} Energiportal • fra • 10.–19. maj {

[ Numerologi ]
• Der sker utrolig mange skift her i 2020 & selvom det ikke kommer som en overraskelse, kan det alligevel godt være en udfordring for vores arme nervesystemer at følge med i den hastige udvikling!
• Ikke nok med at den årlige Retrograd-sæson er begyndt med et brag (3 planeter går retrograd på 4 dage!) så har vi i år sammenfaldende med dét en energetisk portal, der viser os & hvor vi hver især står lige netop nu — med mulighed for introspektion, forvandling & genfødsel.
• Retrogradsæsonen 2020 er over os (de sidste mange år har Sommeren været synonym med stor introspektion, da mange af de langsomme planeters månedlange baglæns rotation har ligger her) & i år er både Venus & Mars med i gildet! De senere års årelange dans imellem de guddommelige maskuline & feminine kræfter træder ind i en kulminationsfase i år (sammen med alle andre temaer; alt er virkelig på spidsen i 2020) & siden Skorpionfuldmånen, der d. 7. maj orienterede os om, at vi de næste mange måneder går igennem en redefinition (Nordknuden i Tvillingen, der gerne vil lære os at se livet, som så vi det for første gang), dyb transformation & genfødsel.
• Venus beder os om at kigge os selv, vores selvkærlighed, selvværd & vores dybere værdier nøje efter i sømmene, mens Mars (der går retrograd til september) vil bede os at kigge på ego, vores selvtillid, vilje & vores evne til at anvende/mønstre vores vrede på konstruktive måder.
• Denne dybe analyse af os selv (Pluto er også retrograd & har været det siden 25. april) & vores værdier (Venus Rx) går godt i spænd med den numerologiske talportal, der åbner sig for os her fra d. 10. maj til & med d. 19. maj 2020.
• Alle dage fra d. 10. maj — d. 19. maj forstærker datoen sin egen vibration. Fx er d. 11. maj også er en universel 11’er dag (1+1+5+2+0+2+0 = 11) & så bærer dagene i denne energitunnel også tilsvarende essenstal; her 11.11. Vi mærker altså dagenes vibrationer meget stærkt netop nu & hver dag har sin egen energi, vi bliver guidet igennem, som en regnbue bro, hvor vi disse 10 dage går igennem en ny farve, vibrationsmæssigt, hver dag.
Vi begynder med 10.10, 11.11, 12.12, 13.13, 14.14, 15.15, 16.16, 17.17, 18.18, 19.19. Dem der ved lidt om numerologi er nok også bekendt med, at ovenstående talportalers-tal også kaldes engletal & dem, der tit oplever synkronisitet, har måske også et af ovenstående klokkeslet, de bliver ved med at se?
Bemærk lige yderligere, hvor portalen ender… hvad kommer efter 19.19? Det gør 2020 selvfølgelig! Man kunne altså sige at vi får et energetisk lynkursus, hvor vi i løbet af disse 9 dage for en synlig liste over alle vores hængepartier & bliver bragt up-to date med energien i det herrens år 2020!
Hver dag er altså en forstærket oplevelse, hvor vi bliver konfronteret til at undersøge hvordan vi responderer på dagens energi. Skygger, styrker & talenter bliver synlige — & da bevidstgørelse er skridt et imod at befri sig fra sine temaer, er vi godt på vej.

~ Søndag 10.10: (10/1) Skæbne- eller Lykkehjulet. En meget kraftfuld vibration, der handler om at være heldig, elsket & guidet af kosmos. Den giver muligheder, optimisme, idéer, nysgerrighed, livsbegejstring & kærlighed. Det er Solens (1) & Plutos tal (0) hvorfor der er en utrolig skaberkraft her — en kraft, der både kan svinge ud i den negative & den positive pol; du vælger! Dette kort handler om at udvikle sig, løsrive sig fra sit ophav & blive sin egen, der træffer valg med sin frie vilje; ikke én der lader sig kaste hid & did af Skæbnen. Det er smukt, at 10.10 netop bliver denne 10-dages portalindgang! Et tal, der minder os om, at vi er kommet her på Jorden for at lære selvbeherskelse. Disse 10 dage inviteres vi til at undersøge vores skygger i dybden & tage ejerskab & ansvar for dem. Hvor lader vi os som ofre for livet piske rundt? & hvor har vi taget aktiv stilling til, hvad der foregår i vores liv, så vi er tilfredse, afklarede & i fred med, hvad der sker? Denne vibration handler om at finde sin Skæbnevej her i verden & stå rent & kærligt i sin egen kerne; det er en udviklingsvej vi kollektivt bliver inviteret til at træde ned ad nu! Dette tal initierer en bevidstgørelsesproces; en rejse imod indre klarhed, så vi kan slippe vores mønstre & ophøre med ubevidst at gentage dem i en uendelighed (hamsterhjulet). Vi skal altså aktivt træffe vores valg, være afklarede med konsekvenserne & turde træde et skridt tilbage & observere os selv.
• Skyggesiderne kan være, at man bliver flyvsk, ufokuseret, stresset, hyperaktiv samt at opleve store kontraster, fx at blive ”elsket eller hadet” uden at forstå hvorfor. Der kan også være negative tilknytningsoplevelser, hvor Livets autoriteter (forældre, samfund, lærere, etc) er ligegyldige eller kølige overfor en & man sådan længes efter deres accept. Det er så her man skal tage skæbnen i egen hånd. Selvom vi ikke kan kontrollere, hvad der hænder i livet, hverken de opløftende eller nedslående begivenheder, så kan vi vælge (hver gang), hvordan vi vil reagere på de oplevelser, der kommer os i møde. Denne portal inviterer os til at være rejsende i livet, der betragter udviklingen vel vidende at du altid har magten til at vælge din egen reaktion, din handling & om du vil deltage i det, der foregår, eller ej.
• Denne dag mødes Merkur & Jupiter i trigon i 27°, mens Solen møder Neptun i trigon i 20°. Disse forbindelser viser os en tillid, optimisme, evne til at observere & processe, det hændte, samt en bærende, fornuftig, jordbunden optimisme til at forstå & tage ejerskab over det hele.

