser ud. Og som man siger, takket være teologen Thomas Fuller fra 1600-tallet: Det er altid mørkest før daggry. Oplever du det sådan, så vid at vinterens lysfest i år er ganske særlig & at dagene optil måske derfor virker mørkere end sædvanligvis — også selvom vi har Venus, Merkur & Solen i Skytten til at skinne på vores vej.
• Her på falderebet giver det også mening at anerkende & rose os selv: Vi har overlevet et historisk & kosmisk vendepunkt dette år & fremadrettet vil meget lidt være det samme! Og det på den gode måde — også selvom det kan virke angstprovokerende, usikkert eller utrygt. Hold ud & hold fast — det hele skal nok gå! Og med tegnskiftet til Stenbukkens sæson (også d. 21) får vi hjælp af den vedholdende & praktiske energi dette giver. Og bliver dette et langt sejt træk, skal vi nok også overkomme dette, minder Stenbukken os om!
• Udover det, er der vidst blot at sige: Godt kæmpet!
Tillykke med fødselsdagen til alle Skytter & Bukke; Glædelig jul & et godt, lykkebringende nytår til jer alle!
..
Oversigten over decembers planet-forbindelser & tegnskifte
(Minus Månens):
1. Merkur skifter tegn 0°♐ kl. 20.43
2.
3.
4.
5.
6. Venus 18°♏ 🔺️ ️Neptun 18°♓ kl. 05.52
7.
8. Tredje kvartal Måne 🌗 16°♍ kl. 01.36
9. Solen 18°♐ 🔶️️ Neptun 18°♓ kl. 20.40
10. Venus 22°♏ ✴ Pluto 22°♑ kl. 12.51
11. Solen 19°♐🔺️Mars 19°♈ kl. 07.00
12.
13. Merkur 18°♐ 🔶️️ Neptun 18°♓ kl. 12.38
14. Solformørkelse // Nymåne 🌑☀️ 23°♐ kl. 17.16
— Venus 🔵 Juno 28°♏ kl. 15.27
— Venus 28°♏ ✴ Jupiter 28°♑ kl. 21.28
15. Merkur 20°♐ 🔺️Mars 20°♈ kl. 05.23
— Venus 29°♏ ✴ Saturn 29°♑ kl. 13.59
— Venus skifter tegn 0°♐ kl. 17.11
16.
17. Saturn skifter tegn 0°♒ kl. 04.09
18.
19. Jupiter skifter tegn 0°♒ kl. 13.12
20. Solen 🔵 Merkur 28°♐ kl. 04.25
— Merkur skifter tegn 0°♑ kl. 23.59
21. Solen skifter tegn 0°♑ kl. 10.50
— Første kvartal Måne 🌓 0°♈ kl. 18.41
— Jupiter 🔵 Saturn 0°♒ kl. 19.20
22.
23. Mars 22°♈ 🔶️️ Pluto 22♑ kl. 15.52
24.
25. Merkur 6°♑🔺️️Uranus Rx 6°♉ kl. 08.04
26.
27.
28. Solen 6°♑🔺️️Uranus Rx 6°♉ kl. 04.25
29.
30. Fuldmåne 🌕 8°♋ kl. 04.28
— Venus 18°♐ 🔶️️ Neptun 18°♓ kl. 11.18
31.
..
..
Billedet er en miniature fra et middelalder-manuskrift, der (meget passende) forestiller begyndelsen; Adam & Eva i Edens have med alle planeterne cirkulerende om Solen; det store evige øje med den gamle nissemands-Gud lige i midten; ja, det er fra dengang man stadig troede, at Gud var en julemandslignende, hvid mand. Gudske tak & lov for at vi er blevet klogere; det er der jo heldigvis ingen fornuftige mennesker, der tror på i dag. Amen.

} Venus ● Uranus {

[ Venus i 7° i Skorpionen i opposition til Uranus i 7° i Tyren, 27. nov kl. 18.10 ]
• I dag er en sjov dag rent astro-numerologisk, da vi tidligere på dagen havde et dybdeborende møde imellem det bevidste sinds planet, Merkur, & de dybere ubevidste strømme i os, vores ego & magtforholdenes planet, Pluto. Disse to planeter; fra Merkur — allertættest på Solen — til Pluto allerlængst fra Solen mødtes i 23°.
(Rigtig mange forbindelser har stået i 22° i år; Mestertallet Fredens arkitekt, en vibration, der har farvet 2020 & som da også mimer årets numerologi & den evige 2’er energi. (0 er i øvrigt Plutos tal, som skaber momentum, ekspansion & forstærker alt det kommer i nærheden af). Her den seneste måned er vi begyndt at se forbindelserne i 23° i stedet (den reneste, mest heldige & balancerede frekvens, der åbner hjerter, intuitionen & op for stor tillid & tilfredshed). Man kunne se det som en slags introduktion til 2021 (da 23 & 2021 deler tværsum: Merkurs dynamiske & kommunikerende 5tal), hvor vi bliver bedt om at stige et trin i vores kollektive vibration — træde væk fra stolthed, frustration, vrede, frygt, sorg, armod, apati & depression — & træde ind i hjertemodet, accept, tillid, kærlighed, fred & frihed.
• Dertil har vi Venus, værdierne, kærlighedens & selvværdets planet, der her til aften møder Uranus i eksakt opposition i 7°. Både 2 & 7 er nogle af de mest intuitive tal; 2 er Månens omsorgsfulde tosomhed, mens 7 er Neptuns klokkeklare, clairvoyante vibration — og tænkt at det sker d. 27.11. Og 11 er jo som bekendt et mestertal (som 22, 33, 44, etc.) & er skaber af denne manifestationssøjle som jeg skrev om 11.11 (Bemærk i øvrigt at Merkur & Pluto mødes i 23°11′ kl. 11.38 i d. 11. måned (Vi har altså en 11.11.11.11 kode aktiv i dag). Der er altså rigtig gode muligheder for at nå langt ind i dag & cementere den vej, vi har valgt at betræde. Bemærk også hvordan en række af de “negative” følelsers ord (jeg remsede op ovenfor) oftest er knyttet til den lavere Pluto-oplevelse, mens Kærlighed & Frihed er højere ord for Venus & Uranus’ energier.
• Vi har med andre ord en dag, hvor alting er højnet & sat på spidsen (med Venus/Uranus i bogstaveligste forstand). En slags energetisk trappestige, hvor vores sind kan gå ekstremt i dybden med Merkur●Pluto-forbindelsen & samtidig bliver vi bedt om at skifte perspektiver, undersøge vores værdier & selvforståelse (+ alle andre Venus-relaterede emner) & måske endda nedbryde, forvandle, (Pluto), omvælte eller forkaste (Uranus) disse værdier, hvid de viser sig at være forældede.
• Om det så er vores verdenssyn, der skal have en tur med grovfilen; vores idéer om pligt, pli & etikette — eller vores forestillinger om, hvad der vil gøre os lykkelige, værdige, værdifulde eller modtagelige overfor kærlighed — vil variere fra person til person — men jeg vil opmuntre alle til at undersøge sig selv på disse forskellige niveauer; vores eget forhold til os selv, vores forhold til andre (en-til-en-relationer), vores forhold til grupper & at deltage i disse, vores forhold til befolkninger, samfundsstrukturer, idealer & realiteter.
• I dag er nemlig en absolut idéel dag til at undersøge, afdække, fornemme, føle & komme i kontakt med sig selv — både igennem intellektet (Merkur/Pluto) & intuitionen/følelseslivet (Venus/Uranus).
• Og i dag står Venus altså e n d e l i g i eksakt opposition til Uranus; en forbindelse vi har formentlig kunnet mærke, har nærmet sig den seneste uge. Det har gjort både vores værdisæt, vores selvværd, vores selvforståelse & vores kærlighedsrelationer mere utilregnelige & ustabile (især hvis der længe har ligget nogle ubalancer i relationen). Hvis begge parter i kærlighedsrelationen ikke ønsker den (nødvendige) ligeværdighed & frihed, som dette aspekt kalder på, kan vi opleve ulykkelighed & brud — men der er bestemt også mulighed for at træde ind i en mere seriøs & intim relation ved på bedste Skorpionmanér at tage krisen ved hornene, konfrontere, åbne os & gå i dybden (med hjælp fra Skorpionen) & give os hen & committe os (med støtte fra Tyren)). For nogle vil denne overraskende, utilregnelige dynamik skabe begejstring & spænding, for andre rædsel – & i bund & grund er udfaldet af denne forbindelse også et spørgsmål om temperament, modenhed & mod.
• Venus●Uranus uforudsigelige forbindelse giver os også en potentiel adgang til en dybere selvforståelse & selvkærlighed, fordi vi opdager, hvor vi er slave af andre, deres værdier & anerkendelse — og at vi formentlig har lyst til at løsrive os fra det & blive vores egne.
• Sorg over manglende erhvervelser eller status i vores liv, kan også komme op, da det er aksen mellem Tyren (egne værdier & ressourcer) & Skorpionen (andres værdier & ressourcer), der er aktiv — og derfor kan vi let drømme os til andre friere situationer & positioner, hvor vi fx har bedre midler, mere plads, mere fred, selvtillid eller rigdom. Det gode ved dette er, at vi får vist, hvad vi drømmer om & ønsker os — og dér ligger kimen allerede til at opnå — eller komme tættere på — vores dybeste længsler & ønsker. Ligesom opdagelsen af, at vi måske har andre, anderledes værdier & idealer pludseligt kan komme op — måske ønsker vi et helt andet liv eller verdens orden end det vi ser i dag. Der er også den mulighed at vi indser, at nogle af vores drømme & ønsker, måske slet ikke tjener os — og det kan der jo selvsagt også være en sorg forbundet med. Heldigvis hjælper det blidere Merkur●Pluto-aspekt os med at undersøge vores tungere følelser & sorgen, for at mildne & slippe dem, når vi er parate. Heldigvis kan vi gøre det i vores eget tempo lige disse dage.
• Det bliver noget andet på mandag, hvor Eclipse Season for alvor begynder, men den tid, den sorg 😉
..
• 2020 har generelt budt på forvandling, transformation & manifestation & bebuder Vandbærerens tidsalder, samt det kommende årti: 20’erne, det har samarbejde, sammenhold & næstekærlighed i fokus. Vi byder altså en ny tid velkommen med en kommende teknologisk revolution, der formentlig vi forandre alt vi kender. Vi ved ikke hvor de næste 2500 år vil føre os hen. Vi ved ikke hvem vi bliver.. som mennesker, som art, som livsform.
• Men vi ved, at vi er nødt ændre os, vores tilgange & vores levemåder. Merkur i Skorpionen i forbindelse med Skorpionens hersker viser os, at vi forvandler os & at vi er midt i det netop dette nu — også selvom vi måske ikke selv kan se det endnu. Vi forvandler os, for vi kan ikke andet! Det er et af livets grundpræmisser! Det er lige så nødvendigt som det kan være smertefuldt — men det er al vokseværk; vi gror jo!
• Nogle af de opdagelser vi kan have gjort os under Skorpionens sæson, vi for alvor bliver bedt om at forholde os til med Venus i opposition til Uranus, er:
~ hvordan kan vi være mere nuancerede i vores oplevelser & tilgange?
~ hvornår er vi mest empatiske & forstående?
~ hvad skal der til før vi tør træde ud i det uvisse?
~ hvilke områder er vi blevet mere opfindsomme, kreative & nytænkende?
~ hvor er vores grænser blevet mere synlige?
~ vi har erfaret, at vi er nødt til at være mere ærlige med os selv & tage både de positive & negative sider af vores person på os.
~ vi forstår at healing er et kærligt selvarbejde & at det er en kontinuerlig proces, resten af livet.
~ vi har et ønske om at slippe traumer, smerte & drama, så vi for alvor selv kan være frie.
~ vi ønsker for andre at de skal kunne leve i frihed & kærlighed.
• Yderligere har dette år med al sandsynlighed kastet lys over, hvad der reelt set betyder noget for os, hvad vi inderligt ønsker os, samt hvordan vi har lyst til at leve vores liv fremadrettet — men vi har også fået øje på alle de områder, der skal transformeres & de ting, vi ikke længere finder nødvendige, meningsfulde, acceptable eller rimelige.
..
..
Billederne er af samtidskunstner Harmonia Rosales & kommer fra serien “New World Consouisness”, der alle er genfortolkninger af klassiske idéer om Jomfru Maria, 2018.

