} Solen ● Uranus {
[ Solen i 10° i Vandbæreren i kvadrat til Uranus i 10° i Tyren, 30. januar kl. 20.31 ] • Solen indhenter sagte Saturn disse dage & det betyder at den de seneste par dage har bevæget sig ind i det kvadrat-aspekt Saturn & Uranus fægtede frem & tilbage i on/off hele 2021. • Denne aktivering giver os mulighed for at tage hele sidste års udfordringer ind & lande i dem med hele vores væsen, vores bevidsthed, forståelse & accept. Men det giver os også muligheden for at smide gamle roller & se os selv i et nyt (& måske lidt anderledes hårdt) lys. Det har vi altså haft muligheden for at undersøge & opleve i dag, da Solen & Uranus stod i eksakt kvadrat her halv 9 til aften. • Når Solen & Uranus står i kvadrat til hinanden (hvilket hænder to gange om året — i 3. kvartal (under Vandbærerens sæson) & 1. kvartal (under Løvens) oplever vi en ubændig trang (eller skub) i retning af at forny os. Kvadrataspektet er en insisterende, kværnende bevægelse, der udfordrer os indtil vi ændrer holdning, smidiggør os, skifter perspektiv eller slipper vores stædighed. • Uranus er himmelens foranderlige & brutale gud i den græske mytologi, & i astrologien repræsenterer han frihedskæmperen, rebellen & den energi, der saboterer & omvælter status quo. En energi, der ufravigeligt udfordrer os: Livet er en evig strømmen af impermanens; af skift, skarpe sving, plot tvist & uforudsigelige hændelser. Uranus er den kraft, der driver udviklingen frem […]