~ Mandag 11.11: (11/2) Styrken (eller Løven med mundkurv) i tarotten. Både en meget blid & kraftfuld vibration, der forbinder Solen(1) & Månen(2). Den rene guddommelige kilde, inspiration, Solens tal, der skaber en dobbelt manifestations portal (en søljegang med 4 søjler) højnet intuition, clairvoyante forbindelser, intimitet, guddommelig inspiration, kreativitet, nye begyndelser, harmoni & giver en uselvisk, hjælpende & støttende.
• Skyggesiderne kan være: konfliktskyhed, dørmåtte-adfærd, indre splittelse & at dulme sine følelser igennem stimuli. Saturn går retrograd fra Vandbærerens 1. grad. (Endnu et 1tal & Vandbæreren er det 11. tegn i Dyrekredsen). Vi bliver altså atter introduceret til, at alt det vi står overfor nu er en ny begyndelse & selvom Saturn, realiteterne & restriktionernes planet nu går baglæns indtil 1. juli (endnu et 1-tal), så går vi store indsigter, erkendelser (lyn fra en skyfri himmel) & udvikling i møde. Vi bliver inviteret til at frigøre os fra vores mønstre. Yderligere går Merkur i Tvillingen II, hvis symbol til forveksling ligner 11 & Merkur danner også trigon til Saturn næste dag i 1° kl. 22.11.

~ Tirsdag 12.12: (12/3) I tarotten kendt som Den Hængte, vi kan enten opleve det som om vi er foran vores tid, at vi er fanget i stagnation eller se det som er vi Odin, der hang 9 dage på hovedet fra Asketræet Yggdrasil (der går igennem alle verdensplanerne i den Nordiske Mytologi) for at vinde indsigt, visdom & kundskaber (han fik runerne). Det er et tal, der er forbundet med det guddommelige, 3-enigheden (moderen, faderen, barnet // Skaberen, Sønnen & Helligånden) & Kristus bevidstheden. Vi bliver inviteret til at træde ud af vores komfortzone & forbinde os med andre mennesker; skabe dybere forbindelser i vores relationer & generelt vokse. Denne talkombination har en ekspansionskraft, der minder os om, at det at udforske er en væsentlig del af at vokse, & at misforståelser & at begå fejl godt kan være at “være på den rette vej”. Det er et ekspansionstal (2019’s tværsum), der har roden 3, Jupiters kreative, ekspansive, nysgerrige & dynamiske tal, der miner os om at taknemmelighed, selvsikkerhed & et positivt sind oftest fører os bedre steder hen end snilde & kalkyle.
• Skyggesiderne kan være: tankemylder, stress, at være overmodig, at overfortolke, vende & dreje tingene i hovedet & måske have et forvrænget virkelighedssyn.

~ Onsdag 13.13: (13/4) 13 er i Tarotten Døden & repræsenterer det cykliske i livet; Liv, død, genfødsel: Der er 13 uger i hver årstid, 13 månecyklusser på et år & helt fra gammel tid et tal, der har symboliseret Månen eller Moder Jord, Gaia. Det guddommelige feminine, der er forbundet med naturlig vekselvirkning. Solen er den evige kilde til livet, evigt lys & vores vågne bevidsthed (væsenkerne i Astrologien), mens Månen er det intuitive, det omskiftelige, der nogle gange er oplyst (Fuldmåne) & andre gange er henlagt i mørke (Nymåne). Det er et af de dybeste & mest mystiske tal, der samtidig skaber en dyb forbindelse til det jordiske (summen 4). Der ligger en evig strømmen i dette tal, en transformationskraft & en unik skønhed. Det gamle slipper for at gøre plads til det nye.
• Skyggesiderne kan være at man skræmmer andre (i stedet for at inspirere) & en iboende utilfredshed, hvor man altid længes efter noget andet eller føler sig udenfor. Men disse sider kan omfavnes om transformeres til dybt kreativitet, skabelse (fødsel), innovation, kunst & genialitet.
• Det er så smukt, at Mars skifter tegn & går i den intuitive Fisk, mens Venus går retrograd netop denne dag! Synkronisitet! Venus, kærligheden, den cykliske femininitet & værdierne planet tager os på sin sjældne retrograd. Det sker i Tvillingen II (der er det 3. tegn) i 21° (21 = 3). Her bliver vi vist hvordan vi sender & modtager beskeder, hvordan vores sprog & tankemønstre enten understøtter os eller modarbejder os & hvordan vi undersøger & forstår. Vi ser også vores evne til at forbinde os intuitivt med os selv & andre, eksterne kilder. Kærlighed & Overflod er i fokus. Kig ind, hvad du værdsætter & hvor skal vi hen kollektivt? 13.13 handler om hvad vores hjerte inderst inde ønsker sig.