} Venus ● Pluto {

[ Venus i 22° i Vægten i kvadrat til Pluto i 22° i Stenbukken, 15. nov 20.38 ]
• I dag oprandt dagen, hvor Pluto & Venus stod eksakt i kvadrat. Aspektet har været tiltagende den seneste uge & det har bestemt kunnet mærkes.
• At føle sig håbløs, ikke god nok, uelskelig, ensom, forladt eller det der er værre ~ er naturlige reaktioner på denne type transit. Venus●Pluto-relationer er (stort set ligegyldigt aspekt) komplicerede. Hvis vi formår at balancere dem giver Pluto et fantastisk momentum, hvor vi næsten er uovervindelige, samt en magnetisk, tryllebindende karisma.
• Formår vi ikke at balancere dem er angst, mindreværd, selvdestruktion (enten direkte eller via vores relationer) oftest resultatet. Så har du følt dig domineret, kontrolleret, alene, udenfor, forkert, for meget, for lidt, for kedelig, uværdig, i opløsning etc i dag er du bestemt ikke alene.
• Saturn-kvadratet, vi så småt også bevæger os ind i, ber os om at blive voksne & tage ansvar, mens Pluto peger på, hvor vi ikke magter at løfte opgaven, føler os som ofre for situationer eller omstændigheder — eller oplever at være decideret uønskede. Det kan føles brutalt, men er en nødvendig udfordring på vores udviklingsvej. Ligesom med Saturn kan man godt få oplevelsen af, at det ikke er særlig sjovt…
• Som jeg skrevet før er Venus oftest ikke særlig glad for sine årlige, hårde møder med Pluto. Da hendes energi er nænsom & passiv (hun handler primært om at læne sig ind i modtagerrollen & nyde) står hun sjældent særlig stærkt overfor denne monumentale dværg. Han viser os, hvor vi har angst for nydelse, underkastelse, overgivelse & generelt der i livet (& kærlighedsrelationer) hvor vores manglende tillid & tiltagende kontrolbehov saboterer os, vores forsøg på at dele sårbarhed & kærlighed, samt vores kærlighedsrelationer.
• Men! Det kan selvfølgelig (som med alt andet Pluto-relateret) forvandles. Da Venus’ blide, passive energi oftest er for sart til at kanalisere Plutos massive skaber/destruktionskraft ud i kærlighed eller kreativitet, giver denne transit oftest kollektiv tvivl, usikkerhed & manglende tiltro, med mindre man aktivt tager hånd om den. Besiddertrang, besættelse, jalousi, drama, magtkampe, dominansspil med manipulation &/eller seksuel dominans/krænkelse/underkastelse kan være måder hvorpå denne forbindelse gør sig synlig i vores liv. Ekstreme følelser af frastødelse eller tiltrækning er også mulige, men vær opmærksom på, at det vil være mest intenst mens aspektet står på & at disse følelser ikke vil være så markante (hvis eksisterende overhovedet), når det er ovre. Markante, dramatiske brud &/eller trusler om sådanne fulgt af ultimatumer er også mulige i ubalancerede partnerrelationer.
• Vi kan også føle os domineret af en overmagt (af enhver art), men vores personlige oplevelse vil berøre vores personlige værdier — både åndelige & materielle — samt vores kreative evner & modtagelighed (både sjæleligt & fysisk). Dette kunne være banker eller andre tilsvarende institutioner, der arbejder med værdier eller finanser, vi oplever restriktioner fra.
• Gårsdagens Jupiter●Pluto konjunktion (også i 22°), samt morgenens Nymåne i Skorpionen i 23° (i eksakt sekstil til Jupiter, der nu har flyttet sig en grad) peger på, hvordan vi skal gribe disse negative selvfølelser om roden & rive dem op; transformere dem & se os selv & livet i et større perspektiv end vores små, menneskelige følelser. Disse to andre transitter hjælper os med at forstå & belyse de underliggende, mørkere følelser (Solen & Månen i Skorpionen) & skifte vores fokus til højere intellektuelle luftlag (Jupiter) vedr vores værdier (Venus) sandsynligvis igangsat af begivenheder udenfor vores personlige kontrol — men at vi med det rette persepktiv (Neptun), kan transformere (Pluto) det hele på et større (Jupiter) plan (Saturn).
• Så har du oplevet temaer omkring at være uværdig eller uattraktive er det altså ganske naturligt & ikke noget vi skal tage alt for tungt. Selvfølgelig skal vi se vores smerte i øjnene (NyMånen i Skorpionen), men vi skal (så vidt muligt) anskue det fra et transformativt synspunkt & vide, hvad der ikke slår os ihjel gør os stærkere & at Pluto til trods, hjælper os igennem disse ekstreme følelser. Så hold ud, hold fast & giv ikke op. Hverken på dig selv, din mor eller din partner 🙏❤️
..
..
Billedet er af Federico Beltrán Massés (1885-1949), 1923.

