} SuperFuldmåne • i • Vædderen {

• Glædelig superfuldmåne i vredens og individets tegn; sidste bastion før vi for alvor kan sige, at energien fra formørkelsessæsonen er ebbet helt ud. Men det er ikke bare en almindelig vred & fri Fuldmåne, det er også én med et meget potent kvadrat til Pluto, der disse uger befinder sig i Stenbukken for allersidste gang de næste 248 år.

• Denne Superfuldmåne er altså ikke bare Super; det vil sige tættere på jorden end den gennemsnitlige Månefase, men også det sidste søm i den netop afsluttede på formørkelsessæson ~ og en kulmination på den meget voldsomme Solformørkelse i Vædderen vi så 8. april.

8. april var en Nymåne/Solformørkelse, der i bogstaveligste forstand brændte ting, som hæmmede os personligt, ned til grunden. For nogle var det meget tragiske oplevelser af tab; mennesker, ting eller sågar hjem.

• Men for de fleste af os, var den “hæmning” måske usynlig, ubevidst eller uforståelig dengang. Men nu under den fuldbyrdende Fuldmåne (en rejse vi har været på siden Solformørkelses-spiren i april), står det i fuldt flor, “hvem”/”hvad” det er, som begrænser os.

• Dét, samtidig med, at Pluto, planet for kontrol, magt, penge; de store kollektive viljeskræfter udfordrer denne Fuldmåne. Pluto aktiverer skjulte temaer, den dybere kollektive psyke og initierer forvandling; ikke nødvendigvis en ydre, men en psykologisk forvandling, der især opstår igennem afsløring af sandheden. Denne sandhed kommer til syne igennem eksponering af forældede, forrådnede eller stivnede lag, så vi kan krænge alle de udtjente hamme af og trænge helt ind til den friske, autentiske, livskraftige & saftige kerne, hvor vi kan begynde “forfra” i en ny, mere forfinet cyklus.

• Pluto er netop gået ret efter sin 5 måneder lange retrograd natten til d. 12 oktober ~ og befinder sig altså (i 29°) for allersidste gang i Stenbukken i vores levetid. Det betyder, at alt det Stenbukken hersker over; samfundets infrastrukturer, økonomiske hierarkier, patriarkatet, mangelmentalitet, livets fysiske begrænsninger, mindreværd, Arbejd macht frei-mentalitet, osv. bliver renset igennem af Plutos transformerende flammer.

• Det er hverken kønt, behageligt eller lækkert at se på. Tværtimod er det ofte ret ubehageligt og væmmeligt. Men i det mindste kan INGEN længere feje noget ind under gulvtæppet, hvad angår magtmisbrug. Magt, der ikke har hjemmel; magt, der forvaltes så ringe, at den skal fratages. Vi ser det overalt i verden lige nu; i alle politiske systemer, både i udlandet og herhjemme. Bemærk også at Vædderen både er krigen, vreden, grænserne & døden(sammen med Fisken)s tegn. Og med Pluto på tærsklen af Vandbæreren (frihed, teknologi, internettet, fremtiden, ai, robotteknologi, mm), hvor han atter går ind igen til november, ser vi altså også tech-virksomhedernes misforvaltede magt og måske fald. “Oh hi, Mark” (The room reference, hvis nogen har set den sære film).

• Pluto er nemlig ikke blot en planet, der på det psykologiske plan, forærer os nøglen til universets iboende skaberkræfter — dem, der kan materialisere sig i nye verdener — han er også en planet, der viser os, at når noget er udtjent, jamen så eroderer det ligeså hurtigt, som det opstod. Pluto er nemlig både kosmos synderrivende destruktionskræfter og den uovervindeligt livsgnist, der efterfølgende på næsten magisk vis spirer & gror ud selv samme ruiner.

• I april så vi et reset; alle planeterne inden for en sekstil i mange små konjunktioner. Med undtagelse af Pluto i Vandbæreren i kvadrat til Solformørkelsen. Konjunktioner er altid bundet energi, som skal aktiveres med et bevidst valg, en impuls eller defineret intentions — mens kvadraten TVINGER os til at kigge på noget og transformere det, oftest igennem en dybere holdningsændring. I dette tilfælde bliver den realitet, vi skal forholde os til, hvor hæmmede og ufrie vi egentlig er; Solen og Månen stod EKSAKT i konjunktion med den sårede healer i 19°, en asteroide, der viser os et sted, hvor vi har et dybt, sjæleligt sår ~ vi blev altså tvunget til at se sandheden i øjnene mht *hvor* vi er allermest hæmmede på vores vitalitet, livsdrift, selvstændighed og frihed. Pluto afslørede vores pt dybeste kollektive sår; at vi i bund og grund har meget lidt magt over os selv, vores liv & livsførelse; i bund og grund hele vores samfund, som det er i dag. Det er blevet en maskine, hvor vi alle blot er små tandhjul; en maskine der engang tjente menneskerne i det, men som i dag har forvandlet sig til at være et maskineri, der reelt set kun tjener opretholdelsen af maskinen selv. Vi eksisterer for at kunne være et tandhjul i maskinen, men hvorfor eksisterer maskinen egentlig (stadig)? Det spørger Pluto os om disse uger.

• Vi lever ikke engang i et demokrati længere; vores stemmer der i månedsvis har gjaldet på gaderne landet over bliver ignoreret, sammen med vores underskifter og lovforslag. Samtidig bliver vi er udsat for misinformation og mørklægning, ikke bare af den massakre vi indirekte bidrager til igennem vores folkepension og skattekroner, men også af, hvordan staten egentlig reelt set fungerer i dag, mens vi bliver pacificeret af frygt for censur, overvågning, apati og udmattelse eller — hvis igen af de førnævnte får os — ja, så bliver vil cancelled af SoMe eller kriminaliseret af staten.

• Jeg skriver ikke dette for at tale ind i konspirationer omkring “dem, der styrer os” ~ jeg tror alle, selv mange magthavere er ligeså fangede i det her kontrol/ekkokammer-system, der ikke rigtig længere tjener nogen anden end magten selv, og måske lige de multinationale selskaber eller nogle meget få allerrigeste på planeten… men selv de få mennesker, har ikke kapacitet til at administrere magten alene, endlige forståelse for den. Jeg tror fx oprigtigt ikke at Meta fatter, hvad de laver. Jeg tror de er indbilske, har en unuanceret opfattelse af, hvad det er de bygger, og nu også blevet grådige…

• Dette et Fuldmånen i dag, bemærk at den også har et kvadrat til Pluto ~ et kvadrat der har forvandlet sig til en storkvadrat, der inkluderer Solens opposition til Månen, samt Plutos opposition til Mars; den store kollektive vilje, udfordrer den lille personlige vilje til duel, mens Solen & Månen er taget som en slags gidsler i dramaet. Denne potente storkvadrat tvinger os nu til en eller anden form for handling (altså på den anden side, når vi er færdige med at være paralyserede) ^^

Det er så langt jeg nåede i story i går. Jeg skriver mere i aften.

..
..
Billedet er af Gustav Fjaestad & hedder “Moon reflecting on water, scene from Lidingö on the outskirts of Stockholm”.