~ Torsdag 14.14: (14/5) Mådehold i Tarotten (Skyttens kort), der står for at balancere den ydre & indre verden; As above, so below; vi er i gang med al rekalibrere & balancere os selv. Mådehold præsenterer den flydende overgang (væsken mellem de to bægre) mellem det himmelske og det jordiske // selvet og egoet. Denne vibration er en fantastisk kommunikations vibration, der ønsker at balancere alt. Den er oftest forbundet med Merkur (5). Der er en sanselighed i tallet omkring beherskelse af de 5 sanser, samt man har højnede evner indenfor kommunikation & situationsfornemmelse. Det er en vibration, der gør det muligt at manifestere sine idéer (1) i det fysiske (4). 14.14 minder os om, at fremtiden er nær & vi gerne må invitere den ind i nuet & de tanker vi gør os om livet, netop nu! Det er også en påmindelse om, at vi ikke nødvendigvis skal lade problemer fra den ydre verden spildes over & ind i vores indre. Vi skal undgå at bekymre os over ting, der ikke eksisterer. Økonomi, mådehold, evner indenfor planlægning er favoriseret.
• Skyggesiderne kan være overforbrug, besættelse, dogmer af politisk, religiøs, sekterisk art. Man kan også være for fokuseret på at være vellidt, ofre sig/egne behov, stress, overaktivitet & at man taler som et vandfald.
• Det pudsige er, at Jupiter (Skyttens hersker); visdommens, ekspansionen, religionen, filosofien & den højere lærdoms planet går retrograd & tager os med ind på en oplysende rejse i vores indre landskaber. Han er den erkendelsen, der processer den data Merkur har indsamlet.

~ Fredag 15.15: (15/6) Et af de mest okkulte tal, der indeholder manifestation (1) & evnen til at formidle denne (5), der leder ud i dyb kærlighed, sanselighed & nydelse i Venus tal: 6. I tarotten er det Skyggesiden, der er afbildet i kraft af Djævelen. Dette er en dybt mystisk, okkult & feminin vibration (at den falder på Venus’ dag: Fredag, mens vi går igennem denne meget potente Venus-cyklus er også så smukt). 15.15 besidder en esoterisk, nydelsesfuld, indsigtsrig, kunstnerisk, æstetisk & erotisk kraft. Et tal, der lyser med klarhed & indsigt ind i mørket (hvilket understøttes af Solen, der netop i dag står i trigon til Pluto; vores dybeste, inderste kerne, det underbevidste & vores skygger, der oplyses & integreres med/af vores væsenskerne (Solen).
• Skyggesiderne af dagens portal er kontrolbehov, at være manipulerende, bruge “kvindelist”, at spille på sin seksualitet/bruge sex som et våben, humørsvingninger, jalousi & andre ubevidste manifestationer (1) af egoet/sindet (5), illusioner om os selv & vores motiver, samt ubearbejdede følelser. Man kan tilføje, at for at blive nogle hele mystikere (& beherske alkymismens kunst) er vi nødt til at integrere vores skygger & forædle alle vores lavere sider/følelser fra jern & bly til guld. Man kan sige, at det er i dette tal (& med djævelen; slangen i edens have) at vi mister uskylden, bliver bevidste & derfra kan skabe vores eget liv, i oplyst bevidsthed & i vores eget (ikke i Guds) billede.