} Solen ● Merkur • Rx + Uranus • Rx {

[ Solen & Merkur Rx i konjunktion kl. 19.22 — i opposition til Uranus Rx ]
• Her til aften mødte Solen & Merkur Retrograd hinanden i konjunktion 2°, Månens blide, co-eksisterende & samarbejdende tal, i Skorpionen & forenede væsenskerne, intellektet & pragmatiske tilgange, for at hjælpe os med at skinne lidt klarhed på al den ekstremt dybdegående oprydning vi går igennem med Mars & Merkur Retrograd disse uger. Bemærk i øvrigt hvordan tidspunkt (19.22) mimer 2020 & 2 x 2° og dermed (igen, igen, igen) minder os om 2020 (& 20’ernes) generelle tema omkring kærlighed, partnerskab, samarbejde, coeksistens, balance, omsorg, empati & medfølelse.
• Mange af jer oplever sikkert at rode op i (& forhåbentlig også rydde ud i) en masse gamle følelser og oplevelser omkring adfærd (Mars) & følelser (Merkur Rx i Skorpionen & tallet 2). Især dem, der handler om selvstændighed, andres forventninger, forpligtelser, høflighed, sociale spændetrøjer, skam, vrede, utilstrækkelighed, skyld, ansvar, barnlighed, sorg, afvisning, ubehag, magtforhold, samt temaer omkring undertrykkelse, sårbarhed, angst, begær, vilje, seksualitet og/eller kønsidentitet. Det er en kombination imellem Mars Retrograd i Vædderens iltre, selvstændige, aktive, drevne & opfarende tegn, samt Merkur Retrograd i Skorpionens undersøiske, ubevidste strømme, der forvandler, forædler, lutrer, bryder frem, rydder ud & op i alle de skjulte, undertrykte, afviste & tabuiserede følelser/sider af vores egen person, vores ønsker, drømme & samfundets pæne overflade. Det kan være hårdt, men er pt bidende nødvendigt.
• Disse to retrograder er en form for opsummering af, hvad vi har lært de sidste to år. Sidste efterår så vi også en Merkur Rx i Skorpionen & nogle af jer vil sikkert kunne genkalde jer gentagne temaer, som I også oplevede/forholdt jer til/boksede med sidste efterår, mens andre vil opleve med lettelse, at I har sluppet temaer, situationer, steder & mennesker, som smertede jer under sidste løvfald. Mars — der sidste efterår stod i det blide, harmonisøgende, men ganske vidst også kardinale tegn Vægten — står i år modsat (da han er 2 år om en runde i Dyrekredsen) & giver os dermed et andet perspektiv (det stik modsatte faktisk) — så hvor vi sidste år undersøgte, hvor vi holdt os tilbage, blev diplomatiske & måske undgik at skære igennem af frygt for at træde andre over tæerne eller brænde vores broer — er dette år anderledes. Nogle vil på bedste diplomatiske vis kunne se, hvordan de bærer sig ad med at formidle denne vrede & de erkendelser af, hvor vi i fortiden skulle have sagt nej, fra & stået op for os selv — mens andre vil buldre derudaf & have lyst til at verbalt (eller måske endda bogstaveligt talt) at halshugge alle dem, der har gjort os uret. Man bør dog besinde sig; de ting vi føler og ser nu, er retrospektive oplevelser & følelser (det betyder ikke, at de ikke har hold i virkeligheden, men de viser os spejlinger af vores indre, vores følelser & fortiden; ikke nødvendigvis noget (& det er selvfølgelig undtagelsen, der bekræfter reglen her) det giver mening at handle på her & nu… og hvis det gør, vil du stadig have lyst til at gøre det efter Mars er gået ret igen, og derfor vil jeg anbefale at man besinder sig & venter med at lukke ens indre bøddel ud til man er sikker på, at det nu også giver mening — vi kan nemlig godt risikerer at det hele giver bagslag, hvis vi handler overilet under en periode, der egentlig bør anvendes til introspektion, anerkendelse & evaluering. (Bare et velmenende råd).
• Disse temaer kan være ekstra synlige, oppe i vores bevidsthed eller aktive i vores følelsesliv de seneste par dage, da Merkur & Solen møder hinanden i dag & illuminerer alt hvad der foregår i os.
..
• Solen & Mekur har deres egen lille indbyrdes dans, hvor de årligt fletter sig ind & ud af hinandens brydergreb. I år mødtes/mødes de hele 7 gange i konjunktion, så det i sig selv er ikke bemærkelsesværdigt — selvom det selvfølgelig giver et skærpet sind & et mere vågent øje, når det sker. Det specielle ved en række af disse møder i år er deres forbindelse til Uranus. Tidligere på sommeren så vi at Solen & Merkurs 2 x årlige sekstil til Uranus faldt samtidig med Sol●Merkur-konjunktion. Denne gang står de i opposition til opfindelsernes, nybruddet, fremskridtet, det højere sind, teknologien & oprørets elektriske planet. En opposition som Solen vil nærme sig (& stå eksakt i) d. 31. Oktober samtidig med månedens anden Fuldmåne! Dermed kan vi altså se gårsdagens 1. kvartal Måne & denne Sol●Merkur-konjunktion som en smagsprøve på nogle af dem emner & teamer, der vil folde sig ud for os den kommende Fuldmåne om under en uge!
• Vi har med andre ord en forbindelse imellem fire himmellegemer, der involverer de to himmellys (Solen & Månen) samt de to planeter for vores højere (Uranus) & lavere (Merkur) sind. Solen — vores væsenskerne, identitet & den erfaring, vi er kommet hertil Jorden for at mestre; Merkur — vores bevidste rationelle sind, kommunikationsevne & -stil samt Uranus; opfindsomhedens, oprøret, omvæltningerne, fremtiden & frihedens planet, der d. 31. vil stå i eksakt konjunktion med Månen, vores instinkter, indre liv, dybere behov, som udgår vores dybere natur eller den side, vi oftest identificerer os med i vores barndom.
• Derfor vil jeg opmuntre alle til at observere, hvad der sker inde i dem disse dage, for det kan være en forsmag på emner, situationer & temaer, der vil kulminere i Fuldmånen om 6 dage.

