} Solen ● Venus • pt. I {

[ Solen & Venus i konjunktion i 5°53′ i Vædderen, 26. marts kl. 08.53 ]

• Tidligere i dag mødtes Solen & Venus i deres årlige kinddans — et fænomen, der finder sted ca. hver 9. måned (hver 42. uge eller mellem 287-296 dage).

• Der findes to typer konjunktion for Solen & Venus astronomisk set (hvilket skyldes at Venus (& Merkur for den sags skyld) befinder sig imellem Jorden & Solen — de planeter der ligger bag Jorden kan kun have en type konjunktion: bag om Solen).

• De to typer er: Den underkastende eller nedre (inferior) konjunktion, hvor Venus krydser “henover” Solen, hvor hun altså bevæger sig imellem Jorden & Solen (som Nymånen) — og den dominerende eller øvre (superior) konjunktion, hvor Venus bevæger sig bagom Solen, set fra Jorden (en slags Fuldmåne — bortset fra at Venus aldrig kan befinde sig i opposition til Solen (set fra Jorden) som Fuldmånen teknisk set er).

• Disse to typer konjunktioner udgør en vigtig del af VenusRosen — stjernetop eller stjernedal — og markerer også et kraftigt energiskifte. Når Venus krydser over Solen, skifter hun nemlig fra at være en Morgenstjerne, som hun har været de sidste 9 måneder indtil i morges (dvs hun står op på morgenhimlen FØR Solen) — til at være en aftenstjerne, som hun vil være de kommende 9 måneder (dvs at man kan se hende på himlen EFTER Solnedgang).

• Den underkastende konjunktion finder altid sted halvvej igennem Venus Retrograd perioden, mens den dominerende konjunktion finder sted under midtpunktet imellem to Venus Retrograd — altså i dag. Det er nemlig ca. 9 måneder siden vi sidst oplevede Venus Retrograd i Tvillingen i maj/juni 2020 — & der er ca. 9 måneder til at vi vil opleve Venus Retrograd i Stenbukken december/januar 2022.

• Den konjunktion vi oplevede i morges, var en dominerende konjunktion, hvor Venus på himlen passerer bagom Solen & nu “overhaler” den. Et eksempel kan være at Solen står i 6° & Venus står i 13° — så er Venus foran, når vi kigger i Dyrekredsen (Solen kunne også stå i Vædderen & Venus i Tyren, så er hun stadig foran). Det tricky er, at når Venus er foran i Dyrekredsen, astrologisk set — er hun bagefter Solen set på himlen. Dvs, fra nu af vil vi se hende (om et par uger, når hun er sluppet fri af Solens stråleglans) efter Solnedgang, hvor hun er Aftenstjerne.

• Denne konjunktion er en fuldbyrdelse, en kulmination af en proces, der blev igangsat under Venus Retrograd i marts/april i 2017. Så kan du huske, hvad du oplevede der? Stod du midt i et brud, en flytning, en skolestart, et spirende nyt forhold, en afslutning eller en begyndelse? Hvad end — & hvorend Venus Retrograd dengang (4° i Vædderen) stod i dit horoskop, dér blev der initieret en bevægelse; måske blev der ryddet op, undersøgt, afdækket eller forvandlet — som vi nu ser en slags konklusion på. Disse temaer eller begivenheder kommer op igen & lader sig måske forstå, afdække eller afslutte. Så hvad oplevede du dengang ? & hvad oplever du nu?

Ovenstående horoskop viser os den konjunktion, der var begyndelsen (en slags Nymåne, kan man sige) af den proces, vi ser fuldbyrdelsen af disse dage (en slags Fuldmåne). Bemærk at konjunktionen dengang fandt sted dagen før (25. marts) & dermed også i graden før (4°) & altså er rykket en grad op & en dag frem — dette fænomen er bla. også det, der er med til at gøre, at Venus & Solen kun møder hinanden i konjunktion i 5 tegn igennem en meget lang årrække.

• Jeg skriver lidt mere om, hvordan vi vil opleve denne konjunktion/hvad vi kan gøre med den i morgen. Herunder er datoer & forklaringer på en række fortidige & kommende Venus●Sol-konjunktioner.

SOL●VENUS konjunktioner:
25. marts 2017 (Venus Retrograd i Vædderen) Inferior
9. januar 2018 (Venus Ret i Stenbukken + Pluto) Superior
26. oktober 2018 (Venus Retrograd i Skorpionen) Inferior
14. August 2019 (Venus Ret i Løven) Superior
3. Juni 2020 (Venus Retrograd i Tvillingen) Inferior

26. Marts 2021 (Venus Ret i Vædderen) Superior
8. Januar 2022 (Venus Retrograd i Stenbukken) Inferior
22. Oktober 2022 (Venus Ret i Skorpionen) Superior
13. August 2023 (Venus Retrograd i Løven) Inferior
4. Juni 2024 (Venus Ret i Tvillingen) Superior
22. March 2025 (Venus Retrograd i Vædderen) Inferior
6. Januar 2026 (Venus Ret i Stenbukken) Superior
11. August 2027 (Venus Retrograd i Løven) Inferior
1. Juni 2028 (Venus Ret i Tvillingen) Superior
23. Marts 2029 (Venus Retrograd i Vædderen) Inferior

Ovenfor ses en model, der afbilder Jorden & dens forhold til Venus i konjunktion med Solen. Det ses hvordan den underkastende konjunktion finder sted imellem Jorden & Solen, mens den dominerende opstår, når Venus passerer bagom Solskiven, set fra Jorden.
Solen er i centrum, den inderste bane svarer til Venus, mens den midterste er Jordens. Den yderste kan være en hvilken som helst planet fra Mars-Pluto, etc.

• Når alt det er sagt, så er der nogle særlige “regler” for planetmøder, der involverer Solen. Alt efter hvor planeten (i dette tilfælde Venus) står i fht Solen, så bliver hun påvirket forskelligt. De 3 stadier hedder forbrændt (Combustione), Under strålerne (Sub Radiis) eller i Solens hjerte (Cazimi).

• De tre stadier taler om, hvordan planetens evner svækkes af Solens voldsomme lys (man kan jo slet ikke se planeterne, når de står sammen med Solen; hvis de altså står på lige linje*).

(*NB: her er det vigtigt at forstå, at astrologien arbejder med en model, hvor alle himmellegemer indsættes i en cirkel (360°) & at man i denne model jo ikke kan se, hvordan planeternes baner er placeret (længdegrad), men at vi ligesom “ser” Solsystemet oppe fra i horoskopet & derfor kun ser “breddegrad”. Vi kan derfor sagtens have en astrologisk konjunktion i Vædderen, uden at det reelt set er en astronomisk konjunktion på himlen – se fx billedet herunder af en Måne/Venus/Merkur konjunktion. Dvs, planeterne kan godt stå i den sammen grad astrologisk — uden at stå i fysisk konjunktion set fra Jorden (her er det også væsentligt at bemærke, at om planeterne kan stå i fysisk konjunktion afhænger af, hvorfra på Jorden man kigger op mod himlen.)
Dette er bla. noget af det jeg underviser i på mit astrolgi-hold for øvede.

..
..
Billede 1) er af Gustav Klimt & hedder “Water Serpents I”, 1904.
Billede 2) Lånt fra Wikipedia. Ingen kilde.
Billede 3) Lånt fra Wikipedia & hedder: “A conjunction of Mercury and Venus appears above the Moon, as viewed from the Paranal Observatory in northern Chile.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Shopping cart
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0