~ Lørdag 16.16: (16/7) Repræsenteret ved Tårnet i Tarotten. Denne energi er meget intens & opleves ofte som brutal & svær. Det skyldes, at vi bliver stillet overfor livets evige foranderlighed. Tallet 16 er en blanding af klarhed & kærlighed, samt konsekvenserne & udfoldelsen af disse energier: nogle gange begår vi fejl, træffer det forkerte valg eller oplever konsekvenser, vi ikke havde taget højde for — dette kan, uden accept, medføre angst, tab & frygt. Vi kunne også kalde det et karmatal, hvor vi får regningen for, hvordan vi har båret os ad i livet. Disse lektioner henviser os til at bevidne livet & dets handlinger, se bag om disse bevægelser for at opnå forståelse på et dybere plan. Tør man undersøge sig selv & konsekvenserne af sine handlinger giver tallet introspektion, transcendens, dybere fred & en højere spirituel forståelse med Neptuns tal, 7. 16.16 ønsker at vi ser på vores følelser af kontroltab, at have mistet jordforbindelsen, forladthed, ensomhed & følelsen af afvisning & tab.
• Skyggesiderne er tab, fobier, selvmedlidenhed, at man synes livet er hårdt uden noget at se frem til. Denne dag er ikke til nye begyndelser, men til at træde et skridt tilbage & undersøge sig selv & hvor man står pt. Anvender vi det positivt kan vi (fx via meditation) dykke helt ned i sjælens dybder, undersøge de dybeste aspekter af vores menneskelighed; vores sårbarhed overfor skyld, skam & alle de uønskede sider, vi måske ikke vil stå ved eller skjuler. At få øje på disse & stå ved, alt hvad man er — tilgive, acceptere & måske endda elske det en mikromy — kan vi transformere os selv dybt & dette bringer stor tillid, tilfredshed & fred. Med 16.16 inviteres vi til at forstå de dybdepsykologiske mønstre, vi er bærere af. Vi ser & forstår værdien af skyggearbejde og det at kunne indrømme sine fejl, mangler, egoisme & mindre flatterende sider. Igennem accept åbner vi vores hjerte & skaber rummelighed & smidighed. Denne højere side af 16/7 hjælper os med at acceptere livets omskiftelighed; flod & ebbe, liv & død. En realitet de fleste mennesker forsøger at lukke øjnene for.
• I dag er er den første astrologiske hviledag i denne uge (dvs uden aspekter); det eneste eksakte aspekt er Månen, der passerer henover Neptun i 20° kl. 20.33 (dobbelt 20), hvilket passer smukt med at 7 er Neptuns spirituelle & indsigtsfulde tal. Når Månen berører Neptun i Fiskene giver hun os en dyb sensitivitet, empati & medfølelse. En blidhed, accept (hvis vi overgiver os & ikke stritter imod) & dybe, intense følelser (der måske kan virke overstrømmende eller ubehagelige). At føle sig misforstået eller sårbar er også oplevelser, der hører til denne transit. Det er dog vigtigt, at vi forstår vores egen indre styrke & ikke forsvinder bort i eskapisme, offerroller eller selvmedlidenhed, der kan være en bagside af denne højsensitive forbindelse & 16/7 vibrationen.

~ Søndag 17.17: (17/8) vibrerer med udødelighedens vibration, det klassiske eller evige — også kaldet spotlighttallet. Summen 8 er Saturns karmiske vibration, der som uendelighedstegnet forbinder alle planer af eksistensen. Han er tidens & de fysiske begrænsningers vogter & han skaber systemer & strukturer, der holder længe (hvis ikke evigt). I tarotten korresponderer dette med Vandbærerens kort Stjernen; den livgivende kilde (der bæres af Vand-bæreren). Pudsigt nok er Saturn også Vandbærerens (kaldæiske) hersker. 17 kalder på vores indre oprigtighed (vores sande jeg; som vi i går skrællede ind til), ydmyghed & indsigter, der ser de større (evige) sammenhænge. Stjernen repræsenterer den vækkede sjælsbevidsthed. Alkymisterne mente, at fantasien var stjernen i mennesket; her bliver vi nu bedt om at træde ind & se os selv i den evige cyklus, som en strømmen, en renselse & en vækkelse, hvor fortid, nutid & fremtid smelter sammen i den højere bevidsthed. Hvis temaet i går var ydmygelsen (med Tårnet, der rev alt ned til grunden) er temaet i dag ydmyghed overfor skabelsen, de store linjer & vores evige, udødelige, guddommelige skaberkræfter.
Skyggesiderne kan være at man frygter at blive set, at gøre sig uheldigt bemærket eller har det ambivalent med succes/rampelyset. Det er lettere at blive irriteret over småting & man kan have et stort temperament. Selvom man frygter scenen, har man ofte et talent for at optræde.
• I dag mødes Solen & Jupiter i trigon i 27° — et billede på, at alt er muligt, alt kan opfyldes, skabes, manifesteres & erkendes (Vandbærerens motto er Jeg Ved, apropos). Jupiter er Olympens konge & viser os med sin optimisme, tiltro & tillid til livet, at alt er muligt, hvis vi tager udgangspunkt i vores sande jeg (vores inderste, reneste væsen) & handler udfra nuet; ikke vores erfaringer fra fortiden & ikke vores forestillinger om fremtiden. Bare nu & den evige stjerne vi er, nu!
• Tilsvarende står asteroiden Chiron & det matematiske punkt Lilith næsten i eksakt konjunktion, som de har nærmet sig de sidste par dage. De står selvfølgelig i 8° (endnu en Saturn-reference) i Vædderen & viser os temaer omkring at læges & eje vores inderste væsen (Læs evt mere under opslaget Lilith & Chiron; følg tag nederst.)