• Solen & Merkur i konjunktion i Skorpionen signalerer også, at vi sandsynligvis skal øve os i at kommunikere vores væsen, holdninger & værdier klarere i stedet for at bøje af, underkende egne behov eller lign. Skorpionen stiller skarpt på vores egen indre sandhed & dybere autenticitet & kalder en rå & usødet ærlighed frem i os. Dette betyder os, at vi måske er mere brutale i vores sprogbrug end sædvanlig, cutter andre mennesker af, anvender herskerteknikker (slå det evt op, hvis du ikke ved hvad det er), når vi diskuterer eller skændes, osv.
• Der er dog også mulighed for * e n d e l i g * at turde stå frem, sige sandheden eller erkende, hvordan en situation, et forhold eller forbindelse rent faktisk har været & turde italesætte det uden omsvøb.
• Med både Merkur & Solen i opposition til Uranus kan vi opleve, at vi er mere ufokuserede eller rastløse, vi kan være flyvske i vores sind, men samtidig (med Skorpionens hjælp) være mere fokuserede på ét specifikt emne & have et dybdeborende blik for sagen. Vi kan få påfaldende excentriske eller ekstraordinære idéer med vores sind, hvis forbindelse opad er skærpet, ligesom det tempo vi tænker & taler i kan være hurtigere end normalt. Ligeledes er uforudsigelige eller overraskende menneskemøder oftest et resultat af denne transit. Vi kan lettere risikere at få vores verden vendt på hovedet disse dage, hvorfor man bør være en smule mere forsigtig — især med elektriske apparater, kommunikation, underskrifter eller (og især!!!!) i trafikken! Undgå så vidt muligt at forhandle, udføre opgaver, der kræver stor præcision (med mindre det aktiverer Skorpionforbindelsen) eller noget, der kræver stor selvdisciplin eller tålmodighed. Vores spredte sind vil have mere gavn af at tage på et udforskende vanvids ridt, hvor vi afsøger grænserne for vores kognitive evner & forestillingsevne. Her vi dybe indsigter, nye erkendelser eller opdagelser højst sandsynligt tikke ind. Vi kan få vendt vores verden på hovedet & blive udfordret i vores værdier eller almindelige tankegang, hvilket vil være yderst sundt, gavnligt & givtigt. Her er det også vigtigt at vi gør os særligt umage for at lytte — især til dem vi er uenige med (eller uforstående overfor) — ligesom at man bør kærre sig om, at der er en tendens til at tale over sig eller tale før man tænker under denne transit. Vi kan også have en tendens til at tale mere, hurtigere & mere usammenhængende, ligesom at gå rundt og spænde op i kæberne eller skære tænder i søvne kan være fysiske følger af Merkurs møde med Uranus.
• At tilpasse sig kan kræve en smule mere indsats, da vi på ingen måde ønsker at underlægge os normen eller det konforme. Vi kan være mere visionære, spændte, men også nervøse eller decideret angste, ligesom at vores nerver er mere følsomme disse dage, & vi kan have brug for ekstra hvile & ro. Det er også vigtigt, at hvis der indtræffer store eller grundlæggende forandringer, at vi ikke prøver at modarbejde dem, men forsøger at flyde med, omfavne & integrere dem — også selvom de kan være oprivende, sorgfulde eller frustrerende. Et åbent sind (da begge sindets planeter er involveret her) vil være den bedste tilgang. Smidighed, smidighed, smidighed (og det kan især være en udfordring, da vi kan opleve sammenstød imellem andres (Skorpionen) & egne (Tyren) ganske faste (& muligvis forstokkede) værdier, holdninger & tilgange (især til nydelse, partnerskab, seksualitet eller anvendelse af ressourcer; andres, såvel som egne).
• Vi kan have lyst til at deltage i, påbegynde eller skabe noget nyt. Vores nysgerrighed kan være særlig aktiveret, ligesom vi måske lettere keder os ved det mondæne eller rutinen. Igen; at kanalisere denne energi ud, så dens højspændte sitren ikke resulterer i uheld, er at fortrække. Ligeledes kan disse højere forbindelser, idealer eller idéer resultere i arbitrær eller utilregnelig adfærd fra os selv eller andre mennesker, hvilket kan være utryghedsskabende eller forstyrrende for os. Det kan skyldes frihedstrang eller et (mere eller mindre) midlertidigt ønske om uforpligtelse, oprør eller løsrivelse. Skænderier, adskillelse — eller det der er værre — kan være resultatet af en usmidig tilgang, utålmodighed eller en uvillighed til at flyde med, lytte eller se tingene fra flere perspektiver. Lidt ligesom under en MerKur Retrograd i et af lufttegnene, kan der være en øget drillepinds energi eller et ønske om at lege djævelens advokat & ville diskutere eller modsige, blot for at lege eller drille. Dette øger kun månedens trick or treat-tema, så vær ekstra opmærksom på denne tendens både i dig selv & andre (så man ikke springer i luften med al Mars Reyrograds indestængte vrede).
• Tager man det hele let eller med et skuldertræt er der mulighed for at lege mere med Merkurs trickster energi, der forstærkes af Uranus’ friheds trang & meget lidet melodramatiske natur. Planer vil sandsynligvis gå i vasken, hvis ikke der er indbygget mulighed for universets indgriben eller en relativt flydende & smidig struktur. Afbrydelser, start-stop eller aflysning er mulige — især vedr aftaler, rejser, forsendelser eller lign. Så dobbelttjek gerne dine apparater, aftaler eller afgange, det kan let blive lavet om i sidste minut — ligesom computere, telefoner eller andre elektriske apparater kan drille gevaldigt. En modvægt til denne rastløse, sitrende energi kan være puslespil, ordspil, krydsord, computerspil, detektivromaner eller andre aktiviteter, der aktiverer dit sind, udforsker eller udfordrer det.
• Vi har med andre ord et særligt fokus på sindet denne uge med højnet (om end lidt ukoncentreret) tænkning. Vi er mere på dupperne & har fokus (& ønske) på kommunikation. Tilpasning, fleksibilitet & nysgerrighed — ligesom vi kan have en mere kontakt med vores søskende, naboer, skole eller lokalmiljø disse dage (lokalmiljø kan også være et internetfora eller andre grupperinger, der mødes via SoMe). Alt i alt bringer disse forbindelser aktivitet, rastløshed, menneskemøder samt en masse(!!!) aftaler, interaktioner, forbindelser, møder, aktiviteter, mm. Ligesom nye informationer, idéer, omstændigheder, planer, udvekslinger, etc, opstår & er noget vi skal forholde os til. At forhandle, stå ved os selv, vores sandhed & ønsker kan være en udfordringer under denne transit, men vil være af stor betydning. Dette emne er netop en af de sider vi inviteres til at mestre & som vi vil kigge på igen til d. 19. december, når Merkur ret nu atter indhenter Solen: der vil vi også få syn for sagen — er vi overhovedet blevet klogere & mere bevidste om os selv & det større kollektive dette år? Det vil tiden vise.

~ 10. Jan: Solen●Merkur 19° i Stenbukken, kl. 16.19
~ 26. Feb: Solen●Merkur (Rx) 6° i Fisken, kl. 02.36
~ 04. Maj: Solen●Merkur 14° i Tyren, kl. 23.36
~ 30. Jun: Solen●Merkur (Rx) 9° i Krebsen, kl. 04.52
~ 17. Aug: Solen●Merkur 25° i Løven, kl. 16.57
~ 25. Okt: Solen●Merkur (Rx) 2° i Skorpionen, kl. 19.29
~ 20. Dec: Solen●Merkur 28° i Skytten, kl. 04.29

Vil du læse mere om Solen, Merkur & Uranus har jeg skrevet et ganske udførligt opslag — også om de tre himmellegemers forbindelser, hver især her: } Solen ● Merkur ● Uranus {
..
..
Billede 1) er af den skotske maler George Harcourt (1868-1947).
Billede 2) er af George Dunlup Leslie.

} Nymåne • Optakt {

[Nymåne i 25° i Jomfruen (kl. 13.00)●Saturn, 25° i Stenbukken + Jupiter●Merkur & en 17.17.17 + 25.25.25-kode ]

