} Tærskelspringeren {

[ Lidt om Bukkens læring ]
• Stenbukkens sagndyrsform med bukkeforkrop & havfruehale (nogle gange afbildet med søslangehale eller i konkylie) viser os den dualitet dette tegn indeholder. Den hornede forkrop, som er det første man møder, når man støder på en Stenbuk, kan virke kalkuleret, nøjsom & skarpt skåret for tungebåndet. Blikket er ofte køligt eller kontant & bevidstheden ligger som en taktfast vejviser, omkring muligt & umuligt, lige inde bag de flintestens-farvede øjne… mens den hemmelige søgrønne glinsende bagkrop, man kun sjældent får at se, derimod mimer en næsten magisk spiritualitet, vi ellers bedst kender fra Dyrekredsens sidste tegn; Fiskene.

• Da Stenbukken tilhører de sidste 4 tegn i Dyrekredsen, de kollektive tegn, har den en moden, fysisk distance til livet; det er næsten som om Stenbukken er født lidt gammel, & konsekvens eller årsag/virkning har tidligt været en stor del af Havbukkens forståelse af livet. & det jordiske livs store principper, er da også noget af det Stenbukken forstår bedst.

• Dets planethersker Saturn, der er alle inkarneredes store læremester, forventer ikke just mindre sf sine egne børn, end af os andre, tværtimod. (Hvis du er lige omkring eller over 30, så har du allerede haft dit første Saturn Return & så ved du, hvad jeg taler om! Det er lærerigt, men kan også være nådesløst & til tider brutalt, når livets realiteter for første gang for alvor tikker ind).

• Selvom Stenbukken er livet i Dyrekredsens sidste, yderste bastion for det fysiske liv & forstår konsekvenser som ingen anden (hvilket typisk også bliver årsagen til, at de kan være umådeligt glade for sikkerheds-foranstaltninger alla cykelhjelme eller forsikringer), så står de som nævnt på tærskelen imellem Eksistensen & Det Hinsides. Det er her hvor Stenbukkens magiske transformation som lysvæsen træder i kraft & bliver portalen til livet på den anden side.

• Med Stenbukken vækker vi den skjulte spirituelle livsværdi & lutres igennem vores selvopofrelse, den kærlige slags, der kommer fra hjertet. Vi transformerer med andre ord det jordiske begær efter status & anerkendelse til den højeste form for ansvarlighed, hvor vi handler for det kollektives fælles bedste & ikke vores egen materielle vindings skyld. Med denne opstigen transformerer Stenbukkens energi sig til enhjørningens ædelmodige & ubesmittede tjenstvillighed & herfra bliver penge & personlige besiddelser udelukkende anskuet som fysisk materialisering af energi & ren urkraft. For når alt kommer til alt, er penge jo bare materialiseret energi. Det ved Bukken, for den har selv set al sit knokleri blive forvandlet til guld.

• Så ligesom Skorpionen, der smøger ærmerne op, når de får øje på noget emotionelt arbejde, der skal ryddes ud i, så smøger Stenbukken gerne ærmerne op, når de øjner fysiske udfordringer, der skal bestiges, overkommes & transformeres. Derfor trives de også helt fint i kriser, hvor der er brug for deres bukkede, sejlivede gåpåmod & dette er en herlig gave, at vi netop har denne sæson omkring årsskiftet, hvert år! Men særligt i år med den voldsomme, fysiske transformation vi både privat & kollektivt, går igennem netop nu med formørkelsessæsonen & Den Store Konjunktion, som vi stadig er ved at bearbejde, samt Vandbærerens tidsalder!

• Viljestyrke, praktisk-begavelse samt ceremoniel orden & magi er nøgleord for Hav(frue)bukken. Når vi har overkommet udfordringen Personlig Ambition, kan vi træde ind i den højere åndelige opstigen: Stenbukkens tegn forædler altså personligheden & sjælen, kunne man sige, eller krystalliserer vores egodrevne eksistens, for at transcendere vores tilknytning til det fysiske plan & opløse vores (hæmmende) egoperspektiver.
(NB: Egoet er en nødvendighed for det enkelte menneskes overlevelse & skal dermed ikke ses som en fjende, men nogle aspekter af det kan være rart at løsne op for).

• Stenbukken er kollektivt det sidste fysiske ståsted i Dyrekredsen, før vi bevæger os over i det rene intellekt (i Vandbæreren) & slutter i den rene ånd (i Fisken) før vi igen fødes på ny, – BANG – ind på det jordiske plan i den fuldstændig forankrede, begejstrede & nysgerrige Vædder, der nu vender tilbage til endnu en jordisk inkarnation, fuld af vigør, idealisme, skaberkraft, pionerånd & lysende inspiration!

• Så hvad skal vi alle lære af denne Stenbukkesæson? 🌱

~ Stødt & roligt træde ind i en mere moden energi & håndtere det hus, du har Stenbukken i, med respekt for dig selv, tradition & hårdt arbejde – hvad end det så er i parforholdet, karrieren eller hjemmet, fx!

~ Vi vil føle et dybtliggende ønske om at level-up & efterlade dramaen, & nu er det helt rigtige tidspunkt at tage det skridt på.

~ Forpligte os langsigtet til områder/emner vi længe har undgået… privat såvel som kollektivt (Hej Klima; fremtiden banker på — og der er kun én vej, kh Vandbærerens tidsalder).

~ Omstrukturere & implementere disciplin & struktur. Ikke så vi bliver drænet, men blot så vi får opfyldt vores egne behov & draget omsorg overfor os selv & være kære. Struktur & rutiner hjælper vores krop & hjerne med at præstere, når de skal, i stedet for at blive overvældet af omskiftelighed & skulle koncentrere sig om selv de mindste opgaver.

~ Rytme giver ro — & ro giver overskud — & overskud giver overflod.
Så ja tak!

~ Livet er en langsigtet proces, som vi håndterer bedst ved at inddele i små delmål, så vejen mod vores ønsker & drømme bliver synlig.

~ Stamina er nøglen til vækst også i år! (Egentlig alle år, men særligt disse år er vigtigt, at vi ikke giver op).

~ Sunde begrænsninger for fysisk & mental udfoldelse! Der er begrænsninger på alt her i livet! Så værn om din energi & brug den med Bukkevisdom!

~ Vi skal kun give af et godt hjerte, alt andet har konsekvenser på et senere tidspunkt! Og hverken nogle vi selv eller vores omgivelser gider tage…

~ Vær tålmodig, godmodig & fortrøstningsfuld. Det hele kan hurtigt blive værre — men det kan ligeså vel blive bedre! 🙈

~ Hvad er livet egentlig andet end at flytte ting i tid & rum? Og husk:
Ting. Tager. Tid!


~ Vær god ved dig selv, for du kan ikke forvente, at der er andre, der er det!
🕢🕕🕜🕖🙏💙🌊

..
..
Billedet er fra Sydney Hall: “Capricornus”, plate 25 in Urania’s Mirror, a set of celestial cards accompanied by A familiar treatise on astronomy … by Jehoshaphat Aspin. London. Astronomical chart, 1 print on layered paper board : etching, hand-colored.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Shopping cart
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0