~ Mandag 18.18: (18/9) Kaldes i Tarotten Månen & er Fiskens kort. I numerologien har 18/9 vibrationen et Mars-præg & repræsenterer benhårdt lederskab. Her kaldes den Krigeren. Der ligger en dyb intuition, vilje & evne til at behovsudsætte i dagen portal. Man er tjenestevillig, især for den højere sag. I dag bliver vi tilsmilet med målrettethed, mentalt fokus, selvstændighed, intelligens, stor retfærdighedssans, arbejdsomhed, selvdisciplin, styrke, visdom, sublime lederegenskaber, karisma og selvtillid. Det er et meget maskulint tal fyldt med styrke, vindermentalitet & drive; er vi modtagelige kan alle de teamer, der er kommet frem i os de seneste dage vendes til styrke, fremdrift & gåpåmod. Alle de udfordringer vi måske møder disse dage, kan bruges som brænde på vores indre ildhu & målrettethed; alt kan transcenderes til et højere plan igennem denne forbrænding.
• Skyggesiderne kan dog ligge i vores ubevidste motiver, viser Månen os. Der ligger en række underbevidste temaer bag denne krigeriske kampgejst, hvor vi måske har illusioner, usikkerheder eller manglende forbindelse til vores intuition. At bevæge sig ind i vores ubevidste kan være en farefuld færd & måske et af de mest skrækindjagende oplevelser, vi som mennesker, kan begive os ud på. Vi må slutte fred med vores indre dyriskhed, instinkter & vrede, før vi kan opnå den helhedsfølelse & indre fred, vi alle længes efter (& fx søger i kærligheden til et andet menneske) — vi kan ikke undertrykke vores natur, udelukkende vende os imod intellektet & kontrollen (Saturn/Mars). Vi er nødt til at balancere de maskuline & feminine energier, der eksisterer i os allesammen. Månen (& Venus) ved, at livet er en foranderlig proces & med sine faser minder hun os som, at livet både er indånding & udånding, selvom vi kan have sært ved at acceptere vores behov for hvile & ro med den aktive energi, der ligger i 18/9. At overgive os her & acceptere, at alt ikke kan kontrolleres, men at nogle ting skal sanses & undersøges; vi er nødt til at konfrontere vores største frygte for at blive frie. Bag angsten & kontrollen ligger friheden, dette kan være begyndelsen på en genfødsel, hvor vi overgiver os til, at vores overlevelse afhænger af vores sanser & instinkter og vi derfor er nødt til at byde denne side — der ellers har været udskældt i den Vestlige kultur i århundreder — velkommen for at blive hele.
• 18.18 er en vibration, der er svær at mestre, hvorfor der kan være en tendens til at vi primært oplever skyggesiderne af den; at vi lukker ned for vores følelser & gør os hårde: Indestængt vrede, hævngerrige tanker, vredesudbrud, fanatisme, statusfikseret konflikt, fordømmelse, selvretfærdighed, snarrådighed, manglende empati, kropsspændinger & et alt for stort pres på os selv. Men kan vi mestre disse; åbne for vores intuition, være fulde af nærvær & intention, så kan vi undersøge, hvorfor vi føler som vi gør & til trods bibeholde et positivt fokus, hvor vi kan kanalisere energien ud i arbejde & ildhu og på den måde anvende dagens ilterhed til at definere et overordnet & positivt mål for os selv.

Tirsdag 19.19: (19/1) Solens vibration, der også repræsenteres som Solkortet i Tarotten. Fra gårsdagens gådefulde & måske uforløste følelser, der gemte sig bag stædigt knokleri, ser vi nu i dag alle vores indtryk blive bragt til fuldbyrdelse her med Solens (1) & Mars (9) vibration. 19/1 gør os tilsmilet af guderne, giver held, vindermentalitet samt et rent & åbent hjerte. Vi træder ind i solbeskinnede omgivelser & oplever fuld bevidsthed (alt hvad der før — i Månekortet — henlå i mørke bliver nu oplyst). Vi har nu overblik over begivenhederne & mulighed for at finde løsninger på vores problemer, fordi nye sammenhænge pludseligt bliver synlige for os. Vi kan med denne 19.19-energi overstrømme mørket i os & bade det i bevidsthedens lys, i glæde & i livslyst. Dette er en genfødselsenergi, hvor vi får mulighed for at begynde alt på ny & møde os selv, livet, verden & alle levende væsner med kærlighed, omsorgsfuldhed & gavmildhed. Vi kan genopdage vores naturlige selvs tabte spontanitets & legende uskyld — i kraft af vores evigt iboende harmoni (nogle gange glemmer vi bare at tappe ind i den) som så let gemmer sig i hverdagens modsætninger, konflikter & splittelse. Den umiddelbare glæde er en slags glemt erfaring, vi nu bliver opfordret til at undersøge verden på ny igennem. I kraft af vores fantasi & optimisme vil vi sanse alt, som oplevede vi det for første gang. Denne energi giver mulighed for at skabe en bevidst forbindelse til vores indre barn, som oftest er der, hvor vi har muligheden for at læge de tidlige traumer; her kan vi i med tryghed lege os frem til dybe indsigter & hente det skjulte frem i lyset uden frygt, skam eller fordømmelse. Nøgleord er illumination, livgivende genopstandelse & forbindelse til vores eget indre sjælslys. 1 + 9 = 10 = 1 + 0 = 1, Solens essens, der signalerer afslutningen på én udviklingsfase samt påbegyndelsen af en ny.
• Denne vibrations skyggesider kan være egoisme, barnlighed & en forkælet, barnlig attitude. Ingen planetariske forbindelser i dag.

• Som I måske har bemærket er vi med 19/1 tilbage i den manifesterende 1’er energi vi begyndte med i 10/1, & fra i dag kan vi se, den rejse vi har tilbagelagt de seneste 10 dage. Hvilke temaer er blevet synlige, hvor har vi stadig følelser, usikkerheder eller tanker i klemme? Disse er dem, vi skal tage fat på her henover sommeren sammen med alle planeterne & deres retrograder; belyse, transformere & integrere. Vi får rig mulighed for introspektion & kigge i alle kroge med Pluto, Saturn, Venus, Jupiter, Neptun, Uranus & Mars’ retrograder fra nu af & frem til september.
..
..
Billedet er af Wilhelm Bernatzik & hedder “Gate to Paradise,” 1906.