• Månen står Ny i morgen kl 13.00 præcis i Jomfruens tegn for høst, helse & healing (bemærk igen, hvordan 13tallet sniger sig ind overalt disse dage & fremhæver Venus’ uomtvistelige rolle i hele 2020).
• Nymåner giver os altid mulighed for at vende blikket indad & modtage indsigter om vores krop, vores situation & ønsker for vores videre færd. Dette forstærkes yderligere, når den står i Jomfruens logiske, strukturerede, kropsbevidste & selvkærlige tegn. Derudover ligger den lige på grænsen til at være en Supermoon (men er egentlig lidt for langt væk), hvorfor den kan opleves som ekstra kraftfuld. Supermoons er en betegnelse, der anvendes når Månen står nærmest sin korteste afstand til Jorden & denne Nymåne er den tredje tætteste Nymåne i 2020. Så hvis du har følt dig ekstra påvirket eller udmattet den seneste uges tid, er det ikke så overraskende endda.
• Nymånen er der, hvor vi vender blikket indad, lader op & sætter intentionerne for, hvordan vi vil handle i fremtiden. Vi planter et kim, der vil spire & blomstre til JomfruFuldmånen i Fiskens sæson om 6 måneder. Denne cykliske bevægelse mimer også kroppens, især dem af os, der oplever månedlig blødning. Nymånen er blødningen; en forløsning af det, vi ikke skulle bruge alligevel og samtidig en forvandling & udrenselsesproces, hvor vi gør klar til at så den næste, nye spire. Fuldmånen er ægløsningen, hvor alle vores anstrengelser kan bære frugt, hvis vi har forberedt os fyldestgørende. Man kunne også beskrive Nymånen som indåndingen overfor Fuldmånen som udåndingen.
• Alt dette betyder, at der er gode muligheder i dette døgn for at sidde nogle minutter i stilhed & forestille sig, hvordan resten af 2020 — & endda det næste halve år — helt indtil Jomfrumånen står Fuld til marts næste år — skal udfolde sig.
• Hvis Fisken repræsenterer den intuitive, flydende, ulegemlige åndelige forbindelse, er Jomfruen den praktiske, jordbundne, legemlige, rituelle åndelige forbindelse. Jomfruens intuition er en slags mavefornemmelse, hvor de mærker naturen, stemninger, & hvordan det hele bedst anvendes fysisk. Der er altså en forbindelse til Moderjord, de cykliske processer såsom årstidernes gang & den frodighed, der følger med, hvorfor ernæring også er en del af Jomfruens område. Og det er da heller ikke et tilfælde at Jomfruens kropslige region er maven & vores fordøjelsessystem; der hvor vi tager alle vores oplevelser ind, næres & fordøjer på det indtagede & det oplevede. Tegnet associeres også med frugtbarheds- & høst-dværgplaneten Ceres (som det pt diskuteres om skal overtage herskerskabet over Jomfruen fra Merkur).
• Vi har altså rig mulighed for at komme godt fra start & planlægge de næste 6 måneder frem — & hjælpe os med at høste det fulde udbytte af denne Nymåne & lægge et stærkt fundament igennem tjenstvillighed, andagt & healing. Denne Nymåne er endnu en af dem, der står i eksakt, opbyggende aspekt til Saturn, Stenbukken & den fysiske materies hersker, & giver os frugtbare muligheder for at påtage os et modent, kærligt & balanceret lederskab; hvis vi tør vokse med opgaven & slippe vores frygt & angst.
• Vi står på en skillevej; på brinken af Vandbærerens tidsalder — et monumentalt opgør med fortidens strukturer & systemer, der blev initieret allerede 12. januar i år med Det Store Stellium i 22° i Stenbukken & nu — efter en række brutale omvæltninger — er vi parate; privat såvel som kollektivt at tage ansvaret & opgaven på os. Og vi er den heldigvis voksen & hvis ikke, skal Saturn nok støtte, guide & hjælpe os de sidste skridt.
• Den balsamiske Månefase vi pt befinder os i, hjælper os altså med at slippe, transformere & frisætte alt det gamle; fortiden & det, der ikke længere tjener os — og med de jordiske tegn Jomfruen & Stenbukken slipper vi også på det fysiske plan — ligesom sommeren, der langsomt bevæger sig over i efteråret, der suger sin saft & kraft til sig igen for at kunne overleve vinteren på vågeblus & puste livskraft & kærlighed i de mest essentielle & basale funktioner i naturen — & i os.
• Nymånen — & de første dage efter — bliver altså en tid, hvor vi kan initiere alt det, vi ønsker os af fremtiden — & denne Nymåne er særlig stærk mht at manifestere langsigtede resultater: så hvad ønsker du at manifestere? Hvad ønsker du at tage ejerskab & ansvar for? Hvad ønsker du at frigive, tilgive, heale & slippe? Hvor ønsker du at tage lederskab? & hvor kan du gøre en selvkærlig indsats for at få et mere opfyldende, skabende, sundt, nærende & kærligt liv? Alt dette giver mening at notere i sin Månedagbog — eller bare på et pænt stykke papir. Når vi formulerer os på skrift, sender vi klarere intentioner ud i universet & med kommunikationens planet, Merkur, i hårdt aspekt til ekspansionens & visdommens planet, Jupiter netop nu, giver det mening at aktivere sine skrivefærdigheder, sit intellekt & sine ord.
• Med så mange planeter i Jordtegn; Solen, Månen, Jupiter, Pluto, Saturn & Uranus er der altså et massivt fokus på det praktiske & at få virkeliggjort vores intentioner, ideer, tanker, værdier & ønsker — & vi begynder denne proces med at manifestere vores ønsker & tanker på papiret! Når det så er sagt, må vi dog også huske at Nymånen (vores blødningsperiode) er en introvert periode, hvor vi har brug for mere alenetid, hvile, ro, varme, næring og tid… bare til at vende opmærksomheden indad & modtage/give os selv den fornødne omsorg. Dvs. det er ikke meningen, vi skal haste ud & gøre alle mulige ting (selvom vi måske føler et skub i den retning) — & SLET ikke under Mars Retrograd! — det er nu vi skal trække stikket, tage den med ro, prioritere & lave lister over vores mål! Det er Jomfruen heldigvis rigtig god til (så det kan vi måske alle trække lidt på med denne massive planetariske tilstedeværelse i Jordtegn).
• Vi kan ikke nå det hele & slet ikke, når vi har travlt & har brug for hvile. Denne tilbagetrukne facon omkring Nymånen er i øvrigt noget, vi alle kan mærke & er ikke reserveret til mennesker med en livmoder. Så hvis din mand, mor, partner, du selv eller dit barn har behov for ekstra hvile, er det oplagt at tillade os det denne weekend. At omlægge planer kan også være oplagt, for der er meget der skal gøres & Jomfruen holder af at have en finger i enhver praktisk-kage, men det giver bedst mening, når vi har overskud. Jomfruen minder os om, at uden mad og drikke (og søvn, faste sengetider, renlighed, selvkærlighed, mm.) duer helten ikke.
• Så selvom vi måske har brug for en ekstra lur, ER der bare ekstra meget tryk på denne Nymåne, da den både står i opposition til idealisten Neptun i Fisken, i inkonjunktion til utålmodige & oprørske Mars i Vædderen & i trigon til Jupiter, Pluto & Saturn i Stenbukken. Det sidste tripel-aspekt & især de implicerede planeter giver virkelig muligheder for at ændre på de måder, hvorpå vi møder, handler, vurderer & ser verden (& os selv) — & med den rette indstilling, knofedt & determinisme kan disse ændringer gøres relativt permanente, om ikke andet bestemt langsigtede, med Saturn.
Jeg skriver noget mere om det hele & numerologien i morgen.
Rigtig god & blid Nymåne!
..
..
Billedet er af Adolphe-Alexandre Lesrel (1839-1929) & hedder “L’Aurore”, 1868.

} S o l e n ● P l u t o {

• I nat kl. 01.09 stod Solen (i Jomfruen) i trigon til Pluto (i Stenbukken) i hhv hver deres 22°.
• Almindeligvis er trigonaspekter opbyggende, blide energistrømne imellem to planeter (med 120°s mellemrum) & det gælder da også for Solen & Pluto. Men(!) det svære ved denne forbindelse (som vi i øvrigt kan mærke hele ugen, hvis ikke lidt længere) er, at alt, der har kontakt til underverdenens altgennemstrømmende transformations- eller destruktionskraft bliver frontet på de sider, vi ikke er helt afklarede med.
• Så selvom Sol●Pluto-forbindelsen giver os mulighed for at tage al magten hjem, skabe vores liv, som vi ønsker dem, være herre i eget hus, rejse igennem dyb, healende & måske endda smertefuld transformation — og komme uskadte ud igen på den anden side —- så er der også mulighed for, at vi får belyst alle de steder, hvor vi kommer til at give/projicere vores personlige power over på andre.
• Det kan fx være en partner, fordi vi føler os følelsesmæssigt afhængige af deres gode humør & luner, eller det kan være nogle internaliserede idéer eller idealer omkring, hvornår man er et godt menneske. Det kan være et værdisæt eller en idé om, hvem vi selv er som person, der ikke stemmer overens med vores inderste kerne eller vice versa. Det kan også handle om seksualitet, skam, tabuer, kontrol, magtudøvelse — you name it; generelt alt Pluto-relateret.
• & det kan komme til udtryk på et utal af måder; fælles for alle vil være en (potentiel) følelse af afmagt, frustration (hvilket kun forstærkes af Mars retrograd i Vædderen), utilstrækkelighed, mangel eller hæmning. Pluto har det nemlig med gerne at ville skrælle alle de lag, skygger, masker & personaer, der hæmmer, holder os tilbage eller undertrykker os — af! Skære HELT ind til benet, så vi kan mærke, den saftige, kraftfulde kerne & befri os fra den døde, vejrbidte bark vi hidtil har beskyttet vores bløde, men livskraftige indre med.
• Håber I kan bruge denne dybt transformative energi konstruktivt & husk at være blide ved jer selv. At kunne være det & se på sig selv med milde, tilgivende øjne er meget essentielt de kommende måneder, da Mars + Jupiter, Pluto & Saturn vil presse os rigtig meget 🙏
• Tallet 22 er i øvrigt et mestertal numerologisk, der kaldes for Mesterbyggeren eller Fredens Arkitekt. Og denne talkode har vi altså dobbelt. 22.22 — så for mig at se, er det en invitation til pertentligt med JomfruSolen at (gen)opbygge vores selvværd, selvbillede & selvforståelse igennem Plutos dybe, transformative & strukturelle transformation i Stenbukkens fællesmaterielle tegn. Vi bliver med andre ord vist en ny måde at bygge os selv (og måske endda hele samfundet) op på, men vi får også vist, hvilke skygger, der stadig står i vejen for at vi kan stråle (Solen) med al vores monumentale, skabende Urkraft (Pluto). Det kan være hårdt at få øje på disse dage, men tør man udfordre sig selv, får man det man satser tifoldigt igen. På den måde belønner Stenbukke-Pluto den frygtløse & ærgerrige! 🌕🙏
..
..
Billedet er af nulevende kunstner Theodora Daniela Capăt & hedder “A moment of tranquility”.

} L ø v e n s • S æ s o n {

• I dag er det store skiftedag. Vi oplever en bevægelse fra Krebsens følsomme, sensitive & dybtfølte energi til Løvens festlige, kreative & socialiserende energi. Solen skifter tegn kl. 10.24 & dermed er dette de sidste timer med Krebsens indadvendte, (for nogle) overemotionelle måneenergi, som for visse tegn — læs: muligvis alle andre tegn end vandtegn — måske har føltes som en lille druknedød de seneste 4 uger.
• Alle disse følelser (& erkendelser omkring følelser) vi har haft de seneste 30 dage, samt opdagelser om, hvem vi egentlig er, hvad vi savner & længes efter. Måske har vi fået vist, hvad vi er nødt til at forvandle eller ændre (det er sandsynligt, at man har opdaget, at man er nødt til at opgive nogle af sine “gamle” drømme, fordi de faktisk ikke længere passer til, hvem man er vokset ind i at være).
• Det kan være sorgfuldt at vokse (og vokse fra) & det kræver tid at omorganisere sig & afbalancere sine erkendelser. Så tag disse sidste timer i den introverte, blide energi, hvor vi kan lade inspirationen krystallisere sig ud i konkrete planer i Løvens sæson. Dagens dato er også et dobbelt månetal, 22, et mestertal, der indgyder til beherskelse af materien, kaldet mesterbyggeren eller Fredens arkitekt. Den blide 2’er energi, der trækker fine overjordiske tråde fra fantasien & drømmene som manifesteres i 4’tallets konkrete fysiske virkelighed; i verdens fire hjørner — alle nogle tal, der også mimer 2020’s dobbelte 2’er energi & 4’er tværsum.
• Både Solen & Månen vil stå i Løven i dag, hvilket giver os en ret kraftig følelse af optimisme, tiltro & begejstring, selvom der dog stadig også er en del oppositioner imellem Jupiter/Pluto/Saturn & Solen, som fortsat kan være lidt pres for os. Månen danner også en Yod på det eksakte tidspunkt for sæsonskiftet med Neptun & Pluto/Jupiter, der peger på, at vi (på trods af de store kollektive skift vi oplever pt — som Pluto & Neptun skaber) stadig skal have Krebsens visdom & forståelse af de nære behov med os ind i Løvens sprudlende sæson.
• For efter halv 11 i dag vil livsglæde, farver, fest & nysgerrighed sprudle os i møde! Så tag dit bedste mest flamboyante sæt på & velkom denne energi på bedste Løvemanér! For nu skal vi glæde os over livet & suge det ind i fulde drag! Løven er et af de mest vitale tegn i Dyrekredsen & opmuntrer os til at bruge vores kroppe, socialisere & dele & udfolde vores kunstneriske & kreative sider. Vi skal lege, vi skal underholde hinanden, vi skal glæde os; Vi skal gøre noget ud af det hele & dupere folk: føre os frem på en flot & overlegen facon; imponere omgivelserne som Løven med sit store hjerte gør bedst. Løver er ædle, omsorgsfulde & hjertelige væsner, der (hvis de får den rette opmærksomhed) er blide, underholdende & fantastisk godt selskab. En overset Løve kan dog godt være lidt selvcentreret, temperamentsfuld eller mugge lidt, men man vinder dem hurtigt ved at stryge dem med hårene & imødekomme deres ønske om at blive beundret eller bedåret. Og det er heldigvis let at beundre Løven, både for dens store hjerte, der banker for de svage & små, men også fordi de er et af de allermest vitale tegn i Dyrekredsen. Det kommer ofte til udtryk i form af en sund & stærk krop & meget strålende øjne — hvilket ikke er så besynderligt, da Solen er tegnets hersker — ligesom Månen er Krebsens.
• Og wauw, sikke et skift ind i ildenergien vi har: Solen & Månen i Løven & sidstnævnte i trigon til både Mars & Chiron i Vædderen, som både giver os en lyst til at være sociale & handlekraftige (Mars) — men også giver os muligheder for at heale ind i de kollektive temaer omkring selvstændighed, at stå op for vores rettigheder, beskytte dem, der ikke selv kan — & handle på vores ønsker — især der, hvor vi måske tidligere ikke turde.
• Men man skal også være lidt ekstra opmærksom på hidsigprop-effekten hos Mars i Vædderen nu, da vi pludselig har meget mere ildenergi på himlen. Yderligere står Mars også i kvadrat til både Merkur (i Krebsen) & Jupiter (i Stenbukken) hvorfor vi kan opleve at være særligt følsomme på, hvad andre siger (Krebsen) eller blive provokeret over andres følsomhed (Vædderen), samtidig med, at vores ego, opretholdelsesdrift & egenrådighed eksponeres & forstørres af Jupiters ekspansive påvirkning.
• Derfor vil vi nok alle mærke dette sæsonskifte ret markant, da vi går fra den cirkulerende, følsomme, kardinale vandenergi hos Krebsen til Løvens faste ildenergi, der buldrer derudad & på den både stimulerer VædderMars & hans temperament. & Mars kommer (som nævnt i et af de tidligere opslag) til at spille en stor rolle de kommende 6 måneder, da han året ud vil befinde sig i Vædderens kardinale ildtegn pga sin retrograd. En retrograd, hvis skyggefase han allerede bevæger sig ind i om 3 dage. Vær derfor beredt på en fyrrig, ilter & ekstra sprudlende Løvesæson i år!
• Da Solen altid bestemmer hvilken sæson vi er i, vil vi hvert år på denne tid opleve en ekstra kraftig vitalitet & livskraft, det skyldes at Løvens sæson altid bliver aktiveret af sin egen hersker. De andre tegn må nøjes med mere sporadiske herskerbesøg — især fra de langsomme planeter. Som eksempel står Saturn også i eget tegn nu (Stenbukken), men vender først tilbage hertil igen om 30 år! & for Neptun, der pt også står i eget tegn (Fisken), er det 173 år siden, at han sidst besøgte sit hjemlige domæne. Derfor kan man sige, at alle Løver er lidt særligt velsignede hvad angår glød, skaberkraft & livsenergi, da de hvert år oplever at deres tegnhersker kontakter deres Sol på deres fødselsdag!
• I år er juli en særligt Løveagtigmåned, da numerologien også støtter den vitale, manifestationsenergi med en 11-søljeport. 7+2+0+2+0 = 11 & 1 er som bekendt Solens tal. (Om man vil reducere 11 til 2 eller arbejde med det som et mestertal afhænger af den numerologiske tradition man bekender sig til. Personligt anser jeg mestertal for at være dobbelte, da jeg kan se værdien i at bruge dem på begge måder.)
• 11 beder os om at forbinde os med kilden, stole på vores intuition & forbinde os med vores eget indre lys (helt i Løvens ånd). Vi kan downloade erkendelser, energi & stemninger direkte fra Kosmos nu, hvis vi åbner os. Vi kan være vores egne stjerne (Sole) der skinner ind i mørket. 1 repræsenterer også initiativ & højnede forestillingsevner. Dobbelt 11 bliver to søjler af lys, skaberkraft & manifestation, der kan repræsentere to modstridende principper (den dualistiske natur); nat & dag, det feminine & det maskuline, venstre & højre, ned & op — men viser os også den smukke deling juli hvert år er gjort af: Først har vi Månens indadvendte, intuitive, kardinale vandtegn, der repræsenterer nat, mørke, sensitivitet, erindring & kærlighed, der peger tilbage i fortiden i Krebsens sæson & dernæst har vi Solens flammende udadvendte, inspirerede, faste ildtegn, der repræsenterer dag, lys, vitalitet, opfindsomhed & skabertrang, der peger mod fremtiden i Løvens sæson. Vi bevæger os altså igennem søjleporten fra den ene polaritet til den anden & har derfor mulighed for at skabe enhed & samhørighed — både inde i os selv & også afvikle separationsfølelsen imellem os & andre mennesker — igennem balanceringer af de to sider af os selv; mørke & lys — hvile & aktivitet.
Hav det bedste & mest sprudlende Løvesæson!
..
..
Billede 1) er af Wright Barker & bærer titlen “Circe”, 1889.
Billede 2) er af Briton Rivière & forestiller “Aphrodite”, 1902.