} S a t u r n ● N e p t u n • n ø r d e r i {

• Gårsdagens Neptun●Saturn sekstil, er det sidste af hele 3 aspekter, mellem de to langsomme herre, vi har haft i 2019!
.
~ Først 31. Januar, hvor de stod i 14° i hhv hver deres herskertegn, Stenbukken & Fisken — hvor Mars & Pluto pudsigt nok også stod i et kvadrataspekt (tiltagende) 21° i hhv. Vædderen (Mars) & Stenbukken.
~ Dernæst 18. Juni, hvor de begge stod i 18° i hver deres egne tegn (hvor de i øvrigt står hele året). Saturn & Pluto var her gået i retrograd & dannede et markant oppositions-aspekt til den nordlige måneknude (17°), Merkur (21°) & Mars (21°) alle i Krebsen. (Neptun stod også i kvadrat til Jupiter, Rx i 18° i Skytten, hans eget tegn).
~ Og til sidst, i går 9. November i 16°, hvor Mars & Pluto også står i et kvadrat aspekt (nu aftagende) i 20° i Væddrens modstående tegn; Vægten (Mars) & (Pluto, stadig i)Stenbukken.
.
Og hvad kan man så udlede af al denne tekniske snak?
• Jo, dette år har haft et gennemgående tema omkring at få øje på hvad vores faktiske værdier er. Hvilke idealer er egentlig efterstræbelsesværdige? Hvad ønsker vi os af fremtiden & hvordan skal det skabes? Neptun lader os granske vores psyke dybt, mens Saturn bistår os i at lægge planer for hvordan det helt praktisk, skridt for skridt, skal realiseres & føres ud i livet!
• Så er der noget, du har gået og pønset på, du gerne vil i fremtiden? Nogle ideer der måske opstod just efter Nytår eller måske hen over sommeren?
• Saturn●Neptun-sekstilen giver os i hvert fald et helt særligt vigør & en evne til at trække vores drømme ned på det fysiske plan.
& Aspekter, der er lige så langvarige, som deres kreatører er langsomme, deres energiaftryk klinger oftest ud over  m å n e d e r ! Som jeg skrev for nogen tid siden, vil vi fx først mærke at Pluto er gået ret nu her, selvom den fysiske begivenhed skete for over en måned siden! Så på den måde opererer den monumentale energi langsomt. Jo mere massiv, desto langsommere.
• Det betyder altså, at gårsdagens Neptun●Saturn sekstil tilsvarende vil vare den næste måned ud, så vi får rige muligheder for at høste deres fælles arbejdsomme energi!
& det bør vi med rette gøre, for næste gang dette aspekt finder sted er først til juni 2031! Og sidste gang vi så det var i 1995! Så det er altså noget af en sjældenhed vi har fornøjelsen af! Så få det absolut bedste ud af det de kommende uger. Det er nu fundamentet til dit nye imperie skal grundlægges! 🙏 Havheksen Kirke siger SKÅL! & der er vist ikke andet for end at fejre!
..
..
Billedet hedder “Circe — Offering the Cup to Ulysses”, 1891, John William Waterhouse (1849–1917).