} S o l ● P l u t o {

[ Solen i 23° i Krebsen i opposition til Pluto Rx 23° i Stenbukken ]
• Selvom vi kun har nogle få eksakte møder denne uge, står vi alligevel under nogle massive oppositionsaspekter, der har været tiltagende fra ca. 4. juli & de er altså (mere eller mindre) aktive de kommende 10 dage — & for Saturns vedkommende faktisk helt til d. 31. juli.
• Energierne er dermed lidt blandede, da både Jupiter, Pluto & Saturn påvirker Solen disse dage. Det vil være forskelligt, hvordan man oplever ugen, alt efter hvilken planets energi man er mest påvirket af — & derfor kan disse dage sanses ganske forskelligt, selvom de fleste nok vil medgive at det hele er ret intenst lige for tiden.
• I går havde vi d. 15. juli. En dato, der i år både indeholder vibrationen 15/6, det mest okkulte tal, der repræsenterer spirituel alkymi & en evne til at rejse imellem de forskellige verdener, samt dagens essenstal 17/8; klarsyn, indsigt & udødelighed. 15/6 repræsenterer en dybere mystik & uendelige ressourcer, der kan lyse ind i mørket & heale andre — et Venustal, der i balance kan opløfte vores omgivelser igennem glæde & indsigt — men som i ubalance kan skabe drama, manipulation, ubevidste egomanifestationer, sladder & ubearbejdede følelser. Det er ret specielt at netop denne mystiske, stærke feminine vibration, jeg personligt forbinder meget med Skorpionens rejse, er aktiv netop som Solen står i sin årlige opposition til Pluto; underverdenen & Skorpionens hersker. Denne opposition finder sted når han er halvvejs sin retrograd, dybt ned i vores underbevidste, hvor han stædigt øser vores ubearbejdede følelser & skygger ud af bunden på vores sinds galej.
• Yderligere støttes vi af den højeste vibration 23/5, for både Solen & Pluto stod i 23° under deres eksakte møde; endnu en kommunikationsvibration (5) — der dog er en af de mest velsignede & klarsynede af alle & lover os en højere, åndelig beskyttelse — hvilket bestemt kan være rart, når vi har med så dyb en sjælsudrenselse at gøre.
• At Solen pt står i opposition til Pluto markerer halvårsdagen for Det Store Stellium. Det er nu 185 dage siden at Solen, Markur, Saturn & Pluto mødtes i konjunktion 12. januar (22° i Stenbukken) & vi ser nu en slags genfødsel af de temaer, der rørte på sig dengang. Alt hvad der er sket de sidste 6 måneder, bindes op nu; står i fuldt flor & blomster — eller afvikles. Selvom denne type dyb transformation (nogle vil opleve det som destruktion) kan være hårdt for vores menneskelige tilgange & idéer om, hvad der er værd at fastholde — & hvad der ikke er — så er det nu, at vi skal overgive os til livets naturlige cyklusser af liv, død & genfødsel. Selvom det kan virke uoverskueligt at læne sig ind i foranderlighedens strømme & acceptere, at vi pt befinder os i en overgangsfase — eller udslusningskanal — hvor vi transgresserer vores kognitive, åndelige & fysiske grænser, fordi vi bevæger os ind i helt nyt territorium — er det væsentligt ikke at kæmpe imod.
• Dette kan være lettere sagt end gjort, alt efter hvilket livsområde, der er påvirket. Dem, der har Krebse/Stenbukke-aksen i nogle af de materielle huse, kan opleve denne transit som ganske svær, mens dem, der har den i de kognitive, relationelle eller åndelige huse, vil have en lidt lettere periode. Det bedste vi kan gøre er imidlertid at tro på, at denne proces er en forædling & at vi vokser psykologisk, materielt & modenhedsmæssigt — & hvordan denne proces på sigt vil give en enorm Empowerment. Især hvis vi har tillid til, at forandringer altid skaber til vækst. (Jupiter står som bekendt stadig sammen med Pluto & da de begge forstørrer (Jupiter) & forstærker (Pluto) alt hvad de berør, så er der gode muligheder for at få en række gevinster ud af denne skyggeforløsningsproces).
• Vi bliver også mindet om, at vi som art er ved at skifte gear & bevæge os ind i Vandbærerens tidsalder (til december), hvilket betyder (på sigt) at vores opfattelse af tidslighed vil skifte fra nutidens lineære til en spiraliserende — i takt med at vi igennem en højere fællesmenneskelig bevidsthed får kontakt til andre & højere sfærer. Vi bevæger os altså fra denne begrænsede 3D-bevidsthed ind i en højere, galaktisk bevidsthed. Her vil vi stille & roligt begynde at føle os mere & mere tilpas i en ny smidighed, fordi vi konstant vil bevæge os; som vand, der strømmer (det ultimative yin-energetiske udtryk).
• Ligesom jeg skrev i forgårs i opslaget om Jupiter i opposition til Solen, skaber disse oppositionsaspekter oftest en tendens til at projicere noget (oftest vores ubevidste skygger eller noget vi ikke kan lide/vil kendes ved i os selv) ud på andre. Tør vi acceptere at den modstand vi til syneladende møder udefra er noget inde i os selv — & tør vi smide den “gode & rigtige” maske, der dækker over denne skyggeside — vil vi have mulighed for at forbinde os til et dybt & meget forløsende healingsarbejde disse dage. De ting vi skjuler for os selv (eller andre) kan være smerte, depression, lidelse, raseri, forurettelse, skuffelse, livslede, liderlighed, mismod, had, foragt, selvdestruktion, dødsønsker mm. (indsæt selv noget du oplever som tabuiseret, forfærdeligt, forargeligt eller forkasteligt…).
• Man kan sige at dette oppositionsmøde er at tegne kontrasterne skarpt op imellem vores klareste lys & væsenkerne (det vi er stolte af & identificerer os med; Solen) overfor vores dybeste mørke & forkastede skyggesider (dvs alt det vi skammer os over & ikke vil stå ved; angst, skyld, begær & brutalitet; Pluto). Det er menneskeligt; vi besidder alle disse poler — også selvom det vil være variationer over det samme tema, som vi skjuler for os selv & hinanden.
• D. 12 januar i år, blev disse skjulte skygger aktiveret & nu 6 måneder senere holder oppositionsaspektet dette skjulte mørke & fordærv frem i strakt arm for at vi virkelig kan få et godt kig på disse undertrykte, dæmoniserede & måske endda forkrøblede sider af os selv. Det er imidlertid vigtigt at vi anerkender, at disse sider ER vores egne — allesammen! — vi kan ikke slippe afsted med at projicere dem over på andre; underkende vores egen andel eller beskylde andre for at være mindre menneskelige eller rigtige end os! Hvor end du vender dig i verden & ser brutalitet, udbyttelse, overgreb & forfærdelse er vi nødt til — kollektivt som individuelt — at tage det på os, at det er os selv vi ser; vores eget væsen, vores egen natur, vores egne skygger. Måske bilder vi os ind, at vi aldrig kunne handle SÅ brutalt, som det vi ser på de sociale medier, men det er vigtigt at holde sig for øje, at mange af os i den vestlige verden ikke behøver (& derfor måske aldrig har været i kontakt med vores dybeste overlevelsesinstinkt & dermed heller ikke vores indre dræber). Det er let at fordømme andre mindre bemidlede skæbner for vold, brutalitet & dyrisk adfærd — & fornægte at vi ville handle eller reagere præcis ligeså, var vi i samme sted — når vi ikke selv er truede på liv, leveomstændigheder eller vores familie.
• Dvs oplever vi konflikter med autoriteter, institutioner eller folk, der tilsyneldende er i en magtposition i fht os — kan også være forældre, partner eller andre “fader”figurer — er det oftest et område, hvor vi har givet vores magt væk. Dette møde skinner lys på den uhelede, underkendte, fordømte eller undertrykte side af os selv, som denne figur repræsenterer. Derved kan vores indre offer, barn, krænker, sabotør, sårede selv, etc. bliver synligt for os; komme frem i lyset & blive læget. Pluto peger altid på de udstødte & uhele sider af os selv, der ønsker at blive forenet med os igennem en dybdepsykologisk integration. Dette er Plutos lære. Ligesom 15/6 vibrationen ønsker han at vise os det dybeste mørke & med Solens hjælp skinne lys derind: En alkymistisk proces, hvor vi transformerer vores psykologiske bly (skyld, skam, vrede, ubrugte reserver & ressourcer) til guld (vender disse skygger til selvaccept, -kærlighed & integrerer disse svagheder & gør dem til styrker). Det er en dyb & kraftfuld proces, vi bliver inviteret til at dykke ned i denne uge!
• Så har du følt dig lidt mast den seneste tid eller føler, du stirrer ned i et mørkt, depressivt dyb, hvor livet, opgaver, ønsker etc virker uoverskuelige, håbløse & umulige, fortvivl ikke. Det er ikke hele sandheden om dit liv, men blot et spejl af din inderste smerte. Måske føler du dig udsat, udstødt eller alene, mens du stirrer ned i din sjæls uudgrundelige afgrund — det uendelig, mørke tomrum, der findes et sted inde i os allesammen; der hvor de fleste af os er så bange for at gå ind alene.
• I går kl 21.12 (bemærk igen 12-21-koden) stod aspektet eksakt & var altså det tidspunkt, hvor energiens intensitet var højest — da dette er en ganske træg transit, der har været aktivt længe, vil det kunne mærkes de kommende 8-10 dage (også selvom det er aftagende) da Pluto bevæger sig så langsomt.
• Pluto handler altid om angst, magt & kontrol, men også det forvandlingspotentiale & den frigørelse, der ligger i den totale overgivelse (tænk genfødsel igennem død på et billedligt plan). Når han så er i opposition til Solen, vores væsenskerne, kan vi let komme til at føle os klemt, afsondrede, kontrolleret, afvist, utilstrækkelige el.lign. (indsæt selv).
• Oppositioner er oftest en type spændingsforhold, der kridter to poler op, og derfor er det almindeligt at vi kommer til at indtage den ene pol & projicere den anden pol over på et andet menneske, der er “villig” (i højere eller mindre grad frivilligt) til at agere modstanderen. Fordi denne opposition er imellem væsenskernen & diktatoren indtager vi oftest Solpositionen i vores liv og vælger at projicere Plutosiden udad.
• Dette aspekt er perfekt til at luge ud i sine projektioner. Så hvem kommer du til at give magt over dig ved at projicere dine skyggesider overpå?
• Hvordan kommer det til udtryk? Oplever du at de manipulerer, kontrollerer, tyranniserer eller?
• Eller søger de medlidenhed igennem offermagt (eller gør du)? Og hvordan/hvorfor tillader du dem at have den magt over dig? Andre mennesker kan ikke kontrollere os — med mindre vi på et eller andet plan har afgivet vores egenbestemmelseskraft — eller at de har noget, vi ønsker os, som dermed gør os villige til at gå på kompromis med os selv.
• Typisk fungerer kontrol sådan, at vi bliver ekskluderet fra fællesskaber, frynsegoder, kærlighed etc, men deres magt virker jo kun, så længe vi køber ind i, at vi ikke er mere værd end, at vi må underkaste os for at være med. Et sundt & kærligt fællesskab, familieliv, parforhold eller arbejdsplads fungerer uden eksklusionsstrategier, og det er vel i grunden det, vi allerhelst vil have: Omgivelser der elsker og respekterer os for hvem vi dybest inde er, og ikke fællesskaber, der kun vil have os med, hvis vi underkaster os.
• Pluto har også en fantastisk evne til at få os til at føle mindreværd; at vi ikke kan, er gode nok, har evnerne, motivationen, udseendet – Ja, faktisk er der ikke det, der ikke kan være “galt”. Al denne *smallness* er dog ikke noget, vi behøver tage ind. Hvis disse følelser kommer op i løbet af det næste stykke tid, så giver det god mening at minde sig selv om, at det er en mindreværds-illusion og at succes oftest er en række vel-kuraterede fejltagelser & fejlslagne forsøg. Så hvis angsten siger nej, se om du ikke kan overkomme det alligevel. Den sejr det kan være at kaste sig ud i noget, man ikke føler man kan, og så finde ud af, at det gik fint, er lige præcis sådan vi kan vende Plutos forkrøblende angstregime til en stor personlig power, hvor vi hverken er bange for at tabe ansigt eller miste, fordi vi ved, at vi har prøvet genfødslens vej før, og derfor kan vi gøre det igen — om nødvendigt.
• Jeg håber at denne lille note gør din Plutoopposition en smule lettere og hvis dem (du føler dig kontrolleret af) ikke nødvendigvis er nogen, du har kær, så husk at de fleste mennesker kun bruger denne type strategi, hvis de selv er bange for at blive ekskluderet eller tror, de ikke kan blive elsket for hvem de i inderst inde er. #kærliggrænsesætning
• Healing kommer i mange former. Husk at søge professionel hjælp, hvis du ikke kan klare det alene </3
• Mars & Chiron er stadig aktive i deres konjunktion & er med til at markere anden del af 2020, samt påbegyndelsen af det oprydnings/healingsarbejde som er noget af den rejse vi sammen skal på resten af året. Med denne påvirkning oveni Solen i opposition til Stelliumet i Stenbukken, kan det hele føles meget intenst, men prøv om du kan kanalisere noget af intensiteten fra denne opposition ind i en specifik intention eller et mål du har; vi kan nå langt, hvis vi overgiver os & med en høje ambitioner sætter vores kærlige & frisættende mål. Træk vejret dybt, mediter gerne disse dage — & giv slip! Månen står pt i Tvillingen & nærmer sig sin anden Nymåne denne sæson. Hun er stærkt aftagende & vender sin blide energi indad for at vi kan reflektere & ræsonnerer med os selv & alle disse nye indsigter, der pt kommer til os.

• Hjælp til at finde din Sol●Pluto-tematik? Har du et hjulhoroskop foran dig, kan du nøjes med at finde 23˚ i Stenbukken: ♑︎ (Symbolet for Stenbukken, kan have variationer, men ser ca. sådan der ud, de fleste steder) & 23˚ i Krebsen: ♋︎.

Har du ikke et hjulhoroskop, men kender din ascendant, så er nedenstående liste 90% sikker, hvis du er født i Danmark. Listen nedenfor markerer Stenbukkens placering i dit horoskop; Krebsen befinder sig stik modsat. Dvs har du Jomfruascendant befinder Pluto sig i Stenbukken i 5.hus — & dermed befinder Solen i Krebsen sig overfor i 11. hus. Derfor giver det mening at læse om 5. & 11. hus.
Husparene fordeler sig således:
1. & 7. hus
2. & 8. hus
3. & 9. hus
4. & 10. hus
5. & 11. hus
6. & 12. hus
— eller omvendt, hvid du har Stenbukken i 12.hus har du Krebsen i 6.hus.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kommentere, så hjælper jeg dig gerne.

Har du [ indsæt din ascendant ] falder Sol●Pluto sandsynligvis i [ se hus/tema nedenfor ] & skaber fokus på:
~ Vædder-ascendant = (10.)/ 11. hus: fællesskaber, visioner, interesser, venskaber, andres børn, gruppeånd/-udfoldelse, fælles mål, & sociale cirkler.

~ Tyre-ascendant = 10. hus: Karriere, målsætning, ambition, berømmelse, livsstræben & vores forhold til hvad succes er/hvordan det ser ud.

~ Tvillinge-ascendant = (8.)/ 9. hus: Videnbegærlighed, livsfilosofier, højere uddannelse, erkendelser igennem erfaring, kulturstudier, rejser, politik, jura, lovgivning, etik, moral & humor.

~ Krebse-ascendant = 8. hus: Psykiske ressourcer, traume-healing, det underbevidste, skjulte potentialer, regeneration, genfødsel, det okkulte, andres værdier, penge & ressourcer.
// 7. hus: Partnerskab, en-til-en-relationer, forventninger & forhold til andre, samarbejdspartnere, ægtefæller & fjender.

~ Løve-ascendant = (5.)/6. hus: Ansat arbejde, daglige rutiner & ritualer, arbejdsgange, rytmer, vaner, helbred, sundhed, ernæring & fysiske lidelser.

~ Jomfru-ascendant = (4.)/5. hus: Selvudfoldelse, fornøjelser, underholdning, erotik, personligt overskud/selvbillede, ferier, festligheder & børn.

~ Vægt-ascendant = (3.)/4. hus: Hjem & barndomshjem, arv, miljø, slægt, familieforhold, tryghed, grobund, vækstbetingelser, minder & indre liv.

~ Skorpion-ascendant (2.)/3. hus: Kommunikation, indlæring, tænkning, skolegang, naboer, søskende, trafik, dataindsamling, korte rejser & kurser.

~ Skytte-ascendant (1.)/ 2. hus: (Egne) Materielle & åndelige ressourcer & værdier, penge, holdninger, skønhedsidealer, nydelse, romantik, selvværd.

~ Stenbukke-ascendant (12.)/1. hus: Ydre fremtoning & figur, hvordan vi bliver mødt i verden, personlighedens udtryksmåde, væsen & udseende.

~ Vandbærer-ascendant: 12. hus: Det ubevidste, skjulte forhold, mystik, anonymitet, gåder, afsavn, det fælles kollektive, det åndelige/spirituelle, psykiske lidelser & institutioner; fængsler, hospitaler, klostre, etc.

~ Fiske-ascendant: 12. hus eller 11. hus (se under vandbærer-ascendant eller Vædder-ascendant).
..
..
Billedet 1) er af nulevende kunstner Aykut Aydogdu & bærer titlen: “Black”.
Billede 2) er Franz von Stuck (1863-1928) & hedder “Pluto”, 1909.