} VENUS ● Saturn, Neptun & Pluto {

• Venus har farvet de sidste fem dage en hel del & det passer da også i fin tråd med at det forvandlingsarbejde, vi har bevæget os igennem de sidste 5 uger (der tager en dyb transformativ drejning til nymånen på mandag) handler om at implementere mere Yin-energi eller øge vores evner til at modtage, en af Venus’ store forcer. En stor del af vores fællesmenneskelige karma eller “oprydningsarbejde” er, at bevæge os imod en mere modtagende, rummelig, inkluderende & indholdsrig kultur/tilgang til livet.
• Vi har længe været i den aktive, udtryksfulde, målrettede Yang-energi & Nu er det på tide vi balancerer de to poler. Først inde i os selv & dernæst ude i verden ved at handle autentisk i fht os selv — & dernæst igennem at inspirere andre til at søge en lignende vej. (Altså ingen prædiken, beskylden, formaneri eller bebrejdelse — kun kærlighed igennem et aktivt, men inkluderende forbillede).
• Vi kan nemlig ikke leve et balanceret liv på Jorden (eller noget andet sted i universet for den sags skyld) uden de to ur-energier. I Østen kaldes de yin & yang, i Vesten det feminine & det maskuline, noget jeg indenfor astrologien ynder at kalde det modtagende & det givende princip. Jeg har skrevet en del om det før, men der findes ingen menneskeeksistens, der kun indeholder en af disse to poler. Vi behøver alle hvile i ny & næ, ligesom vi alle har brug for at bevæge os tilsvarende. Ingen indånding uden udånding. Intet liv uden død & så fremdeles.
• Der er meget, der rør sig for tiden astrologisk, som ovenstående billede også indikerer.
• I søndags stod Venus●Saturn i sekstil til hinanden i hhv 14° i Skorpionen & Stenbukken. Denne forbindelse bebudede en mere mild & følelsesbetonet tilgang til det at modnes & tage ansvar. Deres møde varslede et sammenfald imellem, hvad vi mener er sandt, godt & rigtigt & evnerne til at tage hånd om problemet, tage ansvar & komme i mål!
• I mandags stod hun dernæst i trigon til Neptun i 16°, sin højere oktav blandt de ydre planeter, & skabte en blid, ekstremt kreativ, næsten drømmende virkelighed, hvor vi kunne føle os i forbindelse med selve livets urkærlighed eller bare det at elske ALT (som Neptun & fisken så ihærdigt forsøger at lære os alle). Denne kontakt kan skabe en magisk forbindelse imellem dig & dem du elsker; en dyb tillid, sårbarhed & kærlighed både til dig selv og dine omgivelser.
• Det er også en flydende & direkte forbindelse imellem vores højere idealer omkring livet, kunsten & kærligheden & vores fysiske/åndelige værdier, selvværd & måden hvorpå vi modtager nydelse. Med andre ord har det potentielt set været nogle meget harmoniske & kærlige dage, du kan have haft med din partner, hvis du er i forhold. Hvis du  i k k e  er, er der altid højnede muligheder for at møde et menneske under denne transit, der kan røre os særlig dybt & selvom aspektet er aftagende er det stadig aktivt til & med i morgen, så hvem ved? Måske møder du mennesket på den hvide hest i nat, hvis du ikke allerede har mødt dem? & for at det ikke skal være løgn, bevæger Månen sig hen over Juno her til aften & belyser, hvad det er vi i sandhed søger i en fast partner…
• Tidligere i dag stod Venus i eksakt sekstil til Pluto begge i 20° & skruede op for intensiteten af vores i forvejen højnede kærlighedsfølelser. Vi kan have følt os særligt taknemmelige i dag over vores livssituation, partner, os selv etc. Alt der er forbundet med at øge vores selvværd, opbygge os (eller andre) & tage ejerskab over vores værdier & kærlighed har været i fokus med den dobbelte forbindelse til både Neptun & Pluto.
• Neptun afslører vores dybeste ønsker, drømme & idealer, mens Pluto øger intensiteten samt vores dybde & modtagelighed. Den kærlighed vi søger nu er intim, intens, forbundet på dybere planer.. Vi vil dele nydelsesfuld elskov; vi vil dele intentioner, drømme om fremtiden & visioner for hvordan kærlighed skal skabes fremover — også i de store linjer! Vi har mere lyst til at røre (& berøre) andre mennesker & vi er ikke så bange for at blive hvirvlet ind i nogens inderste, indre liv eller forbinde os på måder, der måske normalt ville skræmme os, men som nu virker helt ok, fordi vi er mere modige & nysgerrige.
• Skyggesiden kunne være en affære eller andre hemmelige forhold, der kunne blomstre op i nat med Neptuns overromantiseren af en potentiel partner (der allerede er afsat) eller andre mere tabubelagte forbindelser. Højnede seksuelle eller spirituelle forbindelser er også ganske sandsynlige & der er samtidig øgede muligheder for at afdække hemmeligheder i relationer eller se ting, forhold eller realiteter for, hvad de virkelig er.
• Sluttelig er der bare meget Kærligheds (Venus) Power (Pluto) disse dage! Nyd det! Elsk det! Få det bedste ud af det! & husk at grænsesætning også er kærlighed. Et nej er både en måde at respektere dig selv & den anden part på. Du respekterer dig selv ved ikke at gøre noget, du ikke har lyst til & du respekterer den anden ved at vise, at du har tillid, tiltro & respekt nok for dem til at dele dine inderste følelser, som se selvfølgelig ærer.

} M e r K u r ● S a t u r n {

• I dag er der en struktureret, opbyggelig & langsigtet tilgang til det intellektuelle eller det at kommunikere.
• Hvis vi har brug for at fordybe os eller dykke ned i ny læring vi, skridt for skridt, skal tilegne os, bliver vi velsignet med stor koncentration & målrettethed her fra morgenstunden med Merkur i den dybdegående & højst koncentrerede Skorpion i 14° overfor Saturn, den velforberedte, grundige, fornuftige & velovervejede Stenbuk også i 14°. Og 14/5 er da selvfølgelig et fabelagtigt kommunikations- tal, som også afspejler sig i datoen 14. oktober🙏 🌞 Det er et fuldstændigt ideelt indlærings-aspekt!
• Og netop i skrivende stund står det før beskrevne Sol ● Pluto kvadrat i 20° også eksakt, så al den usikkerhed, utilfredshed, utilregnelighed & måske frygt for at træde ind i vores power & kaste os ud i det nye, ukendte & uprøvede — fordamper som smeltede Solen underverdens klamme angst & nattedug væk fra vores sinds kronblade.
• Vi burde ikke længere være i tvivl: Vi ved Hvad der må gøres. Måske bliver det ikke let & heller ikke altid sjovt. Men hvis vi ikke oplevede kontraster i vores liv, hvordan skulle vi så lære at navigere i, hvad vi vil have & hvad vi vil lade gå?
• Omfavn din kontrast, omfavn modstriden, omfavn at du ikke er nået i mål endnu. Bare fordi der er noget vej endnu, betyder det ikke at vi ikke nok skal nå derhen!
• Og ved I hvad Saturn siger? Det er bare federe, når man har kæmpet sig til tops & virkelig føler at man fortjener det, man har opnået! Hold hovedet højt, Solen skinner & en ny uge er begyndt!
• Merkur står også i tiltagende trigon til Neptun & beriger os med en højnet fantasi, gode poetiske skrivefærdigheder & masser af nye idéer…. & smukt som det er står Neptun selvfølgelig også i sekstil til Saturn, så alle drømmene & kreativiteten kan blive konkretiseret, udtrykt & kommunikeret ud i verden!
• Der er selvfølgelig stadig en masse svære aspekter, så weekendens tematikker kan godt fortsætte, hvis vi ikke har fået gjort helt op med dem endnu. Men så ved vi som sagt, hvor vi skal smøge ærmerne op & tage fat!
..
..
Billedet er af danske Kay Nielsen og fra eventyret “Østen for Solen & Vesten for Månen” & bærer titlen: “so the man gave him a pair of snow shoes”.

} J u p i t e r ● S o l {

[ Solen i 14° i Løven i trigon til Jupiter i 14° i Skytten (7. august) ]
• Det er sjovt hvordan himmellegemerne har en tendens til at danse synkront. Mens Månen går i 14° i Skorpionen senere (netop første af sine fire markante faser), gennemsøger Solen●Jupiter igennem et smilende varmt aspekt for lige at belyse på falderebet, hvad denne Jupiter retrograd har lært os. Det sker selvfølgelig også i hhv 14° i Løven & 14° i Skytten. Så er døgnets store tema også skudt igang!
• 14/5 — det ultimative kommunikations-tal (måske lige overgået af 41/5) farver altså dagen. (1) Åndelig inspiration, kreativitet, manifestation & selvtillid samt (4) fysisk virkeliggørelse, stabilitet & proces = Kommunikation, transaktion & trafik.
• Jupiter er stadig retrograd indtil 11. august, så med Solens fokus bliver vi bedt om at undersøge, om der er et par indsigter tilbage vil lige skal vi have styr på, inden han går ret igen. Jupiter går retrograd hver 13. måned & skifter dermed tegn for sine indadvendte erkendelser hvert år. I år er han i sit eget tegn, Skytten.
• Jupiters baglæns bevægelse inviterer os til at arbejde med et sted i vores liv, hvor vækst er hæmmet. Det tegn han står i farver temaet for, hvor det er, mens vores egen personlige skytteplacering i vores fødselshoroskop viser os, hvor det er vi personligt skal vokse. Når han er hjemme i sit eget tegn tyder det på at vi kollektivt skal have “broadened our mind”. Vores smålige idéer om hvad der er rigtigt & vigtigt får altså en tur med støvekosten. Er vores ideer om mennesker, køn, landegrænser, kulturer bedagede? Jupiter hersker over vores evne til at udvikle os, ekspandere, udvide vores horisonter, religion, filosofi, erkendelse, visdom & højere (ud)dannelse. Er der et område, du oplever blokade på? Dette er sidste runde af hans spirituelle introspektion. Hvor skal vi udvikle os? Hvad har du lært om dig selv indtil videre? Alt må være på plads, før vi kan fortsætte med at vækste & det hjælper Jupiter os med nu. Om det så er vind i lykke-sejlene, romantik eller øget rigdom eller forståelse er hip som hap. Hvis en kanal er stoppet, må den renses for at vi kan have balance i hele vores system.
• Tendens til destruktiv adfærd kan have præget denne Jupiter retrograd. Det kan være overforbrug af enhver art. Alt hvad du kan forestille dig kan overgøres eller misbruges. Hvis det er tilfældet for dig, frygt ej, retrograd giver os altid mulighed for at have erkendelsen med os. Jupiter er nemlig også visdommens planet. Han er den der samler alle Merkurs små stykker information & drager mening ud af dem. Hvis Merkur er ham, der samler bogstaverne i ord er Jupiter ham, der kan læse, hvad der står & forstå det (vigtigst af alt)! Når Jupiter går ret skulle vi meget gerne have affundet os med realiteterne & være klar til at bevæge os fremad mod succes & glæde i vores liv.
• Jupiter●Sol relationer er nogle af de mest positive astrologiske aspekter vi overhovedet kan opleve. Selv når de er hårde. Det giver humor, overskud, generøsitet, optimisme, selvtillid, tillid, glæde, overflod & lykke. Så i dag kan også føles som om vi kan klare alt. Det er oplagt at udtrykke sine ønsker & idéer, især dem, der handler om positive forandringer vi gerne vil implementere ovenpå alle de erkendelser vi har haft (både med Merkur retrograd & Jupiter retrograd).
• Nyd Månens første kvartal 🌓 & Jupiters positive besyv & læs evt mine to forrige opslag om Månen & healing.
Kærligst,
A
..
..
Billedet er af William Blake & “The Soul exploring the Recesses of the Grave” fra Robert Blairs “The Grave”, 1805. Blæk på papir.